Femogfyrretyvende uge

Torsdag d. 25/8 - uge 44 + 1

Klokken var 1.00 da Matthias begyndte at brokke sig i tremmesengen. Kl. 1.30 tog jeg ham over til os, hvor han lå og møflede en del og ikke rigtig kunne finde hvile. Først da han fik sig rullet over til Bjarke, faldt han til ro. Kl. 5.30 begyndte han igen at pylre og møve rundt i sengen. Kl. 6.30 fandt vi ud af, at han havde tisset igennem, for han var fugtig på den ene side. Fremover må jeg huske at tjekke, om bleen er fuld af tis, inden jeg bare tager ham over til os, for det kan jo være, han bare skal have en tør ble på i løbet af natten. Men det er godt nok meget han tisser om natten for tiden, når bleen ikke kan rumme det!

- Giver Mor grå hår i hovedet - for det her kan kun give buler!

Bortset fra den noget afbrudte søvn, var det en hyggelig morgen. Matthias var ellevild, da klapvognen blev kørt i stilling og han smilte og grinte over hele femøren, da vi løftede ham ned ad trappen. Der var ingen tvivl om, at han glædede sig til at komme i vuggestuen! Han hvinede af fryd, da vi kom derover og var klar til narrestreger lige med det samme. Vi fortalte pædagogerne, at han nok godt kunne være lidt træt her til morgen og måske også blive lidt knotten i løbet af dagen, på grund af nattens uroligheder. Det var de glade for at få at vide, men der havde jo ikke været noget de andre dage, så det var jo ikke sikkert der blev noget.

Bjarke tog afsted til Tønder Festival ved middagstid, så Matthias og jeg skulle være alene hjemme til søndag eller mandag - det kom an på så meget. Jeg hentede Matthias kl. 14.20 og han virkede noget ked, da jeg ankom. Han havde lige fået noget at spise og inden da havde han sovet. Der havde vist nok været bevægelse, da de tog ham op kl. 14, fik jeg at vide. Jeg mistænkte, at de havde vækket ham, for han virkede meget ked og træt. Han pylrede det meste af turen hjem og var meget ked, da vi kom til parkeringspladsen udenfor. Det tog noget tid at dysse ham ned. Hold da op, hvor var han ked af det. Han havde jo lige spist, så jeg skiftede hans ble - for så var det da heller ikke derfor, han var så ked af det. Og så tog jeg ellers alt tøjet af ham, på nær bodystockingen, fordi han var noget lun også. Det kunne sagtens være fordi, han var så ked og ophidset.

Vi satte os ind i sofaen og så tegnefilm. Han var ked et stykke tid, men faldt så til ro og var klar til lidt narrestreger. Der gik dog ikke længe, før han begyndte at græde igen. Vi satte os på gulvet, hvor han fik en kølebidering, hvis nu det var tænderne, der drillede ham. Den var han ikke særligt interesseret i, men da jeg så fandt et par ostehapser, var der fuld koncentration, glæde og smil. Han havde også en bolle, men den spiste han kun ca. halvdelen af. Jeg kunne ikke rigtig gøre noget, for at han holdt op med at græde. Kl. 16 forsøgte jeg at putte ham i barnevognen, men det kom der ikke noget godt ud af. Han var dog rolig, da en af naboerne slog græs - men startede op igen, da larmen holdt op. Så vi lagde os på sofaen, hvor han endelig faldt til ro - og faldt i søvn, mens jeg nussede ham på maven. Han sov en halv time og vågnede i gråd kl. 16.45.

Da knægten blev ved med at blive ked af det tænkte jeg, at hvis der var noget galt, måtte det enten være hård mave eller mellemørebetændelse. Det antog jeg, fordi han var faldet til ro ved at blive nusset på maven, og fordi han af og til tog sig til ørerne - måske 2-3 gange, siden vi tog afsted fra vuggestuen. For ligesom at udelukke maven - eller i hvert fald gøre noget ved den - fik han en portion sveskegrød. Det spiste han en del af, inden han blev ked igen. Jeg tror faktisk godt, han kunne lide det. Nu var klokken jo så efterhånden blevet så mange, at vi dårligt kunne nå at lave aftensmad. Matthias kom med ud i køkkenet, hvor jeg parkerede ham i højstolen, så han kunne følge med i, hvad jeg lavede. Så skrællede jeg lidt kartofler og en gulerod til ham til aftensmad og fik det sat over. Matthias fik også lige en stump gulerod at tygge på, mens han ventede på aftensmaden. Han så godt nok træt ud!

Selvom jeg havde gjort hvad jeg kunne, for at få kartoflerne op at koge, få dem moset og kølet af, blev klokken næsten 18.30 inden vi fik aftensmad. Matthias fik kartoffelmos med gulerod - jeg fik yoghurt med müsli. Mens mosen kølede af fik vi også lige skiftet en fyldt ble. Det var absolut ikke løs afføring, men det virkede nu heller ikke som en hård klump. Det vigtigste var vel også, at han kom af med noget. Han spiste en del aftensmad, men ikke helt så meget som han plejer. Han var træt og til sidst gad han bare ikke mere. Han havde ret hurtigt fået lov at sidde med maden selv, mens jeg hjalp ham lidt ind imellem, så der var en del rengøring. Da knægten var tørret af, tog jeg ham med ind på puslebordet. Her faldt han nærmest i søvn, så jeg vaskede bare lige det vigtigste og fik fjernet de sidste rester af kartoffelmos, inden jeg gav ham natdragten på. Jeg nynnede for ham på vej ind i soveværelset, hvor jeg sang godnat sang for ham og puttede ham. Han havde jo lige drukket mælk - og han sov faktisk i min favn.

Kl. 19.45 var der gråd fra soveværelset. Matthias var ked af det og ville bare ikke noget. Jeg forsøgte at putte med ham i dobbeltsengen, men han kravlede bare rundt og vred sig, mens han nærmest skreg. Så tog jeg ham op på skulderen og bar ham ud i køkkenet, for at give ham lidt vand. Han var nemlig lidt lun. Da jeg havde gjort vandet klar, var han faldet i søvn igen - siddende oprejst på min arm! Jeg bar ham stille og roligt ind i soveværelset igen og puttede ham i tremmesengen - denne gang kun halvt under dynen. Stakkels lille pus.

Kl. 20.30 var den gal igen. Denne gang lå Matthias med hovedet helt nede i fodenden og fødderne i retning mod hovedgærdet. Han var meget med, men faldt heldigvis lynhurtigt til ro, da jeg tog ham op på min skulder. Jeg trissede lige lidt med ham, inden jeg puttede ham i tremmesengen igen. Denne gang fik han min T-shirt med i seng, i håb om, at han så ikke ville savne mig sådan.

Fredag d. 26/8 - uge 44 + 2

Matthias vågnede og var ked lige omkring midnat. Her valgte jeg at pusle ham og så blev han puttet igen i tremmesengen. Der gik dog ikke længe, før jeg måtte hente ham over i dobbeltsengen. Han var lun - meget lun. Men han faldt nogenlunde hurtigt til ro hos mig. Han vågnede flere gange i løbet af natten, og på et tidspunkt, hvor jeg havde gået lidt rundt med ham, hvorved han var faldet i søvn igen, puttede jeg ham i tremmesengen igen, fordi jeg skulle på toilettet. Da var klokken vist ca. 3. Jeg turde ikke lade ham ligge alene i dobbeltsengen, hvis nu han pludselig gav sig til at kravle rundt! Han sov videre og vi sov hver for sig et stykke tid.

Vi vågnede ca. kl. 6.30. Matthias var tydeligvis stadig træt, men han kunne ikke finde hvile - og var vist også klar over, at det var nu her vi plejer at stå op. Så vi stod op og fik skiftet en nyligt fyldt ble, lavet morgenmad og fik noget at spise. Jeg forsøgte at måle hans temperatur, selvom jeg hader termometre! Hvis jeg fik det stukket langt nok ind, var hans temperatur 38,2 - ellers var den sikkert højere. Han var ikke nær så lun, som han havde været i løbet af natten, hvor jeg måske burde have ringet til vagtlægen. Jeg syntes bare det var synd for ham, at skulle til at udenfor, mens han endelig var ved at få lidt hvile i løbet af natten. Jeg kunne jo da stadig trøste ham, selvom det godt kunne tage nogle minutter, før han faldt til ro.

- He, he. Her ligger man faktisk godt.

- Gad vide, hvordan jeg kommer ned igen...

Kl. 7.45 ringede jeg til vuggestuen og sagde, at Matthias altså blev hjemme i dag. Oveni feberen var hans næse nemlig fuld af snot! Anne fra vuggestuen sagde, at det var helt normalt, at de lige tog lidt sygdom i starten, så vi ser bare, hvordan det ser ud på mandag. Imens havde knægten fyldt bleen igen, så den skiftede vi lige, inden vi ringede til lægen. Det var sygeplejersken, der tog telefonen, og hun kunne da nærmest ikke have været mere ligeglad med, at Matthias havde feber, var træt, dvask og ikke ville drikke noget (jeg havde dog fået lidt væske i ham under havregrøden), og i øvrigt havde haft det rigtig skidt hele natten, ja, faktisk siden jeg hentede ham i vuggestuen i går. "Jamen i må lige holde lidt øje med ham, og hvis temperaturen nærmer sig 40 så må i lige ringe, så skal vi se, om vi kan finde en akuttid til jer. Og prøv så bare at hælde noget væske på ham - og husk, at han gerne må sove". Tusind tak for ingenting! Hvis det fortsætter i eftermiddag eller i nat, bliver det vagtlægen.

Matthias ville meget gerne have mig i nærheden, for han var lidt pylret, så vi hyggede på gulvet. Omkring kl. 9.20 viste han tegn på træthed og ville gerne op. Vi gik ind på puslebordet, for at få skiftet blusen, som var blevet gennemblødt af savl, og for at tjekke bleen. Derefter gik vi ud på altanen og Matthias spjættede da han så barnevognen. Han ville vist gerne puttes! Han forsøgte at sætte sig op nogle få gange, men måtte opgive, fordi jeg havde sat dækkenet fast hen over barnevognen. Jeg trillede ham lidt ude på græsplænen, og så var det, at han ligesom "blev væk", når barnevognen var skubbet væk fra mig, og han "kom frem" igen, når jeg trak barnevognen til mig. Det syntes han var sjovt og lå og grinte lidt, inden han lod sig overmande af træthed. Det var overskyet og vejrudsigten sagde regn, så jeg kørte barnevognen ind på altanen.

Allerede kl. 10.10 vågnede Matthias igen og havde kun sovet ca. 35 minutter. Han svedte og var meget ked af det. Han drak da heldigvis en masse vand, da han blev tilbudt koppen og så var han glad igen. Han fik en bolle at hygge sig med, mens jeg rørte en bolledej sammen til friske hjemmebagte boller. Kl. 11 fik vi frokost. Han spiste næsten et helt stykke rugbrød (men schwartzbrot er også større end almindelige rugbrød, så det har nok været deromkring. Knægten var rigtig glad, da han fik to ostehapser. Haps! sagde det - og så var de væk!

Vi så tegnefilm og hyggede os på gulvet, mens bolledejen hævede og endelig blev formet til boller, som også skulle hæve. Matthias udviste igen tegn på træthed og ville gerne have mig med ud til barnevognen, så han blev puttet kl. 12.30. Denne gang gik det lidt hurtigere, med at falde i søvn. Men han sov kun en halv times tid. Der var åbenbart meget varmt i barnevognen på altanen, selvom det luftede godt ude i haven. Han drak et halvt glas vand, da han kom ind! Mens han sov var bollerne blevet færdige og han fik en frisk bolle med ind i stuen. Den sad han og hyggede sig lidt med, inden han fyldte bleen - igen. Det er godt, der er kommet gang i maven igen - hvis det var den der generede ham i nat.

Kl. 14.30 kørte jeg klapvognen i stilling og vi gik en tur i kvickly. Vi skulle have fat i noget fiskefars, for jeg havde besluttet, at vi skulle have fiskefrikadeller enten i aften eller i morgen. Og så var der lidt andre ting, vi også skulle have. Det viste sig, at de havde sat nogle spande ned til 10 kr., hvilket var et bedre tilbud, end det i avisen. Dem skulle vi da lige have nogen af og Matthias var meget begejstret for dem. Han holdt fast i spandene, mens jeg pakkede poserne med resten af vores varer. Han ville vist også gerne have holdt spandene på hjemturen, men sådan som han slipper ting, var det nok ikke en god ide.

Hjemme igen kl. ca. 15.30 blev Matthias tilbudt vand og bolle. Men han var træt, så i stedet blev han puttet på altanen - igen. Denne gang sov han kun 20 minutter og havde det meget meget varmt, da han vågnede. Denne gang drak han et helt glas vand - i ét drag. Jeg havde lige nået at skrælle kartofler, mens han sov, men manglede lige at skære gulerødderne i stykker også. Matthias blev parkeret i højstolen ude i køkkenet, så han kunne følge med og derefter gik vi ind i stuen og hyggede lidt. Matthias møvede rundt og kravlede flere gange ind på hylden under sofabordet. Han var frygtløs og rakte hele tiden hånden ned mod gulvet på den anden side af sofabordet, som om han målte afstanden. Han havde smidt en bolle ned deromme, som han lå og pillede stykker af og spiste. Tidligere havde jeg lagt babysækkestolen hen for enden af sofabordet, så han kunne kravle ned den vej, uden at komme til skade. Det kunne han godt se ideen med, da jeg slog i den og kaldte på ham. Men når han så var kommet ud på sækkestolen, var han jo lidt tættere på sofaen - og dér ville han gerne op. Det lader til at være hans næste mål, nu hvor hylden under sofabordet er besejret!

- Næh, bogstaver...

Vi gik i køkkenet omkring kl. 17 for at lave aftensmad. Det blev fiskefrikadeller og knægten kunne næsten ikke vente, da han så dem ligge og stege på panden. Det var svært at forstå, at de ikke bare kunne spises med det samme, men at de altså skulle ligge på panden et stykke tid, før de var klar. Det var han ikke helt tilfreds med! Men vi klarede den og det var rart at sidde i højstolen mens jeg rørte kartoffelmosen og skar de færdige fiskefrikadeller ud til ham. Efterhånden som tingene blev færdige, kunne han godt se hvad der skulle ske som det næste, og smilede og spjættede, da det var hans tur til at komme ind til bordet. Han smovsede rigtig og spiste godt af hans aftensmad. Han spiste måske ikke helt så meget, som han plejer, men har var jo heller ikke helt frisk endnu.

Jeg ryddede af bordet og skyllede opvasken af. Så gjorde vi klar til at gå i bad og Matthias nød det! Det var dejligt at være i bad, men han ville ikke høre efter, at termometerfisken altså hører til i badekarret, så da han smed den "over bord" for jeg-ved-ikke-hvilken gang, tog jeg ham op og så var det slut med det bad. Jeg tror han tissede på mig i protest, på vej ind til puslebordet igen - i hvert fald var håndklædet vådt! Vi hyggede lidt med at blive tørret, ganske som vi plejer og så sagde vi godnat til elefanten, Fars AGF trøje osv. inden jeg gjorde mælk klar til putteseancen. Han var ikke særligt interesseret i mælken, så jeg nynnede og sang godnat sang for ham og kyssede ham en ekstra gang for Bjarke, inden jeg puttede ham i tremmesengen og sagde godnat. Han puttede sig med det samme.

Lørdag d. 27/8 - uge 44 + 3

Matthias vågnede ca. kl. 1.30 og havde næsen fuld af snot. Jeg tørrede ham så godt jeg nu kunne og puttede ham så igen i tremmesengen. Selvom han var vågen, faldt han alligevel i søvn ret hurtigt igen. Kl. ca. 3 var den gal igen, men denne gang ville han ikke nøjes med at ligge i tremmesengen. Han kom derfor med over til mig, hvor han lå og møflede en times tid og grinte, når det ind imellem lykkedes ham at erobre hele min hovedpude. Da der var gået en times tid, blev han endnu mere pylret, så jeg valgte at pusle ham og derefter blev han puttet i tremmesengen igen. Det fandt han sig i - heldigvis.

Kl. 6.30 vågnede Matthias igen og kom over i dobbeltsengen, hvor vi lå og morgenhyggede lidt. Selvom han virkede lidt træt, gad han dog ikke ligge i sengen ret længe, så vi stod op og fik morgenmad. Kl. 9 forsøgte jeg at putte ham i barnevognen, men det var han absolut ikke stemt for, så han kom med ind igen, hvor han fik lidt vand og en bolle. Så legede han ellers lidt videre på gulvet, inden han forsøgte at komme op til mig i sofaen. Jeg tog ham op og så mosede han lidt rundt i sofaen og lå ellers og hyggeputtede ovenpå mig, mens vi så lidt fjernsyn. Det må man godt i weekenden. Jeg forsøgte også at putte ham i tremmesengen, men det kunne jeg da godt glemme alt om! Så vi legede videre inde på gulvet. Kl. 10.30 var han pylret og meget træt, så da puttede jeg ham i barnevognen igen. Han var meget ked og græd højt og inderligt, men han skulle sove, for han var bare træt. Selvom de var få, var det nogle meget lange minutter, inden han endelig overgav sig.

- Så kan i godt forberede jer på ballade!

Matthias vågnede efter en times tid. Da var klokken 11.30. Han fik lidt at drikke inden vi gjorde klar til frokost. Rugbrød med leverpostej er bare sagen - og ostehapser er ikke til at stå for. Da vi havde spist, var det tid til at skifte bleen. Vi legede på gulvet og Matthias hyggede sig med at kravle ind på hylden under sofabordet og ned igen ved hjælp af babysækkestolen. Det var bare skægt! Jeg forsøgte at putte ham kl. 13.30, men selvom han var træt, ville han ikke sove. Da jeg gav op fik han i stedet en portion yoghurt kort før kl. 14. Det kunne han godt lide.

Vi legede på gulvet og så lidt fjernsyn, inden jeg puttede ham i barnevognen kl. 15.15. Det tog ca. 5 minutter at få ham lullet i søvn, men endelig overgav han sig. Og så sov han helt til kl. 17, men han var også godt træt, da jeg puttede ham. Han græd en del, da jeg tog ham op og han var også helt klam af sved, så han kom en tur på puslebordet og fik tørt tøj på fra inderst til yderst. Han skulle jo nødig sidde og blive kold, fordi hans tøj var fugtigt. Han fik hans supermandsdragt på, uden bodystocking under - og det var vist desværre sidste gang han fik den på, for den sad noget tæt om benene. Matthias var noget ulykkelig, men det hjalp at få en del at drikke, sammen med en frisk bolle. Bollen spiste han dog ikke meget af. Gad vide, om han ikke kan lide mine boller mere, eller han bare "gemmer" dem til senere, for han spiser generelt ikke ret meget af dem for tiden.

- Leger i køkkenet, mens Mor laver mad.

Nu var klokken jo blevet lidt mange i forhold til aftensmaden, så jeg skyndte mig at gå i gang. Matthias måtte finde sig i at sidde på gulvet, mens jeg gjorde kyllingefiletter klar. Det var nogle små nogen, så de egnede sig bedst til en sovs - og så tog aftensmaden pludselig meget længere tid end ventet. Men det blev godt! Vi fik kylling i karry og Matthias nød at sidde på ryggen af mig, mens jeg brunede kødet og rørte sovsen sammen. Derefter kom han ned på gulvet igen. Vi spiste ca. kl. 18.20 og Matthias nød at få lov at spise selv, da han havde spist det han nu syntes, han skulle have. Det var ikke voldsomt meget han spiste, syntes jeg, men han vendte hovedet væk, da jeg tilbød ham mere, så jeg gik ud fra, at han var mæt.

- De er altså ikke til at fange, de der ris - men jeg forsøgte!

Det tog sin tid at rydde op efter aftensmaden. Imens hyggede Matthias sit med at kravle op på sofabordshylden og ned derfra igen og igen. Han hvinede af fryd og grinte højt, så han morede sig virkelig. Det var dejligt at høre. Da jeg havde ryddet bordet gav jeg mig til at skylle af. Jeg kunne høre, at knægten kom krybende inde fra stuen, og var noget overrasket, da han havde slyngen med i hånden (og delvist hen over ryggen). Han var stolt! Da jeg var færdig med at rydde op og skylle af, gjorde vi badekarret klar og så fik Matthias hans daglige bad. Det var skønt! Han havde en masse snask i sit højre øre, men han sad (nogenlunde) pænt, mens jeg tog det ud med vaskekluden.

- Se her, hvad jeg kommer med!

- Synes du ikke, jeg skal op i den, Mor?

Matthias blev puttet ca. kl. 19.30. Han havde lige fundet et stykke bolle på gulvet i køkkenet, mens jeg gjorde mælken klar, inden vi gik i soveværelset. Han tog godt fra af mælken og vendte sig, med det samme jeg lagde ham i tremmesengen, om på maven og krøb helt op i det ene hjørne. Jeg sagde godnat, men da jeg havde tømt badekarret og skulle til at fylde opvaskemaskinen, måtte jeg en tur i soveværelset igen. Matthias var ked af det og lå med hovedet modsat i forhold til da jeg puttede ham. Jeg tog ham op og puttede ham igen, hvorefter jeg lagde mig på sengen, som jeg havde set Bjarke gøre, når han puttede. Man Matthias var bare ked af det og rejste sig op i tremmesengen. Han ville ikke ligge dernede! Så tog jeg ham over i dobbeltsengen, hvor han moslede lidt rundt, inden han faldt til ro med hovedet på Bjarkes hovedpude. Det tog et stykke tid, og da han havde sovet lidt, flyttede jeg ham over i tremmesengen. Han kiggede lige op på mig og krøllede sig så sammen på siden, med fødderne på tremmerne ind mod væggen. Så sov han endelig. Da var klokken ca. 20.15.

Kl. 23.30 var der brug for en sut og lidt nusning. Samtidig fik han dynen på igen.

Søndag d. 28/8 - uge 44 + 4

Jeg måtte give sutten og nusse lidt igen kl. ca. 2 og da klokken blev ca. 3.15 skiftede jeg hans ble. Matthias var dog ikke stemt for, at skulle sove i tremmesengen igen og græd voldsomt, mens jeg lige var ude på toilet. Så kom han over til mig at ligge, hvor han heldigvis faldt til ro rimelig hurtigt. Men kl. 5.30 vågnede han og var meget ked af det. Han fik noget vand og var så ellers bare enormt pylret. Det endte med, at vi stod op - men det var vist heller ikke lige hans plan. Men så længe knægten ikke kan snakke, må jeg jo handle ud fra bedste evne - og nu gad jeg ikke bøvle mere med at få ham til at sove. Så der var morgenmad allerede kl. 6.30 i dag! Matthias fik en bolle at gumle på, mens jeg lavede morgenmad og det kan da godt være, han bare var sulten, for bollen forsvandt i hvert fald. Han spiste til gengæld noget mindre havregrød end han plejer.

Efter morgenmaden hyggede vi på gulvet, hvor Matthias var meget glad for mit selskab. Han var lidt pylret, men vi var jo også kommet meget tidligt op. Jeg forsøgte at putte ham i barnevognen allerede kl. 8.30, men han blev bare mere og mere ked derude. Jeg forsøgte i stedet at putte ham i dobbeltsengen, men det havde jeg heller ikke held med. Så fik han en bolle mere og vi så lidt mere fjernsyn, inden han åbenbart syntes, vi hellere skulle være i køkkenet. I hvert fald kravlede han derud og lå og legede lidt, mens han holdt øje med mig. Ca. kl. 9.20 fik han skiftet en fyldt ble og derefter ville han ikke rigtig noget, men hang bare på min skulder. Her faldt han næsten i søvn, men han rejste hovedet, da jeg drejede mig mod soveværelset. I stedet lagde vi os på sofaen, hvor vi kunne se Phineas & Ferb og endelig faldt Matthias i søvn. Han havde savlet mit ene ærme til! Da jeg var sikker på han sov, listede jeg ind i soveværelset og puttede ham i tremmesengen - og mig selv i dobbeltsengen. Vi sov en god times tid og det var bare godt.

- Jeg ligger ikke på hylden - jeg ligger på hvalen Vera!

Matthias var noget ked, da han vågnede igen kl. 11. Han fik tilbudt vand og en bolle og da vi havde hygget lidt i stuen lavede jeg frokost til os. Jeg fik rester fra aftensmaden, mens Matthias fik rugbrød med leverpostej, efterfulgt af ostehapser. Så gik vi på gulvet igen og han fik da også lige en tur i hoppegyngen, men det varede ikke længe, inden knægten begyndte at pylre igen. Jeg puslede ham ca. kl. 13, hvor jeg næsten lige havde sat Oliver & Co i DVD-afspilleren. Knægten var noget pylret og ville ikke rigtig noget, så kl. 13.30 puttede jeg ham i barnevognen. Der var ingen gråd, men jeg måtte da lige trille lidt på altanen, inden han puttede sig.

Matthias sov kun en time denne gang, og han var noget svedt, da jeg tog ham op. Dog ikke så meget som i går, hvor jeg måtte skifte hans tøj. Han drak næsten et helt glas vand, hvorefter han fik en portion yoghurt. Derefter var der dømt hygge på gulvet, igen. Kl. 16 havde han fyldt bleen og det var noget værre noget. Numsen var rød, og der var bittesmå blødende prikker. Han lå ganske stille, mens jeg vaskede ham, men jeg tror da nok han var glad, for at få zinksalve på også. Matthias pylrede en del igen, så jeg forsøgte at putte ham i barnevognen, da klokken blev 16.30. Det startede fint, for han så ud til, at han bare ville putte sig. Men det var kun lige, til han forsøgte at sætte sig op! Da han havde forsøgt det nogen gange, blev han ked af det og jeg opgav efterhånden at få ham til at sove mere før sengetid. Det var da også kun for at han ikke skulle være alt for træt og pylret, når Bjarke kom hjem omkring aftensmaden.

Der var Phineas & Ferb på Disney XD, hvilket underholdt knægten, mens jeg gjorde klar til koteletter i fad med løse ris. Det kunne jo passe sig selv. Jeg skulle bare ud og tænde for risene, slukke for risene og så gøre Matthias' mad klar til afkøling. Ellers holdt jeg mig i stuen sammen med knægten. Kl. ca. 17.45 kom Bjarke hjem og gensynsglæden mellem Far og Søn var stor! Så kunne jeg gøre knægtens mad klar og sætte på bordet, mens de lige hyggede lidt.

Da vi havde spist, var der Far og Søn hygge i Bjarkes stol, mens jeg ryddede op. Matthias havde selv siddet med det sidste, og det var svært at overse på gulvet, så det tog sin tid at rydde op. Jeg fik lige lov at hvile mig et par minutter på sofaen, inden vi gjorde klar til bad. Matthias blev puttet ca. kl. 19.35, men ville ikke sove. Han ville vist have sin Far, så Bjarke gik ind og puttede knægten. Matthias stod op i tremmesengen og havde smidt sutten ud på gulvet. Det gjorde han vist nogle gange, mens Bjarke forsøgte at få ham til at sove - for Bjarke ville ikke have ham over i dobbeltsengen (og det er også en uskik, at putte ham der - det gør vi også kun, når vi er alene hjemme og knægten bare er gal!). Til sidst måtte Matthias overgive sig og han faldt i søvn kort før kl. 20.

Mandag d. 29/8 - uge 44 + 5

Matthias pylrede omkring kl. 3, hvor jeg gjorde puslebordet klar, efter at have givet ham sutten. Bjarke tyssede så på Matthias, for han var åbenbart ikke klar over, at jeg havde tænkt mig at skifte bleen på ham. Da jeg kom tilbage, sov de begge to - og jeg ville jo ikke vække nogen, så jeg gik også i seng. Kort før kl. 5 var jeg nødt til at skifte bleen - og da var det jo begyndt at lysne lidt, så da ville knægten ikke sove mere. Og han ville da slet ikke sove i tremmesengen, så han kom over til os i dobbeltsengen. (Det er vist ved at blive en dårlig vane!) Her moslede han rundt og brokkede sig højlydt, supplere af let gråd ind imellem. Han var ikke til at stille tilfreds, og kl. 6 valgte vi så at stå op - selvom Far og Mor absolut ikke var friske. Vi fik morgenmad kl. 6.30 og Matthias var godt træt. Han fik en ren ble på kl. 7.30 og kort efter kl. 8 kørte Bjarke ham i vuggestuen. Jeg blev hjemme for at holde øje med vasketøjet - og så havde jeg også ret ondt i min fod. Heldigvis gik det fint for Bjarke at aflevere Matthias. Knægten havde vist haft mere travlt med at kigge på de andre børn, end med at holde øje med Far, som jo ellers havde været væk de seneste dage. "Det virkede lidt som om han sad og udtænkte, hvem han skulle overfalde i dag", sagde Bjarke, da jeg så ham igen.

Da jeg kom over i vuggestuen kort før kl. 14.30 fik jeg at vide, at Matthias havde været i godt humør, selvom han vågnede med et ordentligt vræl, da han havde sovet. Og han havde bare været gal, for han ville op og det kunne åbenbart kun gå for langsomt. Og så havde han næsten ikke spist noget i dag. Han havde da taget noget brød, men det der grøntsagslasagne (vegetarmad) det røg nærmest bare ud igen. "Du behøver ikke ligne din far for meget på det punkt knægt," sagde jeg til Matthias, da jeg fik det at vide. Han sad bare i en højstol og grinede.

Da vi kom hjem fik Matthias en bolle og så legede vi lidt på gulvet i stuen. Jeg kunne godt mærke på ham, at han var træt og kl. 15.20 lagde jeg ham ud i barnevognen. Det regnede, så barnevognen blev på altanen, og vi åbnede en dør i den midterste sektion, så det ikke ruskede i lamelgardinerne og trak for meget ind på barnevognen. Matthias kiggede bare lidt på mig, inden han drejede hovedet og gabte, hvorved sutten røg ud. Så sagde han "Ahh, ahh" (lidt a la "ha, haa") - og så faldt han bare i søvn. Det må sandelig være hårdt at være i vuggestue!

Jeg må nok indrømme, at jeg lige var ude at stikke hovedet ned i barnevognen et par gange, for at være sikker på, at knægten trak vejret! Det er altså ikke hver dag, han sover to timer om eftermiddagen! Matthias vågnede først kl. 17.30 og skulle så lige hænge og putte lidt hos mig, mens han vågnede. Han hostede og var blevet hæs, så han har måske alligevel fået lidt træk derude. Da vi lige havde siddet lidt i Bjarkes stol, gik vi ud i køkkenet, hvor Matthias fik en bolle, mens jeg lavede aftensmad. Jeg havde lige konstateret, at de kartofler jeg købte i sidste uge var fulde af mugpletter - så de røg altså ud. Og eftersom vi havde fået ris de seneste to dage, måtte aftensmaden jo så byde på pasta. Det ville knægten sikkert ikke have noget imod, for så måtte han jo spise selv. Formålet med kartoflerne var bare, at så kunne jeg sikre mig, at han fik noget at spise, når nu han ikke rigtig havde spist noget i dag. Hvad værre var, at den sidste sødmælk vi havde, af en eller anden årsag ikke klarede holdbarhedsdatoen, så vi havde kun minimælk tilbage! Det måtte han jo så nøjes med, selvom det indeholder mere protein end sødmælk og derfor er mere hård ved hans nyrer, som endnu ikke er helt færdigudviklede. Men hvis bare vi får fat i noget sødmælk til i morgen, så går det vel nok.

- Næh, kan jeg mon få den på hovedet?

- Det er nu godt at spise selv!

Det endte med at vi fik pasta og frikadeller, sammen med en tvivlsom tomatsovs. Matthias spiste da heldigvis godt, men klokken var også næsten blevet 18.30, inden vi fik aftensmad. Jeg kom jo noget sent i gang, fordi jeg hele tiden ventede, at han skulle vågne. Typisk, at han så bare sov videre! Omkring kl. 19.20 gjorde vi klar til bad og Matthias er bare vild med at være med til at fylde badekarret. Han "styrer" bruseren og syntes vist bare det er sjovt, at have hænderne under vandstrålerne. Men i badet var han lidt en bølle i dag, for han ville ikke sidde ordentligt. Han gjorde sig stiv og ville ikke sidde på numsen og rodede i det hele taget ret meget rundt. Til sidst begyndte han at rejse sig - og så var det bad bare slut! Han blev godt nok lidt gal, men det var der ikke noget at gøre ved.

I dag fik han bodystocking på under natdragten, for at han ikke skal blive for kold om natten, når han ikke gider ligge under dynen (den er jo nærmest bare til pynt i hans selskab). Det syntes han vist var lidt underligt, men han gjorde dog ingen indvendinger. Til gengæld blev han meget ked, da jeg forlod soveværelset. Han var urolig, allerede inden jeg lagde ham i tremmesengen, men han græd meget, da jeg lukkede døren. Det var så galt, at jeg måtte tage ham op og trøste ham, for at han faldt til ro. Da han havde været rolig lidt, puttede jeg ham igen og lagde mig på sengen, som Bjarke plejer at gøre. Men det var ikke godt nok, for Matthias begyndte igen at græde. Først da jeg satte mig på hug ved siden af tremmesengen og nussede ham på ryggen, faldt han endelig i søvn. Han skulle også lige nusses lidt omkring kl. 23, hvor forældrene endelig gik i seng.

Tirsdag d. 30/8 - uge 44 + 6

Der tegner sig lidt en kedelig tendens om morgenen. Matthias pylrer omkring kl. 3 og bør skiftes, fordi han tisser meget i løbet af natten. I nat blev han først puslet kl. ca. 5.20, (fordi han faldt i søvn igen kl. 3,) og derefter ville han så bare ikke sove mere. Det var meget hårdt for forældrene, nu hvor det var tredje dag i træk. Da han blev puslet måtte han også have tørt nattøj på, fordi han havde lækket.

Vi forsøgte at få Matthias til at sove lidt i dobbeltsengen, men kl. 6.30 stod vi op og gjorde klar til morgenmad. Den fik vi kl. 6.45. Herefter var der leg på gulvet (og under sofaborde), indtil vi gjorde klar til at gå i vuggestuen kort efter kl. 8. Matthias var godt træt og pylrede en del, men han var bare klar, da vi fandt klapvognen frem og gik over i vuggestuen. Han var også bare glad for at komme derover, så det var bare dejligt. På vej ind mødte vi en pædagog fra en af de andre stuer og hun kunne fortælle, at alle vidste, hvem Matthias var - og at de bare var så glade for ham. Han var jo så nem og så dejlig - og så kilden. Vi fortalte pædagogerne på hans stue, at han var stået meget tidligt op igen i dag, men at han dog havde spist en del mad hjemme. De var jo lidt spændte på, om han ville spise noget i dag.

Vi hentede Matthias igen kl. 14.20. Da havde han lige fået lidt at spise i vuggestuen og han var glad og i godt humør. I dag havde han kun sovet en time, så han var godt træt. Vi skulle dog en tur i kvickly efter blandt andet mælk og kartofler og det gik da også, selvom han var lidt pylret undervejs. Men det var jo spændende at kigge på de store maskiner, som arbejdede med at gøre klar til de nye forretninger mellem kvickly og elgiganten.

Hjemme igen sad Matthias lidt hos Mor, inden han kom lidt over til Far og så blev han puttet, af Mor, på altanen kl. 15.30. Der var lige lidt gråd, men i stedet for at trille ham derude, rokkede jeg bare med barnevognen og så faldt han hurtigt i søvn. Skønt.

Desværre vågnede Matthias allerede efter 45 minutter - og han var bare ked af det, som om han var blevet vækket. Ja, det blev han vel på en måde også, for han sov nærmest stadig, mens han lå og græd og vågnede først, da Bjarke satte ham op i barnevognen. Han var stadig meget træt og ville vist gerne have sovet videre, i stedet for at være vågnet. Men knægten kom med ind i stuen, hvor han fik lidt vand inden fjernsynet blev tændt. Han var noget pylret, men det var for sent, til at putte ham igen. Kl. 17.15 tog jeg ham med ud i køkkenet, mens jeg gik i gang med aftensmaden. Bjarke havde travlt med at reparere en computer, men kom Matthias til undsætning, da han bare sad og græd. Matthias kom op i højstolen, så han kunne følge med i, hvad jeg lavede. Da kartofler og frikadeller var sat over, skar jeg en pære i stykker og så delte vi den, Matthias og jeg.

Vi fik aftensmad kort efter kl. 18, hvorefter Bjarke og Matthias legede på gulvet, mens jeg ryddede op ved spisebordet og i køkkenet. De hyggede sig rigtig, kunne jeg høre! Men da klokken efterhånden blev 19.30, kunne jeg også høre på knægten, at han var ved at være meget træt. Vi gjorde klar til bad og der var en lille smule i bleen - som dog havde formået at farve numsen ret lyserød. Ude i badet ville knægten ikke sidde pænt, men blev ved med nærmest at kaste sig ud over kanten, forsøge at rejse sig op, eller spjætte vildt og strække sig helt ud. Stræk og spjæt gør ikke så meget, men han skal altså sidde på numsen, når han er i badekarret! Ikke noget med at læne sig ud over siden eller forsøge på at rejse sig op. Så bliver man taget op og så er dét bad slut! Det sagde jeg til ham flere gange, men han var jo bare ligeglad og troede vist ikke jeg mente det. Men han blev godt nok sur, da jeg så gjorde alvor af det og tog ham op. Det var måske lidt synd, når nu han er så glad for at bade, men jeg ville ikke risikere, at der skete en ulykke, fordi han ikke ville sidde ordentligt! Og han faldt da heldigvis også hurtigt til ro på puslebordet, hvor der blev leget gemmeleg under håndklædet som vi plejer.

Det var en meget træt dreng der blev puttet ca. kl. 20.10. Han faldt næsten i søvn i min favn, men også kun næsten. Han lagde sig om på siden med det samme og var klar til at sove. Umiddelbart faldt han bare i søvn med det samme. Der var lidt pylren af og til, men det varede sjældent mere end ganske få sekunder. Først da Bjarke gik i seng omkring kl. 23 (han skulle lige være færdig med en computer - men jeg var gået i seng en times tid før), begyndte Matthias at hoste og snøfte og småpjevse. Det lød lidt som om han havde svært ved at få vejret på grund af alt det snot han havde i næsen - og så er det jo svært at trække vejret med sutten i munden samtidig, når næsen er stoppet. Jeg var henne for at trøste ham og forsøge på at tørre snot væk flere gange, både før og efter Bjarke kom i seng.

Onsdag d. 31/8 - 45 uger gammel

Det var lidt en hård nat. Godt nok sov vi næsten til kl. 3.30, men da jeg så havde skiftet knægtens ble (mens Matthias næsten sov) gik det galt. Matthias ville ikke sove i tremmesengen - ja, han ville faktisk slet ikke sove. Han moslede rundt i sengen og blev ved med at slå mig i hovedet og hive mig i håret. Til sidst blev jeg bare træt af det, og da han samtidig blev ved med at pylre, lagde jeg ham tilbage i tremmesengen. Så blev han bare ked af det og det endte med, at Bjarke stod op og gik lidt rundt med ham på armen, inden de satte sig i Bjarkes stol inde i stuen, og kiggede ud på mørket. Efter et stykke tid faldt Matthias næsten i søvn igen og det lykkedes Bjarke at få knægten puttet. Hvad klokken lige var, vides ikke, men jeg gætter på det har været ca. kl. 4.40.

- Så. Fodboldranglen kan lige ligge der på hvalen.

- Hov, nu trillede den ned. Så må jeg jo efter den!

- Hvis jeg nu rejser mig op her, mon så jeg kan nå noget af alt det deroppe?

Kl. 6.30 vågnede Matthias igen og da var der dømt morgenhygge i dobbeltsengen. Matthias gad bestemt ikke ligge ned, hvis han kunne undgå det, for han skulle i hvert fald ikke sove mere nu! Han lå og hyggede med Bjarke, mens jeg stod op og fik gjort puslebordet klar. Vi fik morgenmad kl. 7.20 og der blev hygget lidt på gulvet i stuen, inden vi gik over i vuggestuen kort efter kl. 8. Matthias var træt og pylrede lidt på vejen, men han var glad, da vi kom derover og smilte til os, da vi vinkede farvel.

Da jeg kom tilbage til vuggestuen kl. 14.30 var der ingen Matthias. "Han sover altså, for han var simpelthen så træt og han sov kun 45 minutter i formiddag - men han har altså fået noget at spise i dag", fik jeg at vide. Så måtte jeg ned til barnevognsrummet og finde knægten. Matthias sov og ænsede nærmest ikke, at jeg spændte selen af ham og tog ham op. Først da han hang på min skulder og jeg tog sutten ud af munden på ham, vågnede han. Han var lidt døsig, men vist nok glad for at se mig. Han var i hvert fald ikke ked af det. Han sover åbenbart ikke med bukser på i vuggestuen, så dem skulle vi lige tilbage og have fat i, inden vi kunne gå hjem.

Matthias pylrede lidt på hjemturen og det blev helt galt, da vi nåede ca. midt ind i Rosenhøj. Da blev jeg nødt til at tage ham op - og jeg ærgrede mig meget over, at slyngen lå hjemme på køkkenbordet. Den kunne vi virkelig godt have brugt! Hjemme fik han en nybagt bolle og vi sad og hyggede lidt på gulvet. Jeg kunne godt regne ud, at jeg ikke skulle bevæge mig ret langt væk fra ham, så jeg lagde mig ved siden af ham, så han kunne klatre på mig, mens han så tegnefilm. Kl. 16 var han så pylret, at jeg forsøgte at putte ham i barnevognen, men det ville knægten bare ikke. Han var meget ked af det, så jeg tog ham med ind igen, hvor vi hyggede lidt på sofaen. Jeg havde egentlig håbet lidt på, at han ville putte sig hos mig, men nej - der skulle ske noget, hele tiden.

Kl. 16.30 forsøgte jeg igen at putte ham, men han blev bare endnu mere ked end tidligere. Matthias hang på mig hele eftermiddagen, men kunne da også godt lige sidde på gulvet foran mig, hvis det skulle være. Da Bjarke kom hjem fra frisøren sad jeg i hans stol, mens Matthias lå på gulvet. Der var stor gensynsglæde og kort efter gik jeg i køkkenet for at lave aftensmad. Bjarke og jeg skulle have biksemad af resterne fra i går, og Matthias skulle have kartoffelmos med kødboller. Ja, hvis altså vi havde husket at købe nye kartofler - så menuen blev ændret til ris med bearnaise sauce og kødboller. Jeg følte mig som en dårlig Mor, da jeg fandt ud af, at vi havde glemt alt om kartofler, og oveni den lurende nedtrykthed omkring min jobsituation, begyndte jeg så at græde. Bjarke var bange for, at det var hans skyld - men det var det absolut ikke. Jeg skyndte mig at få lavet mad, for Matthias var træt og ked, men heldigvis var det bare dejligt at være sammen med Far på køkkengulvet, mens Mor lavede mad.

Vi fik aftensmad lige omkring kl. 18 og var færdige efter ca. 20 minutter. Matthias ville helst spise selv, men det var ikke let at fange risene og få dem puttet i munden. Jeg fandt en ekstra ske, så jeg kunne give ham lidt, samtidig med, at han selv forsøgte. Han havde selv en ske med ned i skålen, men han samlede altså risene op med fingrene, i stedet for med skeen. Det er heller ikke nemt at bruge bestik, når man ikke har lært det endnu! Det var ikke fordi han spiste meget, men noget fik han da spist. Mens jeg ryddede af bordet, snakkede vi om at springe badet over, for knægten var virkelig bare træt. Matthias kom over at hænge på min skulder, mens Bjarke skyllede af efter aftensmaden (nu var Far nemlig ikke helt god nok længere), og derefter gik vi ind til puslebordet, hvor knægten nærmest lå og sov, mens han pylrede en hel del. Han fik en tør ble på, blev vasket lidt og fik så ellers bare nattøj på med det samme. Vi nænnede ikke at give os i kast med at måle og veje ham i dag!

Inde i soveværelset, ca. kl. 18.45, drak Matthias en lille smule mælk og ville så ellers bare ned at ligge. Jeg sprang over at nynne inden godnat sangen og han faldt nærmest i søvn i mine arme. Der var ingen problemer med at putte ham. Men ca. kl. 19.30 vågnede han og var ked af det. Vi troede bare, han skulle have sutten, men da jeg kom ind i soveværelset, havde han sutten i munden og lå bare og vred sig. Jeg tænkte igen på, om han mon havde fyldt bleen i løbet af dagen. Godt nok var det en smule i morges, men det kunne jo godt være, han havde mavepine. Jeg forsøgte at nusse ham i søvn igen, men han blev bare mere og mere ked, så til sidst tog jeg ham op, hvor han nærmest bare sov videre i min favn. Der gik dog ikke mange sekunder, fra jeg puttede ham igen, til han begyndte at græde igen. Jeg tog ham op endnu en gang, men denne gang faldt han ikke bare til ro. Så kom Bjarke ind og overtog. Han måtte også have drengen op af tremmesengen, for at berolige ham. Der gik ikke lang tid, før Bjarke kom ud igen - og triumferede. Men jeg følte mig ikke trådt på eller noget - jeg priser mig bare lykkelig over, at Bjarke kan få Matthias til at sove (eller bare falde til ro, for den sags skyld), når jeg ikke selv kan. Det er altså bare dejligt!

En halv times tid senere var den gal igen og jeg tog knægten op på skulderen, hvor han ligeså stille faldt til ro og tydeligvis sov videre. Han knyede lige lidt, da jeg puttede ham igen, men der var ikke noget, da jeg gik igen. Pylreriet fortsatte kort efter, uden at knægten egentlig var vågen. Han lå og græd og vred sig, og slog ligesom hånden væk på os, når vi forsøgte at nusse ham. Kort efter faldt han til ro igen.

Næste uge