Ottende uge

Torsdag d. 9/12 - uge 7 + 1

Det har været en god nat. Jeg var godt nok lidt opgivende første gang han vågnede, for der var bare tryk på systemet. Men sjovt nok havde han ikke problemer med, at der var rigelig mælk. Det går åbenbart fint med at sutte - og undgå at gylpe, når han halvsover. Kl. 8 var han oppe igen og blev lagt i seng igen en lille halv time efter. Men han var åbenbart ikke helt klar til at sove, for han var lysvågen, da Bjarke konstaterede, at han havde gylpet - en del. Så sad han hos Bjarke en halv times tid, mens jeg satte vasketøj over - og knægten faldt i søvn i Bjarkes arme. Det var så sødt og dejligt. Bjarke lagde ham i seng igen, men han brokkede sig meget og længe. Til sidst går Bjarke ind og kigger til ham, og idet han går ind i soveværelset, lyder det tydeligt - hø hø hø, fra knægten. Den lille røver!

- Hygger hos Far og er veltilfreds.

- Far og søn er trætte...

Nå, knægten ville ikke sove, men ville spise igen, da han kom over til mig. Så kom sundhedsplejersken og vi fik stillet en masse spørgsmål. Vi fik at vide, at der ikke må ammes mere end 20 minutter ved hvert bryst ved hver amning - og så skal der helst gå 3 timer mellem hvert måltid. Han er jo vokset helt enormt! Han blev målt og vejet til 61,5 cm og 7,2 kg. Han gylper sandsynligvis, fordi han overspiser - hvilket sikkert også er årsag til, at han har ondt i maven. Vi kan forsøge at give ham stuetempereret kogt vand, for at han har noget at sutte i sig, hvis han fortsat vil sutte, efter at have ammet i max 40 minutter. Evt. kan vi prøve med lidt kamillete, som forsøg på at lindre hans mavekneb. Men jeg må altså ikke sidde og amme i timevis i streg, som vi har gjort de seneste ca. 10 dage - og det var jeg jo egentlig glad for at høre. Det bliver sikkert hårdt, at skulle holde ham fra at ligge så længe, men så må vi se, om vi kan finde en sut han gider tage og så ellers forsøge at trøste ham ved at gå rundt med ham, nusse ham på maven eller give ham lidt vand i stedet. Evt. kan vi "fylde ham op" med modermælkserstatning - og så skal han altså ind og sove. Det bliver sikkert hårdt at være forældre, men hvis det så kan hjælpe på hans mavekneb og lige slå bremsen i for hans vægttab, så han ikke går hen og bliver en fed og doven baby - eller udvikler sukkersyge (Gud forbyde det!), så vil det jo være det værd.

Han sov 2,5 time i barnevognen og så fik han selvfølgelig noget at spise, da han var blevet puslet. Han begyndte så at skrige, da jeg havde ham oppe for at bøvse, og så var jeg i tvivl og forsøgte at give ham lidt mere at spise. Det skulle jeg måske ikke have gjort, for han gylpede kort efter og var stadig ked. Da jeg havde skiftet tøj på ham fik han så tilbudt det andet bryst, hvorefter jeg fik ham til at sove og forsøgte at lægge ham ind i seng. Han er meget urolig og jeg er ikke sikker på han sover.

Knægten sov halvanden time, hvorefter der var problemer. Nu måtte jeg jo ikke overfodre ham! Han fik som normalt, var oppe at bøvse og blev så ked af det. Jeg forsøgte at stå og vugge ham lidt og det hjalp da for en stund. Jeg forsøgte også at holde ham, så han lå på maven på min arm, med ansigtet vendt mod gulvet. Det lod han til at nyde (måske fordi, det var en helt ny synsvinkel), men han dryppede alligevel lidt. Da jeg så fik ham op igen, gylpede han på gulvet. For første gang syntes jeg det lugtede fælt. Nå, han skulle have tørt tøj på og vi gik igen ind og vuggede lidt, inden han fik lidt at spise igen, for tredje gang på to timer. Herefter vuggede jeg lidt igen, begyndte ligeså stille at synge og nynne Elefantens vuggevise (jeg kan kun første vers). Han faldt hen og jeg lagde ham ind i sengen, efter at have vugget lidt i det mørke soveværelse. Han vågnede og var ked, men jeg nussede ham lidt på maven. Han fortsatte med at være lidt ked. Så nynnede jeg videre, mens jeg lagde tøj sammen og pludselig sov han så - endelig. Det var lidt en hård omgang - men det kunne sikkert have været meget værre! Han vågnede igen efter halvanden times tid, fik noget at spise, var en smule ked til det kom en ordentlig bøvs - og så sov han ellers. Det gik fint med at lægge ham ind. Han brokkede sig lidt, men fald dog til ro. Så gik vi alle i seng.

Fredag d. 10/12 - uge 7 + 2

Det går godt med at sove om natten. Da han vågnede lidt før kl. 7 og fik mad, var han meget urolig den lille time han sov efterfølgende. Så fik han altså mad igen, hvilket blot resulterede i gylp - så jeg skulle jo nok have holdt mig tilbage, med at give ham mere at spise. Nu lå han så vågen en god time, hvor lidt af tiden blev brugt i køkkenet. Her blev knægten placeret på aktivitetstæppet, mens jeg lavede småkagedej. Det blev kun til en enkelt dej - så var han klar til mad igen. Herefter sov han knap 3 timer på altanen, hvor han dog var urolig - og endda lidt hys - ind imellem. Og så var knægten ellers vågen. Det var hyggeligt nok det første stykke tid. Vi brugte noget af tiden på stuegulvet, hvor man både kiggede på "mobilos" og fodboldranglen. Det var rigtig hyggeligt. Da han ikke gad det mere, forsøgte jeg at trøste ham med sutten - den nye sut Bjarke købte i går, med den runde spids. Og han tog den! Så fik han altså lige lov at sove i min favn. Han sov en times tid og så var det ved at være tid til mad igen. Da havde han jo været foruden i over 2 timer og det var ca. 3 timer siden han havde været lagt til sidst.

Knægten ville stadig ikke sove og sad en times tid hos Bjarke. Så blev knægten hys igen, og vi forsøgte at give ham lidt mad endnu en gang. Men det var nok stadig ikke det, for han gylpede igen. Vi forsøgte flere gange at putte ham, men han vågnede hver eneste gang vi lagde ham i tremmesengen. Bandit! Langt om længe faldt han i søvn hos Bjarke og jeg balancerede ham ind i seng. Desværre vågnede han igen kort efter. Pokkers også.

- I dag har jeg smurt knægtens hoved ind i olie, for at bekæmpe det dersens arp. Her til aften ser jeg så, han er helt rødmosset. Er det mon årsag til, at han er så ked, eller er det udelukkende mavekneb?

Bjarke gik ind og nussede lidt med ham. Det lader til at knægten vil have nærvær, for han kan sagtens sove, hvis fx han kan holde ved Bjarkes finger. Det endte med, vi tog ham op igen. Kl. 21 fik han mad igen, og så var han ellers hys en tid. Omkring kl. 22 lykkedes det at få ham puttet i seng, uden at han vågnede.

Lørdag d. 11/12 - uge 7 + 3

Knægten vågnede igen kl. 2, fik mad - og var bare helt ude af den. Han var vågen ca. 2,5 time, hvor han bare var ked. Han sad en times tid hos Bjarke, hvor han var nogenlunde rolig og det lykkedes vist også for begge to at sove lidt. Da havde han sovet godt 4 timer forinden, var det ikke et under, han var sulten. Da han langt om længe faldt til ro og faldt så meget i søvn, at han kunne puttes, sov han ca. 3,5 time igen. Den sidste time var han noget urolig, og hver gang jeg rejste mig for at tage ham op, lå han bare stille og sov. Efter en god halv time, hvor jeg havde rejst mig rigtig mange gange, tog jeg ham over i vores seng, hvor jeg i det mindste kunne nå ham. Kort efter vågnede han så alligevel. Han havde ansigtet vendt mod mig og smilte, da han fik øje på mig. Så drejede han hovedet til den anden side og syntes at blive ked af det, da han ikke fik øje på Bjarke, som lige var gået på toilet. Det var så blevet tid at skifte ham, så vi mødte Bjarke ude i gangen i stedet. Efter en hurtig amning blev knægten igen puttet i sin seng, men at have lagt der en times tid og været noget urolig, tog jeg ham igen over i vores seng, hvor vi så sov en god halvanden times tid. Da rundede klokken 11.11 og det var rart at have sovet længe, efter den hårde nat det havde været - selvom knægten sov længere stræk end ellers.

Bjarke tog på apoteket, og da knægten havde fået mad, tog vi afsted mod Kvickly, hvor vi mødtes med Bjarke. Da vi kom hjem, sov knægten næsten to timer på altanen - og han plejer ellers ikke at ville sove ret længe, efter en indkøbstur. Men i dag sov han altså lidt mere end 3 timer i barnevognen. Dejligt. I mellemtiden var Farmor så kommet på besøg. Vi havde aftalt, at hun skulle passe knægten, mens Bjarke og jeg bagte kokos- og vanillekranse. Dem skal man ligesom være to til at bage og når først man er i gang, er det svært at holde pause. Knægten valgte så lige at være lidt hys, da han stod op og fik mad, så vi kom lidt sent i gang med småkagerne. Heldigvis gik det fint med at sidde hos Farmor! Der blev hygget, kunne vi høre, selvom vi stod i køkkenet! Og sutten var vist også en god ven. Farmor bemærkede, at det virker som om knægten vil mere end han kan - og bliver irriteret over, at han ikke kan, det han gerne vil. Jeg sagde så: "Åh nej - han har arvet min tålmodighed!"

Jeg nåede ikke at få lavet brunkager, for da vi var ved at være færdige med kransene, var det vist på tide at knægten fik noget at spise igen. Han huggede med hovedet, var utilfreds og forsøgte at sutte på Farmors skulder. Så brunkagerne er på standby - igen. Knægten fik mad - og så var han ellers bare mega ked, urolig og utilfreds. Det lykkedes Farmor at dysse ham ned, mens Bjarke og jeg fik besked på at spise aftensmad. Jeg overtog knægten, da jeg var færdig med at spise, men det var som om, han ikke ville/kunne falde til ro hos mig. Da Bjarke fulgte sin mor op til bussen, gav jeg knægten lidt at spise igen og fik ham givet tørt tøj på. Han havde gylpet en del, både mens han sad hos Farmor og da jeg fik ham igen. Stakkels dreng! Han lod dog til at nyde at blive skiftet. Og han var da også rimelig rolig en stund, efter jeg skiftede en lorteble. Mon det er afføring der volder ham problemer? Kort efter Bjarke kom hjem igen, blev knægten hys endnu en gang. Igen var det umuligt for mig at berolige ham - og det er godt nok hårdt, som mor, ikke at kunne berolige sit barn, når han er ked af det! Han har skreget så meget, at han nærmest er blevet hæs. Bjarke kom os til undsætning og sad med knægten, som hurtigt faldt til ro - og endda faldt i søvn, selvom han stadig var lidt urolig. Så måtte jeg jo opvarte Bjarke hvis han manglede noget - ganske som han opvarter mig, når det er mig der sidder med knægten.

Mens Bjarke sad med knægten lagde jeg mærke til, at han ligesom blev mere urolig, op til og mens han pruttede. Stakkels lille dreng. Han blev lagt til igen kl. 23, hvor han suttede 35 minutter, og så lykkedes det at komme i seng.

Søndag d. 12/12 - uge 7 + 4

Knægten var meget urolig kl. 2.30. Så urolig, at jeg valgte at tage ham op. Jeg satte mig ind i sofaen og gav ham mad, inden jeg puttede ham igen - og han sov under hele forestillingen. Omkring kl. 5 blev han urolig igen og kl. 5.30 tog jeg ham over i vores seng. Da han havde været vågen for at få mad igen kl. 7 kom han igen over i vores seng, da han ikke rigtig ville falde til ro i tremmesengen. Pyha, det var en hård nat. Ikke at han har været meget oppe, men han har været urolig - og jeg sover heller ikke så meget, når han ligger ved siden af mig. Men når han er urolig, sover jeg generelt ikke meget, fordi jeg ofte er oppe at kigge til ham.

Kl. 9.30 stod vi op - og der var stor gevinst i bleen. Da han blev skiftet, fik han da også lige ram på mig, for han var åbenbart ikke helt færdig med at fylde bleen. Adder! Så valgte han at være vågen et par timer, hvor han også spiste godt. Han faldt i søvn omkring kl. 12, hvor Bjarke så tog ham med på indkøb i barnevognen. Så kunne jeg få fred til at gå i bad og komme i gang med at bage brunkager, mente Bjarke. Jeg fik også luftet ud og gjort lidt rent på toilettet imens. Knægten sov en tre timer i barnevognen og da han vågnede, var det  tid for julehygge med skilteholdet. Det var åbenbart for spændende, til at man skulle sove fra det, for knægten var meget vågen - og lidt urolig. Det lykkedes at have ham til at sidde i sækkestolen, hvilket syntes at behage ham godt. Det var også bare hyggeligt at ligge på puslebordet - for han skulle da lige gylpe og have skiftet tøj et par gange, mens vi havde gæster. Ellers sad han mest hos Far og Mor, men var da også lige på besøg hos Marion.

Det virkede flere gange som om, at knægten var klar til at falde i søvn og blive puttet, så han fik lidt mad at falde hen på. Men så snart vi gjorde antræk til at lægge ham ind, var han da bare lysvågen. Ind imellem var han også hys. Dog ikke så meget som de foregående dage, men det er nok også lidt svært at skrige, når man er blevet hæs! Det meste af tiden har han dog været ganske hygsom, og det har da også været dejligt, at han er vågen. Men nu, hvor han efterhånden har været vågen i 5,5 timer, må han da egentlig godt snart falde i søvn - for Far og Mor er trætte! Heldigvis har det ikke ladet til, at knægten har haft så meget mavekneb i dag, selvom han da bestemt har været utilfreds ind imellem.

Knægten faldt først i søvn efter at have været vågen i 8 timer! De sidste par timer var han hys, og det er bare ikke sjovt, når man ikke kan gøre noget, der hjælper ret længe ad gangen! Da knægten endelig faldt i søvn, gik vi i seng og han lå HELT tæt op ad mig! Godt jeg havde gjort klar til at gå i seng inden.

Mandag d. 13/12 - uge 7 + 5

Knægten har sovet i vores seng hele natten. Han har dog sovet 2,5-3 timer ad gangen og ikke været sur undervejs. Vi forsøgte at tage et par timer sammen til formiddag, for jeg var godt nok træt! Jeg sover absolut ikke særlig meget eller godt, når han ligger hos os. Men knægten ville ikke sove. Han var hys og vågen halvanden time, inden vi kom ind at sove lige over middag. Da han vågnede, var han hys igen. Vågen en time, sov en time. Så gik der 6,5 time, inden vi gik i seng. Herunder sov han ca. en time i min favn. Vi lod ham sove i vores seng igen.

- Pause! Ikke mere mad lige nu...

- Uha, det er hårdt at få mad.

- Grinebider!

- Uhh, man er mæt og veltilfreds - lige nu.

Han har fået olie på hovedet igen i dag, og der lader ikke til at være noget med det.

- Har fået hovedbunden og panden smurt ind i olie, for at bekæmpe arp'en. Dette er den største hat vi har - størrelse 80/86 - og den er for lille!

- Gangster-look!

- Kæmpebaby! (og lettere forbløffet Mor)

- Sover sødt i Mors seng. Det er hårdt at være lille!

Tirsdag d. 14/12 - uge 7 + 6

Knægten sov 4 timer, inden han blev urolig og jeg tog ham op for at give ham mad. Som i går, nåede han ikke rigtig at vågne og blive sur, inden jeg tog ham op. Da han faldt i søvn igen var han så rolig, at jeg puttede ham i hans egen seng. Her blev han sur efter ca. 3 timer, hvor han havde gylpet en del. Så sov han en lille time i hans egen seng, inden jeg tog ham over i vores, og vi sov et par timer mere. Så var klokken ca. 10.45. Knægten fik mad, og så "var han på trykkeriet". Det var tydeligt, at det ikke var rart for ham.

- Selvom man har mavekneb ind imellem, kan man heldigvis også hyggelidt!

Nu tænkte jeg så, at han skulle sove i barnevognen, så jeg kunne få lavet noget. Men sådan skulle det ikke være! Knægten viste ingen tegn på træthed, så jeg tænkte, jeg ville gå en tur med ham i barnevognen. Det er jeg så tit blevet sat til med mine søskende, da de var spæde. Så vi gik en tur i kvickly efter yoghurt og aldi, efter bleer. Knægten var ikke ligefrem tilfreds med at blive puttet i liften og der var da også både fægtende arme og åbne øjne, da vi gik rundt i kvickly og aldi. Heldigvis skreg han ikke samtidig. Der var ikke megen lyd fra ham - men jeg holdt også vognen i bevægelse hele tiden. Da vi så kom hjem igen og var tilbage i lejligheden efter en times tid, stod han lige og sov 5-10 minutter på altanen, hvor jeg fik malket ca. 80 ml ud af et meget spændt højre bryst, inden han blev hys. Men han kan ikke have sovet ret meget i barnevognen i dag, så meget bevægelse som der var undervejs! Han fik taget lufferne af, da vi nåede kvickly - og den ene var endda ved at ryge helt ud af barnevognen. Jeg gav ham lufferne på igen, da vi skulle hjemad, men han fik dem lynhurtigt viftet af igen, så der var meget kolde hænder, da vi kom hjem!

Det lykkedes at få knægten puttet i tremmesengen, efter han spiste fra højre bryst (jeg havde jo ikke tømt det helt), hvor han sov halvanden time. Da var klokken efterhånden blevet 15 - og så var han ellers vågen resten af dagen! Han var ked og let hys, når han ikke fik lov at spise, men generelt glad, når han lå på puslebordet. Måske ikke lige, når han var blevet lagt - men ret hurtigt efter. Når der var brug for puslebordet, blev vi derinde så længe som muligt - for det var jo bare om at holde knægten i godt humør!

Vi har prøvet med afkølet kamillete. Bjarke er bedst til sutteflasken, så han sad og gav det til knægten. Det gik rigtig godt! Knægten suttede - og faldt lynhurtigt til ro! Håber det også virker på sigt, og at han ikke bliver hys igen, når det er slut med teen. Bjarke skulle så ud og hjælpe en ven med en computer, så jeg blev efterladt alene med knægten. Det gik fint og han var ikke nær så hys i dag, som han har været tidligere. Han var ofte ved at falde i søvn, men jeg skulle bare ikke forsøge at lægge ham - så blev han hys og skulle trøstes! Sutten virkede ikke og jeg kunne heller ikke få lov at give ham kamillete. Det var trælst, men ikke helt så hårdt som de forrige dage.

- Sidder hos Far og får kamillete

Vi har jo søgt råd på Facebook. Efter at have forhørt os om andres erfaringer, har Bjarke bestilt tid hos en kiropraktor (det gjorde han i går), som vi skal besøge i morgen eftermiddag, hvor jeg skal til lægen om formiddagen. Vi håber og be'r til, at det kan hjælpe ham! Vi har kun fået positive beretninger fra vores Facebook-venner, hvad angår kiropraktor. En enkelt beretter dog om, at deres barn stadig har mavekneb pga. luft i maven - som vores knægt også har - men at der dog var bedring, da deres pige havde spændinger i nakken. Vores knægt spænder også tit i nakke og skuldre, når han virkelig er hys, så om ikke andet, håber jeg da, at det kan afhjælpes. Men allerhelst, at alle gener kan forsvinde! En enkelt nævner også, at det kan være D-dråberne og at vi skal prøve et andet mærke. I dag har jeg slet ikke givet ham D-dråberne, af frygt for, at han skal få problemer. Og det er jo egentlig gået meget godt i dag, hvor han ikke har været helt så hys som ellers. Men han skal jo have de der D-dråber, så vi må lige forsøge at huske på, at købe nogle nye i morgen, når vi alligevel skal ind til byen - lige ved siden af et apotek.

Kl. 21 var jeg nødt til at putte ham - for jeg skulle bare på toilet. Han ligger og siger lyde, men ikke noget, så han lyder ked eller som om han skal op igen, så jeg håber, han falder i søvn.

Onsdag d. 15/12 - 7 uger gammel

Lige omkring midnat, hvor knægten så havde sovet 3 timer, blev han lidt urolig. Jeg valgte så at tage ham op, for det kunne jo ikke var længe, inden han ville vågne alligevel, for at få mad. Han vågnede næsten ikke, så jeg puttede ham tilbage i hans egen seng. Resten af natten gik ligeså fint. Ingen problemer med noget som helst.

Det gik fint med at komme til lægen. Dorthe mente ikke, der er grund til bekymring over knægtens vægt. Han fik jo taget hælprøven på Skejby, hvor de tjekkede alt muligt. Og skulle det være sukkersyge, som sundhedsplejersken også nævnte, så skulle han nærmere have tabt sig! Så vi tager bare lige et tjek på ham, når han skal til 3-måneders undersøgelse og vaccineres. Og så skal jeg have en glukosebelastning igen. Uff!

I eftermiddags var vi så hos kiropraktor. Bjarke forsøgte at finde ud af, hvordan vi skulle komme derud med bus, men det var vist noget værre noget. Heldigvis kunne Anni køre os, hvilket vi er rigtig glade for! Kiropraktoren stillede en masse spørgsmål om, hvordan knægten har haft det, hvordan fødslen gik og om der var sket noget de seneste dage. Så undersøgte hun knægten og sagde, at han har noget med nakken og midt på ryggen - og vi skal komme igen på mandag. Efter første behandling er der bedring hos 9 ud af 10, mens 1 (måske 2) af 10 får det værre, det første døgns tid efter. Så kommer der et par gode dage og så lidt tilbagefald. Vi skal nok regne med 3 behandlinger - måske 4. Nogen kan også nøjes med 2 behandlinger.

På vej ud til kiropraktoren, var knægten lidt ked - lige til bilen blev sat i gang. Men på hjemturen var han bare hys - og det var han så resten af dagen. Bjarke var sur og mente, at hvis dét var hvad kiropraktoren kunne tilbyde, så kunne hun glemme det! Men vi er så åbenbart nogen af de uheldige, som får det værre det første døgn. Det hjalp ikke engang at nusse ham på maven - han var nærmest helt utrøstelig. Det der hjalp bedst, var at give ham bryst - så det gjorde vi altså en del. Heldigvis gylpede han ikke meget, men dog nok til, at han skulle have tørt tøj på et par gange. På et tidspunkt faldt knægten i søvn, og jeg tænkte, jeg ville lægge ham ind i seng. Knap havde jeg sluppet ham, før han brød ud i skrigende gråd! Det skulle jeg aldrig have gjort. Knægten havde åbenbart virkelig stort behov for nærvær og tryghed! Han sov lidt sammen med Bjarke i stolen - og de snorkede vist om kap. For en gangs skyld var det mig der lavede aftensmad!

Når det ind imellem lykkedes at berolige knægten, hang han af og til bare på skulderen med et kedeligt udtryk i ansigtet. Der var ikke så meget at gøre, men jeg håber ikke, han følte, at vi ikke forsøgte at hjælpe ham, eller at vi måske ligefrem forsømte ham. Det er SÅ hårdt, når han har det skidt og man bare ikke kan gøre andet, end at forsøge på at trøste. Så kan man måske godt virke ligeglad og ignorerende - men det er vel også synd for knægten. Uhh, det er svært!

Vi kom i seng omkring kl. 23. Knægten var ulykkelig og gav udtryk for, at han ville have mad, selvom han lige havde spist. Han fik lov at sutte inde i sengen, og endelig faldt vi alle i søvn.