Sekstende uge

 

Torsdag d. 3/2 - uge 15 + 1

Vi var oppe for at spise kl. 2 og kl. 5. Hans pande væskede kraftigt, så jeg måtte hellere få ringet til lægen for at høre, hvad jeg skulle gøre nu. Matthias vågnede og lå og pludrede lidt i sin seng kl. ca. 7.30. Det var tydeligt at høre, at han hyggede - på flere måder :-) Vi stod op og hyggede og da Matthias var klar til at tage en lur, gik vi en tur i kvickly. Hjemme igen vågnede knægten efter ca. 5 minutter på altanen. Så var der hyggetid igen, hvor vi legede på tæppet og satte os til at se Aristocats! Han blev efterhånden lidt pylret og det lod til at hans eksem generede ham en del. Enten det eller tænderne, men sandsynligvis eksemen. Jeg sad med ham liggende på ammepuden og han tog gladeligt sutten til trøst! Så lå han der og sov. Han fik mad efter en god halv times tid og sov så en lille time igen. Så kom Bjarke hjem og jeg pakkede ham i barnevognen, hvorefter vi gik en tur i Jysk efter nogle mørklægningsrullegardiner. Hjemme igen var han vågen ca. 3 timer, inden han blev puttet, uden problemer.

- Hygger på tæppet!

Vi glemte helt at måle og veje i går, så det klarede vi i morges, inden Bjarke tog afsted. Vægten er steget til 10 kg og jeg er ret sikker på, han nu er 68 cm.

 

Fredag d. 4/2 - uge 15 + 2

Vi var oppe og spise kl. ca. 01.30, så han havde sovet godt 5,5 timer. Dejligt, når jeg er så træt! Så sov han 4,5 timer efterfølgende og så var det tid at komme afsted til lægen. Vi skulle have tjekket hans eksem og arp. Lægen var imponeret over, så opmærksom Matthias er og at han følger både stemmer og bevægelser så flot. Selvfølgelig - han er jo nysgerrig! Jeg havde nærmest besluttet at tage en tur i Bilka efter lægebesøget, men da han var ked og bestemt ikke havde lyst til at sove, men snarere ville ud og udforske verden - eller i hvert fald et tæppe, tog vi hjem i stedet, mens Bjarke tog på arbejde. Vi nåede lige bussen og Matthias var ked af det til vi nåede Kongsvang. Et godt stykke tid og vej. Stakkels dreng. Han ville så gerne lege og så var han bare blevet puttet ned i drømmeposen, hvor der var begrænset bevægelighed. Øv!

- Er lidt træt - men hygger!

Hjemme igen sov knægten lige kort på altanen - meget kort. Så var han klar til at lege på tæppet, som vi havde aftalt vi skulle! Lægen havde sagt, at arp ikke klør - men det gør ensem, eller hvis der går nogle bakterier eller noget i arpen. Og sådan som Matthias klør sig i panden, kan det ikke udelukkende være arp han har! Det ligner næsten en munkering han har på hovedet, af gule skorper. Stakkels dreng! Han har fået hovedet smurt ind i olie i håb om, at det kan bløde op i det, så vi kan få det væk. Bjarke tager noget med fra apoteket, som vi fik på recept. Og så har vi fået en henvisning til en hudlæge, så vi kan få tjekket op på eksem osv. Knægten blev lidt pylret, da han havde været vågen en god times tid og han fik lov at falde i søvn på ammepuden, med sutten i munden, ligesom i går. Så lagde jeg ham i seng og han sov en times tid i tremmesengen, inden han vågnede op igen.

- Holder godt øje med ham inde i spejlet!

- Er jeg ikke bare fin i mit nye tøj? Og så STOR jeg ser ud!

Så var han ellers vågen resten af dagen! Han var træt, omkring det tidspunkt, hvor Bjarke skulle komme hjem, men jeg holdt ham han, fordi Bjarke sikkert gerne ville se ham - og omvendt. Jeg havde så forestillet mig, at han skulle ind og sove lidt senere, men det var knægten ikke helt enig i. Han sad og hyggede med Bjarke - og så tog jeg altså opvasken. Bjarke gav Matthias nattøj på, hvorefter jeg ammede ham. Jeg håbede lidt, han ville falde i søvn - men næh, det var han da ikke interesseret i. Så fik han lov at sidde i skråstolen, mens vi spiste aftensmad. Han gylpede en del - og pruttede igennem! Så han fik tørt tøj på og så tog jeg ham med ind i soveværelset og gav ham lidt mere at spise, mens jeg sang godnatsang for ham. Og så faldt han heldigvis i søvn. En times tid senere end planlagt, men det er vel ok at han sover mellem kl. 20 og 21 - selvom det da helst skal være så tæt på kl. 20 som muligt.

 

Lørdag d. 5/2 - uge 15 + 3

Knægten var oppe kl. 2 og så igen kl. 6.30. Han havde været urolig fra kl. ca. 5, hvorfor jeg ikke rigtig sov så meget i tidsrummet 5-6.30. Jeg puslede ham, inden han fik mad, da vi var oppe anden gang og da var han meget livlig, så jeg var spændt på, om han mon ville sove, når han havde fået mad. Det gjorde han, heldigvis - for jeg var bare træt! Han sov en time, så begyndte han igen at pylre. Det magtede jeg ikke lige, så jeg tog ham over til os. Han smilte og sprællede forventningsfuldt, da han så mig og nærmest grinede, da jeg løftede ham op og over i sengen. Så var der dømt hygge!

Enten har jeg kigget forkert på klokken, da jeg tog ham over, eller også lå vi og hyggede i dobbeltsengen i halvanden time! Det var også bare dejligt. Matthias smilte og pludrede og "smagte" på dynen og hvad han ellers lige kunne få møflet hen til sin mund. Det lykkedes da en enkelt gang at få Mors hånd ind i munden også - eller i hvert fald en finger. Så stod vi op, fik lidt at spise og legede lidt på tæppet. Så virkede Matthias til at være træt, så jeg forsøgte at putte ham. Men det vågnede han vist mere af, end han blev træt! Og det stakkels hoved klør af eksem, det var tydeligt at se.

Vi gik ind i stuen igen, hvor Bjarke satte sig med Matthias. Knægten var pylret og faldt i søvn på ammepuden, hvor han sov en halv times tid hos sin far. Lidt senere puttede vi knægten i barnevognen og gik en tur i kvickly. En gå-tur skulle vel nok få ham til at sove lidt! Han sov ca. 2,5 time i alt og valgte så at være vågen resten af aftenen. Vi fik aftensmad lidt sent, da det tog længere tid at tilberede end forventet. Knægten var lidt pylret, og vi tænkte, det nok var fordi han var træt. Da var klokken efterhånden ca. 19. Vi skyndte os at spise "den mislykkede aftensmad" (delvist udkogte kartofler, salt sovs og roastbeef i alt for tykke skiver) og så fik knægten nattøj på. Derefter ammede jeg ham i soveværelset, hvor han dog ikke ligefrem lod til at være træt! Han var lige ved at falde hen, da han fyldte bleen - og så kunne vi jo ligeså godt afbryde og gå til puslebordet. Da vi var færdige der, fik han lige lidt mere at spise og så puttede jeg ham, selvom han ikke var faldet i søvn. Han var ikke meget for det og jeg var inde og give ham sutten kort efter. Bjarke var også inde med sutten og så lod det til at han langt om længe sov. Det havde "kun" taget lidt over en time at putte ham i dag.

 

Søndag d. 6/2 - uge 15 + 4

Matthias var urolig kl. 2 og igen kl. 3. Der gjorde jeg puslebordet klar og gik så i seng igen, mens jeg ventede på, at han skulle vågne. Han måtte vel snart være sulten, når han blev puttet kl. ca. 21 i aftes. Men nej. Knægten vågnede først så meget, at jeg ville tage ham op, da klokken viste godt 5! Han havde altså sovet godt 8 timer i træk. Puha - ville han så sove mere monst tro? Heldigvis tog han da lige et par timer mere, inden han syntes, det var tid til at være vågen. Kl. 7.30 var vi oppe og få mad og så lagde jeg ham i seng igen, mens jeg fik mig lidt at spise. Matthias ville ikke sove mere, så han kom med over i dobbeltsengen - for Mor her var træt, meget træt! Her lå vi og hyggede, indtil Matthias ikke gad længere. Så stod ham og jeg op, mens Bjarke sov videre, i forsøg på at slippe af med sin hovedpine.

Jeg forsøgte at putte Matthias kl. ca. 10.30. Da så han nemlig meget træt ud og virkede også klar til at sove. Men så snart jeg lagde ham i seng, var han da bare vågen! Et par timer senere lykkedes det alligevel, så vi sov en time. Så gad Matthias nemlig ikke sove mere - eller, han vågnede i hvert fald! Så tog Bjarke ham op og jeg fik lov at blive liggende i sengen. Han skulle så have assistance, da knægten skulle skiftes, fordi de havde fået møvet sig så godt til rette i stolen, at Bjarke ikke kunne rejse sig, med Matthias i favnen. Derefter pakkede vi Matthias i barnevognen og så gik Bjarke en tur i kvickly, mens jeg fik luftet lidt ud. De kom hjem igen en times tid senere og for en gangs skyld sov Matthias videre på altanen - hele 2 timer, efter de var kommet hjem! Da klokken efterhånden blev 17.30 valgte jeg at tage Matthias ind. Han skulle vel helst lige være vågen lidt, inden han skulle puttes til natten! Han vågnede stille og roligt på vej ind i soveværelset. Dejligt, tænker jeg. Han plejer jo at vågne i et vræl, men det var der heldigvis ikke noget af denne gang.

Han fik mad og var vågen et par timer. Kl. 19.30 gik jeg i soveværelset og ammede ham. Han var meget urolig og lå og sparkede til siden af stolen, så jeg var nødt til at sætte mig over i sengen. Det viste sig så, at han skulle bøvse - og gylpede en del. Så fik han mere mad og faldt i søvn.

 

Mandag d. 7/2 - uge 15 + 5

Kl. 00.30 er knægten sulten igen. Han sover så 5 timer mere, og vil op igen kl. 5.30. Han spiser meget uroligt. Sutter lidt, hiver hovedet bagover og slipper, sutter igen, osv. mens han spjætter. Jeg lægger ham op på skulderen, hvor han bøvser og gylper. Han er fortsat urolig, så jeg holder ham lidt væk fra brystet, så han ikke kan få fat. Så begynder han at smile og småpludre. Han er så kær, når han gør det! Han får lov at spise lidt igen og er meget mere rolig denne gang.

Halvanden time senere er han bare ked. Jeg tænker, det er alt for tidligt at få mad igen, så jeg tager ham over i sengen. Det hjælper slet ikke og det eneste jeg får ud af det, er, at Bjarke også vågner. Jeg tager ham med ind i stuen og ammer igen - og så fylder han ellers bleen godt og grundigt! Så meget, at der skal rent tøj til! Han smiler igen og gylper nærmest alt op, han lige har spist. Han var åbenbart ikke sulten alligevel - han havde "bare" ondt i maven, fordi han skulle fylde bleen!

Jeg er ikke klar til at stå op, så jeg lægger ham i seng igen, mens jeg lige får mig lidt at spise. Han falder heldigvis i søvn og vi sover en times tid mere, inden han vågner igen. Det var godt til mig! Så er han vågen til kl. ca. 11, hvor jeg putter ham i barnevognen og tager en tur til Viby Centeret, hvor vi henter medicin til Bjarke på apoteket, og yoghurt til mig i Føtex. Matthias vågner på vej ud af Føtex og han er absolut ikke glad! Han falder i søvn igen på vejen, men vågner igen, da vi når hjem til Blok 7. Jeg skynder mig op med mine indkøb, henter Matthias, lukker drømmeposen op, tager jakken af ham og vipper elefanthuen over hovedet på ham, inden jeg henter barnevognen op i lejligheden også. Da jeg kommer tilbage til soveværelset, hvor Matthias stadig ligger på drømmeposen, han han fået elefanthuen krænget på igen - og ligger og smågriner. Bandit!

Knægten er åbenbart sulten og suger sig godt fast, da jeg lægger ham til! Jeg glædede mig ellers over, at han ikke gylpede, inden vi tog afsted til Viby, men da havde han også sluppet ret hurtigt og lod til bare at hygge-sutte, fordi han ligesom legede lidt med brystvorten. Nu tog han så revance! Herefter legede vi lidt på tæppet, hvor vi primært lå på ryggen. Vi havde lagt på maven inden vi tog til Viby og han hygger sig rigtig, når han ligger dér! Han løfter hovedet rigtig flot, men han løfter arme og ben med og spjætter løs. Og så bliver han ret hurtigt sur over, at han ikke kommer nogen vegne. Hvordan får jeg ham lært, at han skal bruge arme og ben til at løfte kroppen og ikke omvendt? Nå. Så længe han hverken kan kravle eller gå, ved jeg da i det mindste, hvor jeg har ham!

Den kære dreng bliver træt omkring kl. 15 og det lykkes mig at putte ham i seng, hvor han sover et par timer. Jeg når lige at komme i gang med aftensmaden, da han vågner igen. Bjarke er hjemme og tager ham op, og så er der ellers Far-og-Søn-hygge i stuen! Inden maden er helt færdig, får Matthias noget at spise, så Bjarke og jeg kan spise sammen. Bjarke er først færdig med at spise og Matthias er ikke helt glad for at sidde i skråstolen, så Bjarke tager ham op igen. Så tager jeg mig af at rydde af bordet og skylle det hele af. Derefter gør jeg klar til at give knægten et bad. Det bliver hans fjerde møde med badevandet og indtil han har lært at sidde selv (og bliver fortrolig med at komme i bad) hjælpes vi ad med at bade ham. Han er jo nærmest panisk, når jeg stille og roligt sænker ham ned i vandet. Det går nogenlunde med fødderne, men det er absolut ikke rart at få numsen under vand! Men da han først var nede, og jeg fortsat holdt godt fast i ham, mens jeg talte beroligende til ham, gik det vist meget godt - lige bortset fra, at han gylpede, så vandet ikke ligefrem var rent. Og så holdt han godt fast i kanten af badekarret! Faktisk så godt, at jeg ikke havde fået ham op alene, men måtte have Bjarke til at løsne hans greb. Han blev lidt utilfreds igen, da han kom op af vandet og over på puslebordet igen, men det gik heldigvis hurtigt over.

Jeg gav Matthias nattøj på og så gik vi ind i stuen lidt, hvor Matthias fik lov at sidde lidt hos Bjarke. Da han blev for urolig og virkede sulten igen, tog jeg ham med ind i soveværelset, for at få ham puttet. Det tog sin tid og han måtte have mad fra begge sider, så sulten var han. Han sov ikke, da jeg lagde ham i seng - men han havde dog selv sluppet. Han pylrede lidt og lå vist vågen en halv times tid eller mere, inden han endelig faldt i søvn.

 

Tirsdag d. 8/2 - uge 15 + 6

Det har været en hård dag. Matthias vågnede kl. 2, kl. 4.30 og kl. 6.30 - så Mor var bare træt! Han var ret vågen efter tredje gang, men faldt dog i søvn igen. Hvornår han vågnede, ved jeg ikke, men han lå i hvert fald og pludrede fra kl. 8.30. Det er skønt at lytte til (også selvom jeg kunne høre, at han også havde gang i andre ting!) og rigtig dejligt at gå hen til tremmesengen, hvor han så bare ligger og griner og smiler forventningsfuldt til en. Det får jo bare forældres hjerter til at smelte :-)

Vi stod op og legede på tæppet. Det er skønt at ligge på maven og han er blevet mere bevidst om sine hænder. Da han lå på ryggen, holdt han fast i "kyllingen" på aktivitetscenteret og rykkede i den, når musikken stoppede, så den startede igen. Dygtig knægt!

- Hygger på tæppet - mens katten ser noget betænkelig ud!

- Hej Moar!

- Tager du mig op nu? Jeg er klar til at lege! :-)

Han faldt i søvn, da han fik mad kl. 10, så da puttede jeg ham i seng. Da han havde sovet en times tid, havde jeg fået tjekket min e-mail og tænkte, at nu måtte jeg hellere gøre Matthias selskab i soveværelset. Da jeg kom ind, lå han vågen og kiggede og smilte. Han havde fået fat i Cirkeline-sengeranden og lå vist bare og hyggede sig - og havde vist egentlig ikke rigtig tid til at stå op. Så kiggede han på mig og smilte, og så var han klar til narrestreger igen! Efter at have leget et par timer mere, forsøgte jeg at putte ham igen, men han vågnede, da jeg lagde ham i seng og han ville ikke sove! Jeg havde ellers lige håbet, jeg også kunne få en time på øjet og forsøgte endda at tage ham over i dobbeltsengen, men lige meget hjalp det. Matthias ville op og lege! Til gengæld var han bare træt en times tid senere, hvor klokken efterhånden var blevet 14 og det var ved at være tid at besøge Hjem-Is bilen, som gerne skulle have Mors lakridsis med i dag. Jeg pakkede barnevognen og Matthias. Han var ikke helt glad for at komme i drømmeposen, men var helt rolig, da jeg løftede ham op og ned i barnevognen. Han var så lidt sur, det første stykke vi gik, men faldt dog i søvn.

Vi gik rundt om blokkene og jeg lyttede intenst efter den velkendte klokke. Det blæste en kold vind og efter at have gået rundt en god time, vågnede Matthias - og han var ikke glad! Der var stadig ingen tegn på, at Hjem-Is bilen ville komme, så vi gik hjem og skyndte os op i lejligheden. Matthias var glad igen, da jeg fik pakket ham ud af drømmeposen og taget ham op. Så ringede jeg til Hjem-Is og sagde, at jeg ikke ville have min bestilling alligevel, for nu gad jeg altså ikke vente længere. De tog det nu meget pænt. Den første jeg snakkede med, havde kun været der en uge, så jeg blev stillet om til en anden, som forsøgte at finde en løsning. Jeg fik forklaret, at man nu skal kunne følge Hjem-Is bilen på nettet og så syntes han, at jeg skulle ringe til chaufføren - så ville han sikkert komme op til mig med min is og have et godt tilbud med samtidig. Jeg var lidt afvisende til at starte med, men jeg kan jo godt lide is og de var nu alligevel så flinke, så det endte med, at jeg ringede til isbilen. Da kunne jeg høre, han kørte rundt på parkeringspladsen, men der var intet svar. Så var jeg lige ved at blive sur igen, da han ringede tilbage. Og ganske rigtigt, han ville gerne komme op med min is og tage et godt tilbud med som kompensation. Så fra at være en hårsbredde fra at boycutte Hjem-Is, er jeg blevet positivt overrasket - og vil bestemt gerne handle hos dem igen. Chaufføren sagde, at det nye system altså ikke var helt så præcist som man havde håbet, men at han vil være her nogenlunde ved denne tid, ca. 15.30, i fremtiden. Det må jeg forsøge at huske!

Så var knægten vågen resten af aftenen. Han hyggede lidt hos Bjarke, inden jeg gik i gang med aftensmaden. De har fundet ud af, at det er sjovt for Matthias at ligge på maven i Bjarkes favn, støttet af ammepuden, mens han kan kigge på vinduet, hvor han kan se sit spejlbillede. Jeg skyndte mig at gøre aftensmaden klar. Vi skulle have koteletter i fad og det lød ikke som om Matthias gad at lege mere lige nu. Han var meget ked af det. Jeg fik gjort fadet klar og sat det i ovnen og gjort klar til at koge risene. Så overtog jeg Matthias, som åbenbart var ret så sulten, mens Bjarke fik lov at styre resten af aftensmaden. Matthias var færdig med at spise ca. samtidig med, at vores aftensmad var færdig. Han lå lige og smilte og småpludrede til mig, inden jeg fik ham over i skråstolen, så jeg kunne spise sammen med Bjarke. Det gik fint til at starte med, men jeg måtte skære koteletten ud i bidder og tage Matthias op, inden jeg var færdig. Han er vist lidt mor-syg her til aften! Det lykkedes at spise, mens han sad på mit ben. Han var meget interesseret i min mad og fulgte min gaffel nøje med øjnene. Det bliver spændende, når han skal til at have fast føde!

Matthias kom over til Bjarke igen, så jeg også kunne spise færdig, og tage af bordet. Matthias blev ked af det igen, så jeg foreslog, at de kunne gå ind og få nattøj på. Jeg skulle nok smøre creme på hans hoved. Så gik vi i stuen igen, for at se, om Matthias ville sidde bare lidt mere hos Bjarke. Det blev ikke til ret meget, så jeg tog ham med i soveværelset og ammede. Han var godt sulten, så han skulle have fra begge sider. Da jeg vendte ham midtvejs, opdagede jeg, at han var våd på hele den ene side. Han havde åbenbart gylpet, inden jeg fik ham med i soveværelset. Pokkers, at jeg ikke havde været opmærksom på det! Han skulle have tørt tøj på, hvilket ikke blot ville forstyrre rutinen, men også var nærmest en umulig opgave, når han lige havde spist, fordi det nærmest ville være umuligt at undgå gylp. Der skulle tre bodystockings til, før vi kunne gå fra puslebordet med tørt tøj på! Så gik vi i soveværelset igen - med meget store åbne øjne. Han faldt langt om længe i søvn, men vågnede, selvfølgelig, da jeg lagde ham i seng. Det varede ikke længe, før han begyndte at pylre - og Bjarke var over ham, næsten med det samme, for at give ham sutten. Det brugte han et stykke tid på, men langt om længe faldt Matthias i søvn. Pyha!

 

Onsdag d. 9/2 - 16 uger gammel

Matthias har sovet godt i nat - om end lidt uroligt, grundet luft i maven. Han kan ligge og sige "Aw, aw, aww," et stykke tid og måske prutte lidt samtidig, men nogen gange kommer prutten (med eller uden fyld!) først 5-20 minutter senere. Han var oppe kl. ca. 4 og så stod vi altså op, da han vågnede igen ved halv syv-tiden. Da skulle han have skiftet tøj og da klokken var så mange, kunne vi ligeså godt skifte natdragten ud og stå op. Vi blev også vejet og vi vejede, tilsammen, det samme som for en uge siden. Jeg måtte dog konstatere, at Matthias har taget 400 gram på, så han nu vejer 10,4 kg! Så fik vi tøj på og gjorde klar til at være vågne. Jeg gad ikke engang forsøge at få en halv time mere med ham i dobbeltsengen, så vågen var han. Matthias fik dog lige lov at ligge lidt i min seng alligevel, for jeg skulle jo også have tøj på (især efter et "uheld" på puslebordet), besøge toilettet og gøre tæppet klar.

- Nøjjj, det er faktisk sjovt, når man selv kan holde fast i ting og undersøge dem!

Vi legede på tæppet - både liggende på ryggen og på maven. Og han snakkede meget. Kl. 10 blev han pylret og virkede træt, så jeg gav ham mad og forsøgte at putte ham i barnevognen. Det var som sædvanlig ikke tilfredsstillende, at blive pakket i drømmeposen. Jeg glæder mig til det bliver sommer, og han kan puttes direkte i barnevognen! Jeg stod og rokkede og trillede med ham på altanen et stykke tid, men han blev bare ved med at være sur og ked af det. Så tog jeg drømmeposen i min favn og stod og vuggede med ham. Han lå med millimeter-øjensprækker og smilte til mig. Det var jo ikke til at stå for. Jeg puttede ham i vognen igen og trillede lidt og håbede, det lykkedes. Jeg nåede lige at lukke døren ind til stuen, da han begyndte at røre på sig igen og var sur. Så måtte han jo hellere komme med ind igen. Vi fortsatte med at hygge på tæppet og kort efter tog Bjarke afsted.

Kl. ca. 11.30 fik han mad igen og faldt i søvn - og blev puttet i tremmesengen. Jeg ville ikke risikere endnu et raserianfald over drømmeposen. Jeg fik mig lige lidt at spise, så fulgte jeg efter. Vi sov en god time, så vågnede Matthias og var meget ked af det. Han gnubbede energisk sin pande mod min skulder, så hans eksem må have kløet meget - så meget, at han vågnede af det. Vi gik ind i sofaen, hvor jeg gnubbede hans hoved med en vaskeklud. Det lod til at hjælpe på kløen. Så fik han lidt mere at spise, for han var stadig ked, og faldt i søvn i mine arme på ammepuden. Her fik han så lov at sove, til han vågnede igen halvanden times tid senere og var glad igen.

Bjarke var netop kommet hjem og så kunne han jo også lige underholde lidt. Vi legede mere på tæppet. Det er bare guld værd, sådan et tæppe! Her lå han også, mens Bjarke og jeg spiste aftensmad. Råhygge! Da han ikke gad tæppet længere, sad han lidt hos Bjarke. Han kæmpede bravt for at komme op at sidde selv! Da Bjarke skulle ud, hvor han ikke kunne sende andre, kom Matthias over til mig igen, hvor han gylpede - ud over det hele. Så kunne vi vel ligeså godt få nattøj på. Men da klokken nu ikke var mere end 19, tænkte jeg, at vi da lige kunne forsøge os med et bad igen. Som tænkt, så gjort! Bjarke blev klar til at hjælpe og det gik helt godt med at komme ned i vandet. Han holdt stadig godt fat i kanten på badekarret, men der var ikke nogen sure miner. Det skal nok blive et hit med tiden! Så fik han nattøj på og vi sagde godnat til Bjarke og gik i soveværelset. Han forsøgte flere gange at klø sig i panden, så det var lidt en udfordring af amme ham, og samtidig forhindre ham i at kradse sig selv. Samtidig havde han vist lidt mavekneb - han var i hvert fald noget urolig og svær at holde. Det tog vel en god halv time at spise ham af. Han faldt ikke i søvn undervejs, men vi hørte heller ikke noget til ham, efter jeg havde puttet ham, så han faldt da heldigvis hurtigt i søvn. Dejligt.