Fjortende uge

Torsdag d. 20/1 - uge 13 + 1 - 3 måneder gammel!

Knægten var oppe kl. 4.30, hvor han til gengæld også var godt sulten. Og rimelig vågen undervejs! Han faldt dog i søvn igen og jeg fik mig noget at spise, inden jeg også gik i seng igen. I dag skal vi til 3-måneders vaccination hos lægen, så vi skulle op omkring kl. 8, knægten og jeg, for vi skulle med bussen kl. 8.54. Han brokkede sig lidt omkring kl. 7, men jeg forsøgte at overhøre det, for jeg ville helst strække den til kl. 8, hvor han alligevel skulle op. Det lykkedes, og det gik rigtig fint med at komme afsted. Knægten var ligefrem glad, da jeg lagde ham i drømmeposen og lå og smilte og grinte - især, da han fik huen på. Sjove dejlige knægt! Til gengæld var han ikke ovenud begejstret, da jeg lukkede posen sammen, så han kunne komme i barnevognen! Jeg fulgte Bjarke ned ad trappen med knægten i barnevognen, inden jeg selv blev klar til at komme afsted.

Først var vi inde ved lægen, hvor det åbenbart var planlagt, at knægten skulle vejes. Men det var jo noget spild af tid, eftersom han blev målt og vejet af sundhedsplejersken i går - så det droppede vi. Til gengæld fik vi snakket om arp og tørre hænder - og Bjarke fik også lige snakket om hans hovedpine og diverse medicin. Så skulle vi ind til sygeplejersken og vaccineres. Det var vi meget spændte på! Jeg forventede mere eller mindre, at jeg skulle have en skrigende knægt med hele vejen hjem i bussen. Han skulle have et stik i hvert lår - og han tog vaccinationerne i stiv arm! Ja, han grinte nærmest, da det andet stik kom - men også kun lige brøkdelen af et sekund (jeg tænker sygeplejersken lige har rørt ham et sted, hvor han er kilden). Så kom gråden. Han græd dog ikke mange sekunder, før han var glad igen - altså lige til jeg puttede ham i drømmeposen igen. Han faldt dog lynhurtigt i søvn, da han kom i barnevognen. Dejligt! Han var SÅ tapper hos lægen! Mors store dreng :-)

Hjemme igen sov knægten en god time, inden han vågnede. Så fik han mad og fik lov at ligge lidt på tæppet. Det syntes at passe ham fint, så jeg satte mig lidt i sofaen. Han fik givet aktivitetscenteret et par på kassen, så den spillede en del. Ind imellem kiggede jeg lige ned på ham over bordkanten. Han lå og smilte op til mig, inden han fortsatte med at kigge i spejlet og slå musikken i gang. Dejlige dreng!

- Griner og pludrer, efter at have spist.

- Er da bare SÅ kær!

Efter at have været vågen en times tid begyndte han at blive pylret. Der var ikke rigtig noget der hjalp. Jeg tænkte han var træt, så jeg fik ham puttet og han sov ca. 45 minutter. Og SÅ var han ellers bare hys! Han græd en halv times tid, inden jeg fik ham beroliget. Stakkels dreng! Da jeg puslede ham undlod jeg at lukke hans bodystocking, for kanten gik lige ned på stikmærkerne, så den har nok generet ham. Men det har ikke været det eneste, for han var stadig meget ked. Jeg forsøgte at putte ham igen, men han var både vågen og ked. Jeg forsøgte med sutten, som han fik sat i klemme med sin hånd, som var inde i kramme T-shirten. Men den gik ikke, så jeg tog ham op igen. Han var bare ked. Jeg satte mig så i Bjarkes stol og lagde ham på ammepuden, ligesom Bjarke plejer. Så prøvede jeg med sutten og fik ham til at tage den. Så sad vi der lidt. Han fik noget at spise, og så faldt han i søvn hos mig - med sutten i munden. Han sov et par timer og jeg tror han har haft godt af det. Bjarke kom hjem, mens han sov. Jeg var også tæt på at falde i søvn! Så fik knægten en tør ble på og noget at spise igen. Han faldt hurtigt i søvn endnu en gang og blev puttet. Så lavede jeg den sidste is til barnedåben og derefter fik Bjarke og jeg aftensmad, inden vi tog opvasken. Knægten sov og sov. Det tager åbenbart hårdt på sådan en lille fyr at blive vaccineret.

Bjarke gik i seng kl. 23.30, hvor han lyste ned i tremmesengen med sin mobil. Knægten lå vågen! Men nu havde han altså også sovet i 4 timer, så han var vel ved at være sulten. Han begyndte at blive utilfreds, så jeg tog ham op og gik til puslebordet. Det var jo i hvert fald 4 timer siden, at han var blevet skiftet sidst, hvis ikke længere, så det trængte han jo nok til. Jo, tak. Jeg skulle bare lige have ventet de der 5 minutter, inden jeg skiftede bleen! Typisk! Men han var i det mindste i godt humør igen. Det har gjort ham godt at sove så meget, efter lægebesøget. Så fik han mad og blev puttet igen til midnat.

Fredag d. 21/1 - uge 13 + 2

Knægten var oppe kl. 4.30, hvor han virkelig havde ondt i maven. Der var en kæmpe prut/lille klat afføring. Han var da godt nok rimelig klar til at være vågen, mens jeg ammede ham - men han faldt da heldigvis i søvn rimelig hurtigt, da jeg puttede ham igen! Jeg fik selv noget at spise, inden jeg også gik i seng igen. Og så sov vi ellers til kl. 8 - ja, vi var faktisk oppe samme tid som i går! Der var kun forskel på, hvornår vi gik i seng, så det var jo dejligt. Det ville være SÅ lækkert, hvis der kunne tegne sig et fremtidigt mønster her, indtil han vil sove igennem!

Jeg puttede knægten igen og spiste morgenmad, mens Bjarke gjorde sig klar til at gå på arbejde. "Det kan da godt være, du har puttet ham - men han ligger altså helt vågen," kom han ud i køkkenet og sagde. Nå! Da jeg var klar til at gå i seng igen og sove liiiige lidt længere, tog jeg knægten med over i vores seng. Her lå vi lidt og smilte til hinanden og knægten pludrede lidt. Så lukkede han øjnene og faldt i søvn og vi stod først op kl. 10. Dejligt, syntes jeg!

Det var tåget i dag, så jeg ville ikke ligge ham ud i barnevognen. Han virkede træt, da jeg gav ham mad, så jeg lagde ham i seng med det samme igen. Han lå lidt og pludrede, men så tror jeg han faldt i søvn og sov en lille time, inden han begyndte at pludre igen. Så tog jeg ham op og vi legede lidt på tæppet. Han fik mad et par gange i løbet af ikke så længe. Så blev han træt igen og vi tog bussen ned til Viby Torv, hvor vi mødtes med Bjarke og fik handlet lidt og hentet den Leander højstol, jeg har købt for mine forældre, til knægtens dåbsgave. Bjarke fandt den på dba.dk og jeg købte den. Det viste sig, sjovt nok, at sælgeren var en jeg har gået i klasse med å handelsskolen. Pudsigt!

- Hygger hos Far. Her er det godt at træne i at sidde selv.

- Far er også godt som klatretræ!

Hjemme igen spiste knægten lidt, inden kan kom over at sidde hos Bjarke, mens jeg lavede aftensmad. For en gangs skyld spiste vi aftensmad sammen, mens knægten sad i skråstolen. Han havde lige selv fået noget at spise og da han kom op på min skulder for at bøvse, hang han og snakkede til "duploanden", mens han sparkede med benene, så han nærmest hoppede. Den kære dreng altså!

Senere. Bjarke er til bestyrelsesmøde i darten, så jeg er alene med knægten. Jeg beslutter, at vi ligeså godt kan få begyndt på at give ham faste sovevaner og lægger knægten i seng, da han har spist og småsover kort efter kl. 19. Det var knægten ikke enig i! Han var sur og ville ikke sove. Jeg forsøgte at give ham sutten, men den ville han heller ikke have. Til sidst tog jeg ham op - men blev i soveværelset, som sundhedsplejersken anbefalede. Han kom med en ordentlig bøvs, da han kom op på skulderen, så det var måske ikke så underligt, at han var ked af det. Jeg lagde ham forsigtigt ned i tremmesengen igen - men nej, det var ikke tilfredsstillende. Så ammede jeg ham - stadig i soveværelset, hvor han faldt hen og endelig lod sig putte i seng. Det var da lidt hårdt, da han ikke ville sove, men der var jo så en logisk forklaring, denne gang. Nu skal Bjarke og jeg "bare" have på plads, hvordan hverdagen skal se ud - eller i hvert fald aftenen. Så skal vi nok få en hverdag strikket sammen. Men det bliver hårdt - og nok især for Bjarke, kan jeg forestille mig. Jeg er jo vokset op med, at der er aftensmad kl. 18 og sengetid kl. 20, når der har været disneysjov. Måske var der sengetid kl. 19, inden man blev så gammel? Hmm. Det kan jeg ikke lige huske!

Lørdag d. 22/1 - uge 13 + 3

Hold da op! Knægten var lige lidt urolig omkring midtnat, kl. 2 og kl. 4. Kl. 4.30 var han så urolig, og ømmede sig så meget, at jeg simpelthen tog ham op! Han skreg længe på puslebordet "Avvv, avvv, avvv". Det var hårdt - og der var ikke rigtig noget, jeg kunne gøre. Jeg nussede ham på maven, cyklede med hans ben og forsøgte at trøste ham. Mens jeg vaskede ham og gjorde klar til en ny ble, faldt knægten endelig til ro. Vi kørte en tur med elefanten og bien og så var der store smil på knægten. Så fik han mad, blev puttet og så sov vi ellers videre.

Kl. 9 hørte jeg pludren fra tremmesengen. Efter en halv times tid tog jeg ham over i vores seng. Han sendte mig de største dejligste smil, da jeg gik hen og sagde "godmorgen, skat" og tog ham op. Så grinte han! Han vidste vist godt, at næste stop var dobbeltsengen, hvor der var dømt morgenhygge med Mor og Far :-) Det var bare alle tiders - og hele familien nød det! Så stod vi op, knægten fik noget at spiste, og vi legede lidt på tæppet, inden knægten krævede mad igen - om end det var ret kort tid siden sidst. Så pakkede vi barnevognen og gik en tur i kvickly. Vi fik Pia med og på hjemturen aftalte vi at spise aftensmad sammen hos hende og drengene.

- Næh, se - jeg har også fået en Mickey Mouse sparkedragt!

Knægten sov lidt på altanen, da vi kom hjem. Så virkede han meget træt, så vi lagde ham i seng. Det lød som om han lå vågen lidt, inden han faldt i søvn, for så at ligge vågen lidt igen. Nu var klokken næsten blevet 18 og vi gik op til Pia for at spise aftensmad. Knægten var spilvågen. Han ville gerne lige have noget at spise, inden vi andre skulle have aftensmad, så det fik han. Så lå han vågen og ville helst ikke gå glip af noget. Han lå på Pias seng i stuen, men jeg var ret sikker på, han ville blive utilfreds, hvis jeg bare gik ud i køkkenet til de andre, så jeg tog ham med i drømmeposen. Så kunne han jo ligge i den på gulvet, mens vi spiste? Men nej! Det var ikke godt nok til knægten. Han pjevsede, så jeg tog ham op, hvor han fik lov at sidde på mit ene ben. Han er jo så dygtig til at sidde næsten selv, og da vi fik frikadeller med kartofler og persillesovs, kunne jeg godt klare mig med en enkelt arm fri, og både sidde med knægten og få noget at spise. Knægten virkede meget interesseret i, hvad vi fik at spise, men han må altså vente til slutningen af februar, med at få "rigtig" mad!

Da vi havde spist gik knægten lidt på runde. Men han var altså lidt utilfreds. Han fik noget mere at spise, men det syntes ikke helt at være det han ville. Vi blev enige om, at han jo nok var ved at være træt, idet klokken nærmede sig 20, hvor vi har besluttet, at han skal sove om aftenen, så vi gik hjem. Noget før, end vi plejer. Knægten fik en tør ble og lidt mere at spise. Da han så ud til at sove og bare lå og hyggesuttede, tog jeg ham fra og puttede ham. Dét var han ikke tilfreds med! Jeg måtte amme flere gange i træt, inde i soveværelset, fordi han nærmest faldt i søvn - men altså ikke var færdig med at spise, inden han endelig lod sig putte. Puha, det var hårdt, for han var bare hys! Bjarke og jeg gik i seng kort før midnat og lidt efter vågnede knægten. Han fik lige noget at spise, så var han klar til at sove videre.

Søndag d. 23/1 - uge 13 + 4

Knægten var urolig omkring kl. 2, kl. 4 og kl. 6. Jeg vågnede da ved det, men håbede hver gang, at han bare var urolig og ville sove videre. Jeg var da lige oppe på toilet, når nu jeg var vågnet og så flyttede jeg dynen væk fra knægtens hoved. Det var oftest det der generede ham - at han havde fået dynen møflet op over hovedet! Kl. 6 vågnede han dog, så der fik han både tør ble og mad. Og så sov vi lige lidt længere. Kl. 9 gentog vi så morgenhyggen fra i går. Knægten lå først vågen i sin egen seng, inden han kom over i vores seng. Men han gad ikke ligge så længe her til morgen. Måske fordi han fyldte bleen undervejs! Han havde fået lov at gnufle på mine fingre - og det gjorde da sådan lidt ondt. I hvert fald skiftede jeg min lillefinger ud med min pegefinger! Men da han havde tygget lidt på dem, ville han vist hellere have noget at spise. Han var dog ikke helt tilfreds med, at skulle en tur forbi puslebordet først! Da knægten havde fået mad, gik vi endnu engang en tur i kvickly. De havde nemlig søndagstilbud og det var vi jo nødt til at gøre brug af. Vi fulgtes med Pia igen i dag, men gik en tur omkring Søndervangen, for at få en lille tur ud af det.

- Så er Leander højstolen kommet og Mor har samlet den til mig. Jeg har lidt slagside, men jeg kan jo heller ikke sidde helt selv endnu.

Knægten sov lige kort på altanen, inden han var klar til narrestreger. Vi lå lidt på tæppet, hvor han grinte, da han fik øje på sig selv i spejlet, som jeg havde sat lige foran ham. Jeg havde lagt ham på maven og Bjarke var imponeret over, hvor højt han kunne løfte hovedet fra tæppet. Og så fik han sig faktisk møvet fremad - selvom det ikke ligefrem var hverken ret langt eller gik ret hurtigt. Knægten var selvfølgelig sur over, at det ikke gik ret hurtigt. Og så var knægten ellers længe vågen! Han spiste ca. hver halvanden time og var sådan lidt småpylret. Det havde vi også fået at vide ved vaccinationen, at han sagtens kunne være en uges tid eller to. Han sov en smule hos Bjarke, men ikke nok til, at blive puttet.

- Øver i at sidde selv hos Far - mens vi ser fjernsyn, meget koncentreret!

Kl. ca. 18 gik jeg i gang med at lave aftensmad. Det var jo ikke ligefrem for tidligt, hvis knægten skulle i seng til kl. 20, men sådan var det jo så bare i dag. Vi skulle have hamburgerryg med grønlangkål og brunede kartofler. Hamburgerryggen skulle jo koge i 45 minutter og hvile i 15 minutter, mens resten ikke ville tage ret lang tid at lave, så jeg satte hamburgerryggen over og gik i gang med at vaske op. Kl. 18.30 puttede Bjarke knægten - for nu var han altså træt, syntes Bjarke og så var det bare synd, at det var for tidligt, i forhold til knægtens sengetid. Det mente knægten ikke, så der gik ikke længe, inden Bjarke tog ham op igen. Jeg kunne høre, at knægten blev mere og mere ked, så jeg skyndte mig at gøre opvasken færdig. Så gik jeg ind og ammede knægten og puttede ham i seng. Jeg nåede lige at gøre klar til grønlangkålen og de honningbrunede kartofler, inden knægten blev hys igen. Bjarke havde babyalarmen med ude i køkkenet - men han havde slukket for den, fordi han ikke kunne klare at høre på knægtens gråd. Og under emhætten, kunne han ikke høre noget. Jeg har da også selv slukket for alarmen, hvis han har grædt højlydt, efter at blive puttet - men da har jeg trods alt kunnet høre ham uden alarmen! Så jeg var noget overrasket, for selvom knægten skal lære, at nu skal han sove, er det bestemt ikke meningen, at han skal ligge og græde vildt og voldsomt og være dybt ulykkelig!

Det tog meget lang tid at få ham puttet! Han fik mad, gylpede, var ked og jeg endte med at vugge ham i mine arme, mens jeg nynnede elefantens vuggevise. Så lagde jeg ham i seng, hvor han blev ked igen. Jeg gav ham sutten og nynnede videre, mens jeg nussede ham på kinden. Han lå stadig vågen, men suttede på sutten og var rolig, så jeg kyssede ham godnat og gik ud af soveværelset igen. Da var Bjarke lige blevet færdig med maden, så vi fik noget at spise og det lod til, at knægten faldt i søvn. Der var i hvert fald ro. Lige indtil midnat - da ville knægten gerne "tankes op" igen. Bjarke og jeg gik i seng kl. ca. 22, fordi Bjarke skal på bus-kursus hele ugen.

Knægten sender de sødeste smil og "snakker" til Mor, når han har spist. Så ligger han bare der og er SÅ sød og dejlig - og gylper.

Mandag d. 24/1 - uge 13 + 5

Knægten var oppe kl. lidt i 5 og så tror jeg han vågnede omkring kl. 8 igen. Der fik han lige lov at ligge lidt, inden jeg tog ham ind til puslebordet. Så gik vi i seng igen, for jeg var altså stadig lidt træt. Jeg måtte amme knægten i sengen, før han faldt i søvn - og det resulterede selvfølgelig i gylp, da han vågnede igen. Vi stod op kl. 10 og så blev han vasket, inden vi gik ind og legede lidt på tæppet.

- Er meget sportsinteresseret. I dag står den på golf!

Putter knægten i barnevognen kl. 12. Han vågner selvfølgelig, da jeg putter ham i drømmeposen - og han er bestemt ikke glad for at komme ud i barnevognen! Jeg forsøger at rokke ham i søvn på altanen, men den går ikke. Så løfter jeg ham ind, og da jeg når soveværelset, ser han ud til at være faldet i søvn. Så jeg løfter ham stille og roligt ud i barnevognen igen. Her sover han en halv times tid, inden han vågner i et voldsomt vræl! Jeg skynder mig at tage ham ind igen og han vågner først rigtig, da jeg tager ham op på skulderen. Da kommer der også en del gylp, så det var jo nok derfor, han ikke ville/kunne sove længere. Jeg lægger ham på sengen, for jeg skal lige på toilettet. Han kigger op på loftslampen i soveværelset og griner over hele 5-øren! Den er åbenbart rigtig sjov at kigge på, den loftslampe. Og så har jeg lagt en stofble hen over maven på ham. Den har han fået fat i og ligger og putter den op til munden, så godt som han nu kan. Den lille røver! Så bærer jeg ham ind i stuen, hvor han får lov at ligge på tæppet (igen) med hans stofble.

- Forsøger at spise bleen - eller gemmer jeg mig?

- Den er nu ret god, sådan en stofble!

Kl. 14.40 pusler jeg knægten - igen. Han har lige siddet hos mig på ammepuden - og der er gevinst i bleen. Det er åbenbart hårdt at sidde næsten selv. Han havde gylpet - igen, og skulle have tørt tøj på - igen. Og så var han bare træt. Så jeg puttede ham, men han var ikke glad for at blive puttet. Han græd. Ikke hjerteskærende, men den der "nej, jeg vil ikke sove, jeg er slet ikke træt"- gråd når man er overtræt. Jeg sang og nynnede for ham, men det hjalp ikke meget. Så lod jeg ham ligge lidt selv, men han fortsatte med at græde - dog ikke helt sammenhængende. Jeg gik ind for at trøste ham og han lå med lukkede øjne. Så gav jeg ham sutten, og han tog den, langt om længe. Så sov han endelig. Stakkels lille trætte fyr.

Det holdt ikke ret længe, så var knægten ked igen - og denne gang gik den ikke med sutten. Jeg skulle lige til at gøre klar til at gå en tur med barnevognen, da Bjarke skrev, at han snart var hjemme og nok skulle overtage knægten. Så satte vi os igen i Bjarkes stol, hvor knægten fik lidt mere at spise. Bjarke fik lidt tid til at "lande", inden han overtog knægten. Vi fik da også leget lidt på tæppet, men sove, det ville knægten ikke. Der var dog ingen tvivl om, at han var træt!

Jeg lavede mad og vi satte os til at spise, med knægten i skråstolen. Der gad han så ikke at sidde, så jeg tog ham op. Bjarke mente, jeg skulle skynde mig at spise færdig i stedet, så skulle han nok gå lidt rundt med knægten imens. Det var jo vigtigt, at jeg fik noget at spise. Jeg skyndte mig at spise færdig og så fik knægten mad igen. Han valgte også lige at gylpe, så vi gik ind og fik nattøj på og en tør ble. Så fik knægten lidt mere at spise, men det var åbenbart ikke det han ville. Så sad han lidt hos Bjarke, som forsøgte at putte knægten, da han døsede hen. Den gik ikke og jeg måtte tage over. Han spiste en lille halv time og jeg blev nødt til at tage ham fra. Jeg havde ham kortvarigt oppe på skulderen, for at han kunne bøvse, men der skete ikke noget. Så puttede jeg ham og forlod soveværelset. Han sov et kvarters tid, så begyndte han at græde igen. Jeg gik ind for at give ham sutten, mens jeg nynnede elefantens vuggevise. Så spyttede han sutten ud - og en stråle gylp. Det var kun hovedpuden der blev våd, så den skiftede jeg, nynnede videre, kyssede ham godnat og gik igen. Umiddelbart faldt han i søvn igen. Pyha!

Bjarke havde på forhånd sagt, at han ville gå på kontoret og tage hovedtelefoner på - for han kan ikke klare at høre knægten græde. Der skærer dybt i hans faderhjerte, når knægten er ulykkelig! Jeg kan godt forstå ham, og jeg er da heller ikke selv glad for det. Det er desværre bare nødvendigt :-( Men jeg lader ham ikke græde mange minutter - for det skal altså heller ikke være sådan, at han føler sig forladt eller svigtet, eller det der er værre! Jeg går ind og trøster ham, giver ham måske sutten eller evt. noget at spise - men han får ikke lov at komme ind i stuen igen. Han skal sove, og sådan er det. Så må det tage den tid det tager - og lige for tiden, er det længe! Forhåbentlig er det kun her i indkøringsfasen. Jeg håber i hvert fald, at det vil komme til at gå lettere, så snart han har vænnet sig til, at det altså er sengetid kl. 20. Og jeg håber virkelig, at sundhedsplejersken har ret i, at det "kun" tager 4-5 dage! Dette er 4. aften han puttes kl. ca. 20. Ja, nu gik det jo så galt med tiden i går, så jeg ved ikke, om det betyder, at vi starter forfra. Det må tiden vise.

Tirsdag d. 25/1 - uge 13 + 6

I nat var knægten oppe kl. 2 og kl. 6.30. Bjarke stod op mens vi var ved puslebordet og kom ind for at sige godmorgen. Knægten var lysvågen og klar til narrestreger! Han faldt dog næsten i søvn, da jeg ammede ham bagefter, men vågnede igen, da Bjarke rumsterede og gik rundt i stuen, mens han gjorde klar til at tage på kursus. Pokkers! Nu havde jeg liiige håbet, at knægten ville sove bare en times tid mere, så jeg lige kunne blive bare lidt frisk. Heldigvis faldt knægten i søvn igen - men vi sov da godt nok lige til kl. 9.40. Det var altså ikke meningen! Jeg bør jo nok ikke vænne ham til at sove SÅ længe om morgenen - og jeg skal jo nok også selv tidligt op, når engang jeg får mig et job (forhåbentlig inden årets udgang!). Knægten havde lagt og pludret længe. Han blev puslet og så forsøgte vi at ligge lidt på tæppet. Det var han ikke interesseret i! Han var sulten - og det så næsten ud som om, han forsøgte at spise tæppet! Så fik han noget at spise og herefter var det så ok at ligge lidt på gulvet.

Da knægten blev pylret pakkede jeg ham i barnevognen. Det var han absolut ikke tilfreds med! Han blev dog rolig, da vi kom ud og der kom gang i barnevognen, men han lå vågen et godt stykke. Vi gik over i Elgiganten, for at bytte kulsyrepatronen til danskvandsmaskinen. Knægten vågnede, da vi stod ved kassen. Ekspedienten løb nærmest ud på lageret efter en ombytning! Så gik vi ind i kvickly, for jeg kunne huske, vi skulle have toiletpapir med til forsamlingshuset. Mere kunne jeg ikke lige huske - og knægten var bare gal! Men han faldt da i søvn igen - blot for at vågne, da vi kom ind i lejligheden. Så måtte han jo op og hygge lidt. Han fik noget at spise - og gylpede. Så lå vi lidt på tæppet, inden vi skulle ud til Hjem-Is bilen og hente nogle tilbud, jeg havde bestilt. Inden nåede knægten lige at fylde bleen og få lidt mere at spise - og gylpe lidt mere igen. Så pakkede jeg ham ned, og han var endnu mere gal, end da jeg pakkede ham tidligere, men det var der ikke noget at gøre ved. Mor havde en aftale!

Knægten faldt heldigvis i søvn med det samme! Hjem-Is bilen har en sms-tjeneste som sagde kl. 14.03, at nu var der ca. 15-30 minutter til is-bilen ville komme. Vi var vel ude af døren kl. 14.10. Det var koldt og vi gik rundt om de forskellige blokke nær parkeringspladsen, hvor is-bilen skulle holde. Tiden gik, og først kl. 15.20 hørte vi den velkendte klokke! Puha, det var sent! Det var lige begyndt at sne og Bjarke havde ringet, at nu var han på vej hjem fra kursus og at vi lige skulle mødes ved Aldi, sammen med Lotte. Endelig kom Hjem-Is bilen og Mor fik hendes is! Desværre var der sket en fejl, så den is jeg havde glædet mig allermest til, nemlig lakrids-isen, var udsolgt. Pokkers! "Men jeg har den med næste gang, så du kan bare bestille den igen!" sagde is-manden. Hmmm. Det måtte jeg jo så gøre - for den ville jeg altså gerne have, især når det var til halv pris.

Så mødtes vi med Bjarke og Faster Lotte og Fætter Mads Tue oppe ved Aldi, hvor vi stod og snakkede lidt, inden Helbo kom og hentede Mads og Lotte. Så gik vi hjem. Da havde vi været ude i godt 2 timer og jeg frøs! Knægten stod en time på altanen, inden han vågnede, så jeg havde fået mig et par kopper varm kakao og Bjarke havde slappet lidt af inde ved computeren. Dejligt. Knægten sad lidt ved Bjarke, men der var vist ingen tvivl om, at han ville have mad, så han blev puslet og fik noget at spise. Og så gylpede han - igen. Han sad lidt hos mig, inden vi gik ind og fik tørt tøj på. Da havde han lige overgylpet både sig selv og mig, så jeg skulle have tørre bukser på og knægten selv skulle have skiftet alt sit tøj - selv strømperne! Så satte vi os ind i stuen igen. Her blev han hys. Han ville ikke ligge på tæppet eller sidde hos mig eller noget som helst. Så overtog Bjarke og gav ham sutten. Den tog han lige et par minutter, så var han bare glad igen. Så det kan da være, at han bare gerne ville over til sin Far? I hvert fald var der dømt hygge og knægten smilte og pludrede til Bjarke, som han også har gjort til mig nogen gange, når han har spist. Det er SÅ kært! Han sad en times tid hos Bjarke og så ville han gerne have mad igen. Klokken var ikke meget mere end 19 da han gik helt kold og vi valgte at putte ham. Godt nok havde han fået skiftet tøj, men det var ikke nattøj, han havde fået på - men det gik jo nok. Han sov! Hvor længe mon det varer - og hvornår mener han så, vi skal op i morgen? Det bliver spændende!

Onsdag d. 26/1 - 14 uger gammel

Knægten valgte at vågne hver 3. time i nat, så det er lidt hårdt at være Mor i dag! Knægten var urolig, da Bjarke stod op og jeg tror han vågnede kort efter. Jeg kunne ikke falde i søvn, men forsøgte at hvile mig så længe som muligt. Vi stod op ca. kl. 8. hvor knægten havde fyldt bleen så hårdt, at der måtte tøjskift til! Knægten var tydeligvis sulten - og nu var det jo så også "hele" 4 timer siden, han sidst havde spist, så han fik noget at spise. Og gylpede. Så lå han på tæppet en times tid, hvor han lå og slog lidt til dyrene på bøjlerne til aktivitetstæppet, inden han blev pylret og, igen, var sulten og fik mad igen - selvom det dog ikke var meget, han spiste denne gang. Og igen gylpede han, så nu var det tøjskift, igen. Så lå knægten endnu engang på tæppet. Det syntes at behage ham vældig godt. Så blev han lidt utilfreds og det viste sig, at han gerne ville om på maven. Herligt! Det startede fint, men han blev selvfølgelig sur, da han ikke fik møflet sig fremad hurtigt nok, trods det at han kæmpede bravt for det. Han blev endnu mere pylret end før, men nu havde han altså også været vågen i godt 3 timer efterhånden. Jeg forsøgte at putte ham i tremmesengen og give ham sutten, men den ville han ikke vide af. Til sidst gav jeg ham noget mere at spise og han faldt stort set i søvn, så jeg puttede ham i drømmeposen. Det er jo trods alt også meningen, at han skal sove i barnevognen her om formiddagen. Han var ikke ligefrem tilfreds, men det hjalp at blive gynget lidt i drømmeposen. I hvert fald faldt han i søvn og jeg fik ham puttet i barnevognen.

Efter et par timer vågner knægten i et vræl. Jeg tager ham med ind på puslebordet, hvor han ikke umiddelbart er glad for at komme ind. Det ændrer sig dog og han smiler og snakker til elefanten og bien. Jeg måler og vejer knægten. Det er ikke helt let at måle længden, men jeg tror nok han er vokset ½ cm, så han nu måler 66,5 cm i længden. Vægten er den samme som sundhedsplejersken målte for en uge siden. Selvom han er en stor dreng, må han sikkert ikke tabe sig, så det er vel fint nok, at han holder vægten. Jeg ved så selvfølgelig ikke, om min vægt havde sagt det samme som sundhedsplejerskens i sidste uge. Da vi er færdige på puslebordet lægger jeg ham ind på dobbeltsengen, for jeg skal altså på toilettet! Han er ikke helt tilfreds, men han ser da nogenlunde glad ud, da jeg kort efter vender tilbage. Så hører jeg en meget tydelig rumlen fra knægtens mave! Han krummer sig sammen og så skriger han ellers! Åh nej - hvad er der galt, tænker jeg! Jeg tager ham selvfølgelig op og så prøver jeg ellers at trøste ham, så godt jeg nu kan. Jeg går rundt med ham, vugger ham i mine arme, forsøger at sidde med ham og give ham sutten, men intet hjælper. Først da jeg nærmest opgivende tilbyder ham bryst falder han til ro. Kort efter gør han stort i bleen. Så sidder han lidt hos mig og vi ser fjernsyn, inden han overgylper det hele. Så må vi jo have tørt tøj på. Han er heldigvis klar til at ligge på tæppet igen, da vi har fået tørt tøj på. Det er vist lidt sjovt, at man kan nå de der dyr på bøjlerne til aktivitetstæppet. Under alle omstændigheder er de da sjove at kigge på.

- Hér ligger man godt! Og der er SÅ meget at kigge på!

På et tidspunkt, da knægten har fået mad og er oppe for at bøvse, kigger han hvor duplomanden plejer at stå. Han synes at blive sur over, at duplomanden ikke er der, og da jeg sætter ham på "plads", griner og snakker han rigtig meget, mens han "sætter af" på min arm. Ihh, hvor er det bare sjovt :-)

Da Bjarke kommer hjem fra dagens kursus er knægten lige ved at få mad, igen. Knægten når lige at sidde lidt hos Bjarke, inden han skal til bestyrelsesmøde i darten. Så hygger vi lidt på tæppet, inden det er tid til tørt tøj endnu en gang. Klokken er ca. 18 og jeg tænker det må være tid at prøve med et bad. Knægten får lov at ligge lidt på at tæppe på gulvet, mens jeg fylder badekarret. Så gør vi klar. Jeg dypper først fødderne, og det har han det fint med. Det svære er at få rumpen under vand. Det er han altså ikke glad for! Jeg taler beroligende til ham og det går nogenlunde. Men han var godt nok ikke glad, da jeg klemte vand ud af en svamp over hans baghoved. Og så var han også dybt ulykkelig, da jeg hev ham op af vandet igen. Men han blev da god igen.

Efter badet fik han nattøj på og noget at spise. Han spiste næsten en time og så lagde jeg ham i seng. Selvom vi stod op kl. 8 og han kun sov 2 timer i barnevognen var han nærmest lysvågen! Det er altså ikke nemt, at have en fast putte-rutine, når der ikke er fast aftensmad. Bjarke prøvede også at trøste ham, men han blev ved med at græde og ligge lysvågen. Det er hårdt! Det er slet ikke sjovt og det burde nærmest være forbudt at lade børn græde sig i søvn! Puha, hvor er det bare ikke sjovt!

En halv time senere gav jeg op! Jeg havde forsøgt at amme i soveværelset, men jeg følte, at enten fik han ikke noget - eller også var han bare ikke sulten. Så jeg bad Bjarke varme en flaske til knægten og tog ham med ind i stuen. Knægten gad ikke spise noget, men hyggede igennem hos Bjarke. Måske er det bare den forkerte uge vi er startet med fast sengetid? Der er ikke særlig gode muligheder for fast spisetid i denne uge og Bjarke er ikke ret meget hjemme. Knægten er jo vant til at sidde hos Bjarke, når han kommer hjem, så det kan være han savner ham og det er derfor, han ikke vil sove.

Flere gange har knægten sendt de sødeste smil og snakket. Efter forsøget med flasken har han også "klatret" på Bjarke. Og så gnufler han meget på sin hånd. Det var egentlig derfor jeg troede, han ikke fik noget at spise i soveværelset, fordi han hellere ville have sin hånd i munden. Men måske er det "bare" tænderne der driller? De kan vel også være årsag til, at han er så vågen? Siden senest kl. 7.30 har han jo kun sovet 2 timer - så jeg kan ikke forstå, han ikke er træt.

Først kl. 22.20 fik jeg ham puttet. Da havde han næsten spist i en time! Så kan jeg måske få lov at komme i bad, så jeg ikke stinker til morgendagens møde i mødregruppen...