Femte uge

18/11 - uge 4 + 1 (torsdag)

Vi sov længe i dag. På et tidspunkt var jeg dog nødt til at tage ham op, fordi han blev for urolig. Han var både varm og svedig. Så opdagede jeg, at klokken var ca. 10.30. Så ammede vi ved venstre bryst og undervejs var det tydeligt, at knægten skulle "af med noget". Et øjeblik efter gik vi ind til puslebordet. Og så skete det igen - knægten tømte maven. Det virkede dog ikke eksplosivt, som tidligere, men der var rigtig meget. Det gik ud over to stofbleer - og min T-shirt. Er der mon en sammenhæng mellem, at det er formiddag og venstre bryst?

Bagefter ammede vi ved højre bryst, inden knægten blev lagt i seng. Få minutter senere var jeg lige inde i soveværelset med noget tøj der skulle på plads og en el-pære der skulle skiftes - og han lå vågen. Det så ud som om han grinte til mig, men jeg forsøgte at lade som om, jeg ikke så ham. Han skulle jo gerne sove. Bilen skal skrottes, så min far kommer nok forbi og så vil jeg gerne have lavet en kage. Da jeg forlod soveværelset et par minutter senere, havde han lukket øjnene igen. Bare han nu ikke synes, jeg er en slem Mor, når jeg ikke vil lege, mens han er vågen. Men jeg fik rodet kagen sammen og ryddet en smule op, inden jeg satte mig hen til computeren. Han siger hygge-lyde igen, så det varer sikkert ikke længe, inden han vågner og skal op.

- Ikke så sært, man er lidt utilfreds når man står op om morgenen. Hovedet er fuld af varmeknopper.

Kort før kagen er færdig brokker knægten sig en hel del. Jeg går ind og kigger til ham, men han ligger stille med lukkede øjne - og et sødt smil. Så ringer Bjarke og siger han er på vej hjem. Han skal mødes med min far på havnen, hvor de har aftalt bilen skal skrottes - og min far har for travlt, til at komme på besøg. Det bliver jeg ret med af at høre. Jeg havde sådan glædet mig til et besøg af min far i dag og ønske ham tillykke med fødselsdagen. Øv, altså :-(

Knægten ammes igen ved venstre bryst. Han ligger og ser ud til at falde i søvn i min favn, inden jeg har haft ham oppe at bøvse. Så begynder han nærmest at skrige og jeg tager ham op på skulderen, sådan lidt i panik. Åh nej - er der nu noget galt? Han bøvser - og gylper. Endnu en T-shirt må til vask. Så spiser han lidt igen, kommer op på skulderen. Ingen bøvs, men han falder i søvn og jeg putter ham kl. 16.

- Så er man da vist gået kold på Mors skulder!

Min far ringer kl. ca. 18.30 og siger tak for fødselsdagsgaverne. Han er ked af, han ikke havde tid til at komme forbi og få kage. Det er rigtig dejligt at høre fra ham - og han lyder til at være i rigtig godt humør også. Han skal åbenbart arbejde i Århus-området i hvert fald 2 uger endnu - og måske endda endnu længere, så det kan være han kigger forbi inden længe. Det vil vi glæde os til :-)

Jeg overvejer meget, om jeg skal i biografen og se den næstsidste Harry Potter film, som har premiere i aften. Men vil jeg kunne koncentrere mig om filmen, i stedet for at bekymre mig om knægten og Bjarke, som så skal være alene hjemme? Jeg ved det ikke. Men jeg tænker jeg vil forberede mig lidt, og malter højre bryst ud i en flaske, som så enten kan stilles på køl, eller lægges i fryseren, til senere brug. Det bliver til ca. 60 ml.

KL. ca. 23 vil Bjarke i seng og spørger, om jeg vil vække knægten eller vente med at gå i seng, til han vågner. Det kommer helt af sig selv, for knægten vågner selv. Han har gylpet en del, så han skal have tørt tøj på. Og han har mavekneb. Jeg har lige tørret "prutten" af hans numse, da han pludselig skider så voldsomt, at jeg faktisk bliver ramt. Heldigvis ligger bleen der stadig og forstykket er foldet op, så det er kun småstænk der rammer mig. Så går vi ind og ammer, og når lige at sige godnat til Bjarke også, inden han falder helt i søvn.

19/11 - uge 4 + 2 (fredag)

Knægten vågner et par gange i løbet af natten. Første gang fordi hans ble ikke holder tæt. Huggies er åbenbart ikke helt sagen alligevel. Der er ingen afføring, men han har åbenbart tisset så meget, at det ikke kunne være i bleen og det er så løbet ud i den ene side. Omkring kl. 6 vågner han igen og denne gang er han helt svedt og dynen er nærmest klam. Han græder og er ked af det og har tydeligvis ondt i maven. Jeg skifter ham og giver ham en stofble som dyne, da vi kommer tilbage til sengen og ammer. Det begynder efterhånden at gøre lidt ondt at amme fra højre bryst - mon brystvorten er ved at være lidt slidt?

Knægten vågner igen kl. ca. 8.30 og har tydeligvis mavekneb. Han har også masser af luft i maven. Han bliver ammet i sofaen, hvor han gylper en del (mon han ikke kan lide at ligge på sin højre side og amme ved venstre bryst?) og har stadig masser af luft i maven.

- Endnu en dag med varmeknopper.

- En halv times tid (og et tøjskifte) senere, ser man dog meget bedre ud.

- Hej!

- Veltilfreds og mæt dreng!

Sidst på eftermiddagen bruger knægten megen tid i Mors favn. Han spiser, småsover, spiser, hænger på skulderen, pylrer, grynter og har mavekneb. Bjarke kommer hjem med aftensmad, netop som jeg lægger knægten ind i sengen. Men han vil ikke sove - han har mavekneb. En times tid senere prøver vi igen. Han brokker sig med det samme, og det gør ikke umiddelbart nogen forskel at nusse ham på maven. Det hjælper til gengæld at lægge ham om på siden, så nu er der måske mulighed for, at jeg også kan få aftensmad.

- Det er hårdt at være lille! Man spiser og spiser - og så falder man i søvn.

20/11 - uge 4 + 3 - 1 måned gammel! (lørdag)

Det har været en hård nat! Bleer af mærket Huggies er vist heller ikke dem, vi skal bruge. De er bedre end Pampers til at holde på afføring, men de er til gengæld mere fugtige. Og da de fleste bleer er tissebleer, må Huggies jo så rangere lavere end Pampers. Så lige nu er Libero bedst - men vi skal lige se, om Aldi har noget at byde ind med, inden vi lægger os helt fast på Libero.

Knægtens ble var fuld kl. 1, hvor han selvfølgelig blev skiftet og fik mad. Så lå han vågen det meste af en time, dels i Mors favn i sofaen, dels ved siden af Mor i sengen. Så fik man lidt mere at spise i sengen, hvor man nærmest var umedgørlig. Underlaget blev ofte gennemblødt og man kunne ikke helt finde ud af, hvad man ville. Ind imellem forsøgte jeg mig med sutten. Han tog den en enkelt gang i måske et halvt minuts tid, men ellers blev den bare spyttet ud. Halvanden times tid senere, kl. ca. 6.30 bryder knægten ud i gråd. Det lyder ikke godt, og jeg skynder mig ind til puslebordet med ham. Måske er det lyden af "giv mig en ren ble - nu!"? Her var det især, jeg lagde mærke til de meget våde Huggies, sammenlignet med Libero og Pampers. Netop som jeg skulle til at lægge en ny ble på, græder knægten vildt igen og får afføring, så han har sikkert også haft ondt i maven. Mens jeg gør ham ren endnu engang ligger han og siger "Agryyy" og andre hyggelyde til bien, som han ihærdigt forsøger at fange ind i munden. Han får rent tøj på, og så går vi ind i sengen og ammer lidt igen, indtil han falder i søvn.

Jeg sidder lidt og græder, over noget jeg fik at vide tidligere. "Nu skal du passe på, han ikke kommer til at hænge på dig!" Det kan godt være jeg har sagt nogen, at de godt må sige til, hvis jeg bliver hysterisk - men jeg vil da gerne have mig frabedt, at man udtaler sig om noget, man ikke har været vidne til. Jeg kan jo ikke bare lade drengen ligge og græde, når han har ondt! Og jeg benytter mig skam af enhver lejlighed til at lægge ham ind i sengen, eller ud i barnevognen - alt efter hvad der lige passer. Jeg kan jo ikke lave andet, mens jeg sidder med ham - og der er mange ting, jeg gerne vil have lavet! Bjarke vågner og siger, at jeg altså ikke skal tage det så tungt. Vi får en lille snak og lægger os til at sove sammen med knægten.

Vi sover meget længe i dag! Knægten vågner, igen med gråd, kl. ca. 11. Han har sovet det meste af 4 timer, så der er ikke noget at sige til, at han er sulten! Mor synes han skal vaskes, fordi han har været så beskidt i løbet af natten (hvor jeg bestemt ikke var vågen!) og fordi han har gylpet en hel del samtidig. Det er knægten ikke helt enig i - han vil bare have mad! Og han spiser som havde han ikke spist i flere dage. Det er altså "kun" 4 timer siden sidst. Da han er færdig med at spise, bliver han puttet i tremmesengen. Han bliver lagt på siden (modsatte side som han sover på om natten, hvor han ligger i vores seng - og helst skal kunne få fat i Mor), da han ligesom gør tegn til mavekneb, hvis han ligger på ryggen. Det går nok. Mor er ikke bange for, at han skal trille om på maven. Ikke endnu da.

Omkring kl. 14 vælger vi at vække ham. Vi har nemlig snakket om at tage en tur i Føtex - og dermed også den første tur med bussen. Vi har lidt travlt, for Føtex lukker kl. 16 i dag - og vi skal også nå at vaske tøj. Da vi pusler kommer der igen afføring, så der er ekstra vasketøj. Mor snakker til knægten og siger, at hvis vi skynder os, kan han både nå at spise, og vi kan komme med bussen om en halv time. Et kvarter efter har han spist og lagt an til at sove. Så vi skynder os at pakke barnevognen og spæner afsted. Vi når bussen - kun fordi den er forsinket.

- Ja, man skal næsten vide, at han er der, for at kunne se ham!

- Puttet i liften - klar til en køretur i barnevognen!

Det går rigtig godt med både bus og indkøbstur. Vi kommer ikke kun i Føtex, men får også besøgt både Kvickly og Aldi, hvor Mor køber bleer. Da vi kommer hjem sover knægten endnu en time i barnevognen, på altanen, men så er man også sulten igen. Selvom der nu "kun" er gået 3 timer siden sidste amning, er man endnu engang dybt ulykkelig og tager virkelig fra. Da man har spist, er man bare vågen. En hel time! Knægten får lov at sidde hos far en god halv time. Det er noget både Far og Søn kan lide! Knægten smiler stort til Bjarke og de nyder det i fulde drag. Kl. 19 er det dog ved at være slut. Nu vil knægten altså have mad igen! Så må man tilbage til Mor. Kl. ca. 20 blev knægten lagt i seng - og blev flyttet over i vores seng, da vi gik til køjs. Da havde han gylpet lidt, så det var et spørgsmål om tid, før han ville blive urolig alligevel. Han får lidt at spise, og så sover han ellers videre.

- Grinebider!

- Man er bestemt IKKE klar til at sove lige nu!

- Hygge hos Far!

. Så stor han er blevet!

- Mor har været nede i vaskekælderen, så Far og Søn har gjort sig det behageligt. Knægten har tydeligvis også gylpet på Far. Dygtig dreng!

21/11 - uge 4 + 4 (søndag)

Ved 2.30-tiden var knægten urolig og jeg tog ham op og fik ham skiftet. Det var tiltrængt og krævede at alt tøjet blev skiftet - og knægten var glad under hele forløbet. Smilede, lavede hyggelyde og "jagede" bien. Først til allersidst, da han skulle have tøj på igen, blev han lidt utilfreds - men også kun lidt. Kl. 6 blev han igen urolig. Her var det så fordi han havde det varmt og nærmest var helt svedt. Skal det mon bare være sådan ved denne tid om morgenen?

Vi sov lidt videre, men knægten var urolig og pjevsede en del, til han fik mad igen kl. 8.30. Så var han vågen en times tid, inden han fik mad endnu en gang. Jeg fik mig en lur, mens knægten sov i sin egen seng - hvilket var hårdt tiltrængt.

Bjarke var til banko i Darten, mens vi sov. Kl. 13 stod vi op igen og knægten spiste og spiste og spiste - i halvanden time. Så blev han pakket i barnevognen, så vi kunne komme på indkøb. Vi var lige forbi Darten på vejen, så de der ville se ham kunne komme op og kigge.

Knægten vågnede ret hurtigt igen, efter hjemturen, hvor han ellers var blevet placeret på altanen - i barnevognen, selvfølgelig. Så spiste han igen en times tid - og så var han ellers bare vågen! Der stod en ordentlig opvask, og den skulle altså bare væk, så knægten blev placeret i hans sækkestol, og vi monterede en uro på sækkevognen bag ham som underholdning. Dét var et hit! Vi kunne hermed konstatere, at knægten kan lide musik. Godt nok var der ikke musik og bevægelse i uroen ret længe på en optrækning, men det var alle tiders at kigge på for knægten! Han sad/lå der nok det meste af en time.

- Mor har syet en babysækkestol. Den er da ret så lækker.

- Titte-bøh! Man skulle jo nødig fryse.

- En sækkevogn kan bruges til mange ting! Fx som holder til en musik-uro!

- Dynen får også lige en krammer.

Og så blev det ellers hårdt at være forælder. Knægten var vågen næsten 4 timer mere, hvor han nærmest konstant var sulten. Moderen føler sig lidt som en malkeko! Knægten gjorde absolut ingen tegn til at være træt, så efter en halv times tid fandt jeg mit hjemmelavede tæppe og lagde det på stuegulvet (mens Bjarke holdt styr på katten, som absolut IKKE må være på knægtens tæpper, dyner eller noget som helst!) og knægten blev så lagt på maven på tæppet, så han kunne træne sine nakkemuskler osv. Uha, det var noget værre noget! Han virkede ret overrasket, men prøvede da at løfte lidt på hovedet. Og så var det han gylpede. Øv, altså! Jeg tørrede det op så godt jeg kunne, og så måtte jeg jo tage ham med tilbage i sofaen, mens Bjarke hængte tæppet til tørre. Men knægten gjorde altså stadig ingen tegn til at være træt og Bjarke og jeg var efterhånden ved at være godt sultne. Vi havde jo ikke spist noget længe.

Undervejs blev der skiftet tøj flere gange. Bjarke var med den ene gang og syntes, at knægten var meget lang. "Har du stadig et målebånd herinde?" spurgte han. Selvfølgelig har jeg det! Så vi målte ham, når han nu virkede til at være i så godt humør, mens han blev puslet. 58 cm. Det bliver spændende, hvad lægen siger til ham på tirsdag, hvor vi skal til 5-måneders undersøgelse.

Knægten fortsatte med at vise sult, ved at "hugge" hovedet ind i min skulder, når jeg tog ham op for at bøvse, og suttede så lystigt en stund, når han blev lagt til igen. Og blev han ikke lagt til, blev han bare sur! Og hvad gør man? Han burde vel ikke være sulten, så længe som han havde spist - og han blev skiftet (både tøj og ble) flere gange, fordi hans tøj blev gennemblødt af gylp. På et tidspunkt havde jeg næsten lyst til bare at lægge ham i seng og lade ham være - men jeg nænnede det ikke. Han suttede jo, så selvom det virkede usandsynligt (for så meget havde han altså heller ikke gylpet), måtte han jo være sulten. Det var bare ikke sjovt!

Kl. ca. 21.30 faldt han i søvn på min skulder, efter at have slået en ordentlig bøvs, og jeg skyndte mig at lægge ham i seng, for Bjarke havde lige lavet mad (så måtte jeg jo spise, når jeg fik muligheden, havde jeg sagt til ham). Og uha, hvor var det godt at få noget at spise! Knægten brokkede sig godt nok en del de første minutter, efter jeg havde puttet ham, men han faldt dog i søvn. Da havde han så også været vågen fra kl. ca. 16 til 21.30 - altså 5,5 timer! Og han kom i seng med en ren bagdel, for kort før han faldt i søvn på min skulder, blev han skiftet, efter at have lavet en meget fyldt ble! Nu håber vi så, han kan sove et stykke tid - og han kommer bare over i vores seng, når vi skal ind og sove. Mor stoler ikke på katten, og eftersom den ikke kan holdes ude af soveværelset, fordi den har haft adgang fra dag 1 og derfor laver et frygteligt spektakel, hvis man forsøger at holde hende ude, så skal knægten ikke ligge i tremmesengen, mens katten kan komme derop! Jeg har da godt nok tænkt nogle gange, at det kunne være rart at have sin seng for sig selv om natten, men jeg må jo leve med at dele min seng med knægten, til han kan forsvare sig overfor katten, hvis hun får lyst til at hoppe op i sengen til ham, når engang han skal til at sove alene. Den største kamp bliver nok, når han skal flyttes fra soveværelset og ind på hans eget værelse - men der går nu nok en rum tid, inden det kommer til at ske.

Mandag d. 22/11 - uge 4 + 5

Knægten sov til kl. 2. Skønt! Herefter sov han 2 timer ad gangen. Blev skiftet en enkelt gang - og var bare glad under hele processen. Det er bare SÅ dejligt, når han er glad :-)

Vi stod tidligt op i dag - allerede kl. 8.30, fordi jeg havde set et tilbud i Netto, jeg gerne ville gøre brug af. Skridsikre vinterstøvler! Og hvis stierne skal være ligeså glatte som sidste vinter, så bliver det en nødvendighed herude! Knægten var dog ikke stemt for at blive hurtigt færdig med at spise. Først spiste han - så gylpede han en hel del op igen. Så skulle han skiftes, og så spiste han noget mere, gylpede, og spiste. Og SÅ var vi endelig klar. Vi tog bus 1 til Rundhøj Centeret, hvor den nærmeste Netto ligger. Det var nemt nok at komme ind i bussen, og også forholdsvist nemt at komme af igen. Chaufføren skulle dog ikke have holdt ret meget længere fra kantstenen, før det ville give problemer.

Jeg fandt hurtigt de ting jeg ville have i Netto og så gik turen ellers hjem igen. Jeg overvejede kort, om jeg skulle tage i Føtex også, men jeg tænkte, det ville blive for lang en tur. Det var alligevel over en time siden jeg pakkede ham i liften, og hvis han nu kun ville sove et par timer, ville det hurtigt blive en træls tur i Føtex. Så vi tog bare hjem. Jeg ville nu under alle omstændigheder have skiftet bus i Rosenhøj, for jeg aner ikke, hvordan jeg ellers skulle komme til Viby Torv fra Rundhøj!

Jeg tror det var samme bus, vi kom med hjem, som vi var med fra Rosenhøj. Chaufføren var ikke særlig god til at holde ind til kantstenen. Det gik lige med at komme ind i bussen, men da vi skulle af, var der i hvert fald en halv meter, så jeg var nødt til at løfte hele barnevognen, for at den ikke skulle stå lodret ned mod asfalten. Dumme chauffør! Godt jeg er så stor og stærk, og ikke en lille spinkel pige. Og godt man kan få ordentligt fat om barnevognen, så den er til at løfte, uden det store besvær! Vi var væk lige knap 2 timer, fra vi gik ud af døren, til vi kom ind igen. Knægten sov halvanden time i barnevognen på altanen, med altandøren åben. Så kunne jeg lige få luftet ud imens, hvilket her trængte godt og grundigt til.

Da knægten vågnede igen kl. ca. 13 var han bare sulten! Da han så var oppe at bøvse, blev han sur - og så "skød" han ellers i bleen! Og sikke et skud! Havde han været nøgen, er jeg sikker på, han havde ramt fjernsynet, som alligevel er 3-3,5 m væk. Der var så meget tryk på, at jeg kunne se (og mærke) at hans tøj blev vådt, lige over kanten på bleen. Der var fuld valuta for pengene i bleen! "Fantomskideren" slog til igen!

Til aften valgte knægten igen at være vågen. Det lykkedes dog at få noget at spise med ham på armen. Lidt senere fik vi besøg af min onkel Søren og tante Pia. Det var rigtig hyggeligt, og for første gang, var knægten vågen, da han fik besøg - af nogen som ikke har set ham før. Han plejer jo ellers at sove fra det hele. Det gjorde han så lidt senere, idet han faldt i søvn i min favn, hvor han fik lov at sove 2 timer, inden han vågnede igen.

- Ligger lige og sover hos Mor.

Tirsdag d. 23/11 - uge 4 + 6

Jeg synes det har været en hård nat. Jeg er flere gange vågnet ved, at knægten har været urolig og tænkt: "Nu skal han nok op og skiftes og fodres," - men så er jeg faldet hen igen. Han har været vågen 2 gange i løbet af natten, inden kl. 8, hvor vi stod op. Jeg har været lidt spændt i dag, for i dag skulle vi til 5-ugers undersøgelse hos lægen - og jeg skulle selv have knægten med bussen. Og så sner det jo en hel del i dag. Det gik jo fint, da jeg var i Netto i går, men i dag skal vi følge en tidsplan. Vi skulle med bussen kl. 12.39, så da vi stod op, var der jo masser af tid. Men knægten spiste og spiste, gylpede, spiste, tømte eksplosivt mavesækken, og fortsatte med at spise, gylpe, spise, gylpe og spise. Tøj- og bleskift var der også et par stykker af.

Kl. 12.15 skulle vi til at gøre os klar, og jeg var nødt til at tage ham fra. Umiddelbart virkede han til at have spist godt og være ved at falde hen, men da jeg havde puttet ham i liften og skulle til at gøre mig selv klar, blev han bare sur. Men jeg kunne ikke rigtig gøre noget, for vi skulle jo ligesom ud af døren og nå en bus. Han græd hele vejen op til bussen og det var bare ikke sjovt! Vi måtte vente 5 minutter på bussen og her stod jeg og kørte barnevognen ligeså stille frem og tilbage, hvilket syntes at dysse ham ned. Da vi så kom ind i bussen, kunne jeg jo så ikke fortsætte med at små-trille med barnevognen, så der begyndte koncerten igen! Først da bussen blev startet igen, faldt han til ro. Men lige kort før vi nåede Park Allé, tog han så lige en tur til, inden vi skulle af bussen, hvor Bjarke stod klar til at tage imod os. Og så var der ro igen. Knægten og jeg tog elevatoren op til lægen. Den var ikke helt stabil i dag, for den stoppede ca. 25 cm før lægens etage. Heldigvis var det nok at trykke på "Genstart"-knappen. Der er åbenbart problemer med strømmen i dag - vist nok i hele Jylland.

Bjarke tog knægten op af liften, da vi kom ind til lægen. Da var han nemlig begyndt at blive sur igen. Det var tydeligt, at han ville have mad, for han "huggede" i Bjarkes skulder. Det bemærkede lægen også, da det kort efter blev vores tur. Knægten tog undersøgelsen pænt. Han var meget rolig. Der var lige et enkelt hjerteskærende udbrud - og lægen blev helt forskrækket, for hvad havde hun da gjort? Men der var jo ikke sket noget - han var bare utilfreds. Så blev jeg vejet, først alene og så sammen med den nøgne dreng. Han vejer nu officielt 5,6 kg og er 58 cm lang. Vægten er lidt mindre, end hvad vi havde fundet frem til selv derhjemme i weekenden, men det er jo også en helt anden vægt og sådan, så det er ikke noget, vi skal regne med. Og det gør vi da heller ikke. Vi vejer bare hver onsdag, hvis vi husker det, fordi det er sjovt at følge hans udvikling - men det er altså kun de officielle målinger, som sundhedsplejersken og lægen måler, vi rigtig regner med.

"Nu må han vist hellere få noget at spise," sagde lægen så, da hun var færdig. Men jeg havde en hel masse spørgsmål. Jeg stod lidt og svajede, for at holde knægten i ro. Han fortsatte med at "hugge" og trække vejret sådan lidt i gisp. Det var helt tydeligt, at han ville have mad - og helst for et stykke tid siden. Bjarke fandt min notesbog og fik stillet alle mine spørgsmål. Det eneste Dorthe ikke kunne svare på, var hvor længe man skal holde pause, når man er ude at køre, hvor han jo kun må sidde i autostolen 20 minutter ad gangen. Det måtte vi spørge sundhedsplejersken om, for det var stort set umuligt for lægerne at holde styr på.

Jeg har lagt mærke til, at hans underben ser skæve ud, og har spekuleret over, om det mon er noget jeg er skyld i - om jeg tager for hårdt fat, når jeg løfter ham i benene, mens jeg pusler ham. Men det er altså helt normalt. Varme-/hormonknopperne er der heller ikke noget at sige til - de går væk af sig selv og der er ikke noget man bør gøre ved dem. Det kan være noget i mælken (så her tænkte jeg, måske jeg skal holde lidt igen med de søde sager - og ikke bare pga. knopperne, men sådan generelt for både knægtens og min egen skyld!). Der er ikke noget videnskabeligt bevis for, at kamillete kan hjælpe mod mavekneb - men vi kan jo altid prøve. Han må bare ikke få så meget, at det går ud over mælkeindtaget. Og det med at han gylper meget skal vi heller ikke tænke på, for han vokser jo fint og tager godt på i vægt. At han så får eksplosive opkastninger ind imellem, jamen sådan er det bare. Det kan være der er mere tryk på mit venstre bryst, og at det, kombineret med at han måske er meget sulten, kan resultere i, at han bare får for meget, for hurtigt, og derfor tømmer maven ret hurtigt igen. Der er heller ingen grund til at give nye D-dråber, selvom han gylper kort efter, for han skal såmænd nok få, det han har brug for. Og vi skal ikke være bange for at fotografere ham med blitz, for det skader altså ikke hans øjne. Hvis bare jeg spiser varieret, er der ingen grund til at tage ekstra vitaminer, men eftersom vi ikke spiser fisk (fordi Bjarke ikke kan lide fisk) bør jeg nok fortsætte med fiskeolien. Og hvis bare jeg ikke spiser overdrevet meget af fx kål, så bør det ikke gøre ham noget. Jeg spurgte nemlig til, hvornår det jeg spiser går i mælken - og hvornår det forsvinder igen. Man siger så, at det jeg spiser - hvis fx det er medicin - går i mælken næste gang der malkes ud (altså næste gang han spiser), men hvor længe der går, inden det er ude igen, er ikke til at sige. Neglene skal vi bare forsøge at nulre i stedet for at klippe dem endnu, for det kan være svært at se forskel på negl og hud. Det ved jeg nu ikke, om jeg er helt enig i, for jeg synes hans negle vokser godt, men jeg kan jo spørge sundhedsplejersken, næste gang hun kommer. Jeg har også spekuleret på, om hans hoved er skævt, men det skal jeg heller ikke bekymre mig om - men blot lige sørge for, at han ikke ligger med hovedet for meget til den ene side, i forhold til den anden. Og så mener hun bestemt ikke, vi skal forsøge at tvinge ham til at bruge en sut. Vil han ikke have den, så vil han ikke have den. Og det er jeg jo glad for at høre, for kan vi undvære sutten, tror jeg det vil være bedst. Og han har altså kun gnuflet på fingrene få gange - og det er efterhånden længe siden (i forhold til, at han "kun" er 5 uger), så jeg er ikke bekymret for, at han skal lade det gå ud over fingrene i stedet. Og som en sidste ting: "Jeg er jo vokset op med, at man renser ører med vatpinde - og jeg ved, at det gør man altså ikke, men hvad gør jeg så?" Jeg skal bare bruge en vaskeklud, og så skal jeg ikke gøre noget ved øregangene, men kun selve øret. Det må jeg jo så se, om jeg kan finde ud af - og evt. overføre til mig selv også.

På vejen hjem gik vi en tur i Føtex og så tog vi Oddergrisen hjem. Dét kan man ikke alene, for det er umuligt at komme ind i toget med en barnevogn ene mand/kvinde. Da vi kom hjem, stod han lige kortvarigt på altanen, inden han vågnede igen. Så fik han noget at spise - og så tog vi alle 3 en lur i sengen! Det var noget både Bjarke og jeg trængte til - og jeg tror også knægten nød det. Jeg ved ikke, hvem af os der vågnede først, eller om vi vågnede samtidig (og det tror jeg vi gjorde), men da jeg slog øjnene op og kiggede på ham, lå han bare og kiggede på mig, med hans store dejlige øjne. Den kære lille dreng. Han er simpelthen bare SÅ sød og dejlig! Bjarke snorkede bare videre, sammen med katten. Knægten og jeg stod op, skiftede en fyldt ble og fik noget at spise. Så vågnede Bjarke også og havde mad klar til ham og mig, da knægten var klar til at blive puttet igen - i hans egen seng. Det er godt jeg har Bjarke! Ellers ville jeg næppe få ret meget at spise - og da slet ikke varm mad! Selvom han godt kan være gnaven, sur og træls, når han er træt eller har ondt (ligesom jeg sagtens selv kan være i samme situation), vil jeg bestemt ikke undvære ham! Og det er ikke bare, fordi han tjener penge og, mere nu end tidligere, laver mad til os, men fordi han er min højt elskede kæreste og faderen til mit barn ;-)

Onsdag d. 24/11 - 5 uger gammel

Nu blev vi jo målt og vejet hos lægen i går, så det gør vi ikke noget ved i dag. Lægens målinger er dem vi går efter!

- Så er man gået kold igen. Det er hårdt at få mad!

I dag var en rigtig øv-dag! Både Bjarke og jeg har været trætte og haft lidt hovedpine de sidste dage, og så kan man let komme til at sige noget på en forkert måde, eller misforstå noget, den anden siger. Og jeg havde så sagt noget om katten i mandags, som kom ud på en forkert måde, så Bjarke har været sur siden (og det plejer ellers at være mig, der bliver sur og indelukket!). Så jeg har været lidt ked af det i dag. Samtidig har knægten været urolig og han har faktisk kun sovet i sin seng 2 x ½ time fra vi stod op kl. ca. 8 til vi gik i seng igen kl. ca. 22.30 - så det har været rigtig hårdt! Han har krampet sammen og været ulykkelig, når han ikke har suttet. Han har sovet, meget uroligt, knap en time i min favn og lagt vågen 2 x 1 time og 2 x ½ time. Ellers har han suttet - og gylpet - og jeg har været bekymret for, om han i det hele taget har fået nok næring, siden han blev ved med at sutte så længe. Men det er jo ham der er den store taber, hvis Bjarke og jeg er uvenner, så det kan være han "bare" har været tryghedssøgende, fordi han har kunnet mærke, noget ikke har været som det burde. Og jeg har jo så ikke "kun" været ked af det, fordi Bjarke har virket sur og utilnærmelig, men også fordi knægten har været som han nu har været i dag og virket som om han ikke har haft det godt - og det har jo nok ikke hjulpet på vores humør. Nu har vi heldigvis fået snakket, så nu er alt godt igen - håber vi. Der er i hvert fald ikke nogen af os, der har lyst til at undvære den anden!

- Sidder lige i min sækkestol, mens Far og Mor spiser aftensmad.

- Forsøger ihærdigt at spise rap-anden, men han er svær at få ind i munden, når man ikke er større!