Femtende uge

Torsdag d. 27/1 - uge 14 + 1

Knægten fik mad kl. 01.30. Kl. ca. 5 hoster han og gisper efter vejret, som om han har gylpet samtidig. Jeg skynder mig hen og hiver ham op på skulderen, hvor han gylper en smule. Så får han en tør ble og vi sætter os ind i sofaen, for at amme. Han spiser næsten ikke noget, men falder bare i søvn igen. Ok, tænker jeg - bare der ikke er noget galt. Han er varm, så han har nok lidt feber - men det er jo helt normalt, efter vaccinationen, så jeg er ikke bekymret.

Knægten vågner omkring kl. 8. Efter en lille halv time tager jeg ham over i sengen, hvor vi lige putter lidt, så Mor kan vågne. Så står vi op og får tøj på og noget at spise, inden vi skal afsted til møde i mødregruppen. Han nåede selvfølgelig at gylpe på trøjen, så vi måtte skifte inden afgang. Og som sædvanlig var han ikke tilfreds med at blive pakket i drømmeposen. Vi gik faktisk helt op forbi blok 3, før han faldt hen! Og så fik vi en god gåtur ned til Lundshøjvej - især fordi Mor ikke havde kigget helt nok på kortet, så vi havde lidt svært ved at finde det.

Det var hyggeligt i mødregruppen. For første gang var vi alle samlet. Knægten sad hos mig og gylpede meget. Han fik gennemblødt en hel stofble! Jeg håber godt nok, han holder op med at gylpe, når han begynder kun at få fast føde! Og så håber jeg virkelig meget, at jeg kan undgå, at han gylper på søndag - i det mindste mens han har dåbskjolen på! Jeg havde lidt håber, jeg kunne vente med at give ham mad til vi kom hjem igen, meeen det ville nok også være lige at stramme den! Knægten fik mad kort inden vi gik hjem - og nåede da lige at fylde bleen godt og grundigt også! Vi havde skiftet tøj én gang, for ikke at være våd og kold, så der var ikke mere skiftetøj med. Pokkers! På søndag, når vi skal holde barnedåb, må vi hellere tage alt det tøj med vi har! Vi fulgtes med Britta og Sebastian hjemad og gik også en tur i Kvickly. Det gjaldt jo om at udnytte, at børnene sov! Britta gik så over krydset, mens vi tog broen.

Knægten vågnede med det samme jeg fik ham op i lejligheden. Så gjorde vi klar til rent tøj og skulle lige til at lukke sammen, da han fyldte den nye ble også. Så måtte han jo have en ny ble - igen. Godt de kun koster 1 kr. :-) Knægten fik lige lov at ligge lidt på tæppet, for jeg skulle altså bare have noget at spise! Derefter mente knægten, at nu måtte det være hans tur til at få mad. Han faldt stort set i søvn, men vågnede selvfølgelig, da jeg tog ham op på skulderen. Så "Gruuu"'ede han lige lidt til duplomanden, inden jeg puttede ham. Han så jo lidt træt ud, og det kan ikke passe, han skal være vågen hele dagen. Han lå godt nok meget længe og små-brokkede sig! Jeg besluttede, at nu måtte jeg hellere lige gå på toilet, inden jeg tog ham op igen. Da jeg kom tilbage, var der ro. Pyhhh.

Bjarke kom hjem en lille halv times tid efter knægten var faldet i søvn. Han var også træt, så han gik ind for at sove lidt sammen med knægten. Knægten vågnede, mens jeg talte i telefon og Bjarke vågnede så også og tog sig af knægten, mens jeg snakkede færdig. Knægten havde vist sendt Bjarke det helt store smil, da han fik øje på ham! Det er ikke hver dag, man bliver taget op af sin Far - men man nyder det, hver eneste gang! Da jeg var færdig med at snakke i telefon, byttede jeg telefonen ud med knægten. Han ville gerne have noget at spise. Han var lidt urolig, og undervejs fyldte han bleen. Det var dérfor, han var så urolig! Så legede vi lidt på tæppet, hvor vi lå en del på maven og møvede rundt. Man kommer ikke rigtig fremad - men man kan dreje sig! Knægten havde fået gylpet en del og da han havde været vågen et par timer, hvor Far og Mor også havde fået noget at spise, fik man tørt tøj på og en "godnat-tår", inden man blev puttet. Det gik helt fint og knægten faldt hurtigt i søvn - heldigvis. Hvor var det skønt, at der ikke var nogen kamp her til aften!

Fredag d. 28/1 - uge 14 + 2

Knægten vågnede da lige kl. 23.30 og ville have mad. Og så igen kl. 3. Kl. 4.30 pylrede han lidt, men faldt da heldigvis hen igen. Det var jo alt for tidligt at få mad igen! Så vågnede han omkring kl. 7.30 - og man kunne tydeligt høre, hvad han lavede! Så stod vi op, fik tøj på og noget at spise. Vi hyggede lidt på tæppet, inden knægten begyndte at se træt ud. Så fik han lidt mere at spise og jeg forsøgte at putte ham i barnevognen. Han vågnede selvfølgelig, da jeg pakkede ham i drømmeposen - og så var han ellers bare gal! Det hjalp hverken at rokke lidt med barnevognen eller vugge ham i drømmeposen. Knægten ville ikke sove! Så tog jeg ham op og lagde ham i sækkestolen, mens jeg rørte en kage sammen. Så blev knægten igen lidt pylret og jeg forsøgte simpelthen bare at lægge ham ind. Det var jo ikke så længe siden, han havde fået mad sidst. Men det passede heller ikke knægten. Hold da op, han var ked af det! Han stoppede først med at græde, da jeg fik ham lagt til brystet og han fik mad i munden! Stakkels lille mand. Han var SÅ træt! Jeg opgav på forhånd at lægge ham i barnevognen. Jeg ville ellers gerne have luftet ud, men det må så blive på et senere tidspunkt. Jeg kan jo ikke lave gennemtræk, mens knægten ligger og sover. Det kræver vist mindst, at han har hue på! Det lykkedes at lægge knægten i seng. Han slog lige øjnene op, da jeg lagde ham, men jeg skyndte mig ud igen. Han gav lige kortvarigt lyd fra sig, da uret ringede og kagen var færdig, men heldigvis gryntede han bare lidt.

Knægten ville ikke sove - og han var ellers så træt! Jeg forsøgte endda at gå i seng med ham og give ham brystet. Jeg tog ham fra, da han faldt i søvn, for at han ikke skulle have alt for meget mad og overspise. Der gik ikke mange øjeblikke fra jeg havde fjernet brystet, til han slog øjnene op igen. Og så gad han ellers ikke ligge der længere! Så puslede jeg ham og vi hyggede lidt på tæppet, inden han krævede mad igen. Han fik en lille halv time ved hvert bryst. Første gang han faldt i søvn, forsøgte jeg igen at fjerne brystet. Der gik ikke mange øjeblikke før han søgte og blev sur over kun at finde mit maveskind. Så lod jeg ham ligge til han selv slap - og så fik han ellers lov at ligge og sove på ammepuden. Her sov han i 2 timer. Så skulle jeg på toilettet! Han vågnede, selvfølgelig, da vi var på vej ind i soveværelset, og han blev ked, da jeg lagde ham i tremmesengen. Så tog jeg ham op igen, men nu havde han jo også sovet et par timer. Kort efter kom Bjarke hjem og så var der dømt hygge.

Knægten faldt i søvn da han fik mad kl. ca. 19.15. Han blev puttet og Bjarke og jeg fik aftensmad. Så snakkede vi om, at se en film i aften, når vasketøjet var færdigt. Knægten valgte så kun at sove en time - så var han sulten endnu en gang. Jeg ammede ham i soveværelset, hvor han faldt i søvn endnu en gang. Jeg tog ham op på skulderen, for at han kunne bøvse, og fordi jeg lettere ville kunne putte ham derfra. Ellers vendte han forkert i forhold til hovedpuden. Han gylpede en del, så han skal i hvert fald ikke have mere mad lige med det samme. Ja, og så vågnede han selvfølgelig! Han lå og småklynkede lidt, og det vil vise sig, om han falder i søvn, eller vi må tage ham op.

Han faldt ikke i søvn! Bjarke tog ham op og så sad han hos ham en times tid, inden han ville have mad igen. Han faldt i søvn, men vågnede med det samme jeg gik ind i soveværelset. Bjarke var klar til at gå i seng og forsøgte at trøste ham. Der var ro, da jeg også var klar til at gå i seng, men knægten vågnede igen og var meget ked. Så kom han over i dobbeltsengen, hvor han fik mere mad. Imens fik Bjarke og jeg snakket lidt. Jeg har været lidt nedtrykt nogle dage og vi fik snakket lidt om årsagen. Det var godt at få snakket! Jeg har været lidt bekymret for, om der var noget galt med min mælkeproduktion her de seneste dage, når nu knægten kræver mad så ofte. Måske det har været årsagen? Ja, og så er jeg vist også en smule stresset over om vi nu har husket det hele til barnedåben. Det bliver godt, når den er overstået!

Lørdag d. 29/1 - uge 14 + 3

Jeg var vågen kl. ca. 3 fordi jeg var sulten. Så jeg fik mig noget at spise. Knægten vågnede først kl. 4.45 og da var han sulten. Det var åbenbart godt at sove hos Mor og Far! Hans mave rumlede mens han spiste. Han spiste godt, faldt hen og vågnede så op efter mere mad, da jeg var på vej ind i soveværelset igen. Så fik han selvfølgelig mere at spise og blev så puttet i sin egen seng. Vi vågnede igen kl. ca. 9. Han sendte store smil og sprællede vildt, da jeg sagde godmorgen til ham. Han var klar til at få en ren ble på! Bjarke stod op mens vi var ved puslebordet. Han skulle mødes med en på posthuset. Knægten og jeg gik ind i stuen for at amme. Da vi var halvvejs fyldte knægten bleen igen! Efter endnu et bleskift legede vi lidt på tæppet.

Knægten er træt, men jeg kan ikke få ham til at sove. Jeg vaskede tøj i aftes og hans jakke er ikke tør endnu, så jeg kan ikke putte ham i barnevognen. Øv! Langt om længe, efter flere runder mad, får jeg ham puttet i seng. Han sover en god halv time og er så vågen igen. I løbet af de næste fire timer spiser han tre gange - og bæ'er to gange. Så sover han en halv times tid i min favn, inden han igen er vågen ca. fire timer. Han er lidt pylret, så Bjarke tager alene til Stavtrup, for at gøre selskabslokalet klar. Det var ellers lige ved at blive kritisk, fordi der var sprunget en pære i Helbos bil - og der knækkede en split, da den skulle skiftes. Det endte så med, at Helbo lånte en bil, så han kunne hente Bjarke og alle de ting, vi skulle have ud til selskabslokalet, hvor Kenneth stod klar til at hjælpe. De havde aftalt at gå i gang kl. ca. 15, men der skete ikke meget før kl. 16. Bjarke ringede flere gange for at spørge til bordopstilling og borddækning. "Vi ringes ved igen om 5 minutter," sagde han et par gange. Heldigvis var der flere til at hjælpe ham derude. Gode venner er bare GULD værd! Han var hjemme igen lidt efter kl. 19, hvor han besluttede at bestille mad. Jeg puttede knægten i seng kl. ca. 20, efter han har fået mad. Han vågner selvfølgelig på vej ind i soveværelset. Åh nej, endnu en kamp, tænker jeg bare. Han får mad i soveværelset og falder så heldigvis i søvn ret hurtigt. Skønt! Maden kom før end ventet, så da knægten endelig sov, kunne jeg spise aftensmad sammen med Bjarke. Så sad vi og så lidt fjernsyn. Filmen fra i går måtte altså vente til en anden dag, for vi var godt trætte og gik tidligt i seng.

Søndag d. 30/1 - uge 14 + 4 - dåbsdagen

Knægten sov hele syv timer, inden han ville have mad igen! Uha, hvor var det lækkert. Og så sover han ellers lige til kl. 8. Perfekt! Jeg var dog oppe kl. 7.30 for at spise morgenmad - og for at malke lidt ud. Der var bare tryk på systemet! Så blev knægten vasket og fik noget at spise. Han gylpede lidt. Ikke så meget som han plejer, men nok til, at han måtte have en tør bodystocking på, inden vi skulle afsted. Mens jeg tog knægten op var Bjarke ude for at låne en bil og få den vasket og tanket. Jeg fik også lige malket en smule mere ud fra det andet bryst, som stadig var fyldt til bristepunktet. Og så var det afsted til kirken. Knægten blev iført de hjemmelavede strømpebukser - som både var for lange og for vide, men måske godt kunne have brugt lidt mere længde til "maven", og så i en flyverdragt. Han græd en del på vejen, men autostolen stod også, så han sad meget oprejst. Han faldt dog i søvn, da vi nåede midtbyen. Så sad vi lidt og sov i bilen, da vi ankom til kirken, mens Bjarke undersøgte, hvor vi skulle være henne i kirken. Der var allerede kommet en del af vores gæster og vi fik hilst på Oldeforældrene, inden vi gik ind i dåbsværelset og fik dåbskjolen på.

- Så er kjolen færdig! Der blev en fin lille kyse til også. Desværre er der ikke noget "før"-billede :-(

- Og så fik den da også lige en sløjfe på!

Der var også en pige, der skulle døbes. Hun var ca. 2 uger yngre end knægten, men meget mindre. Vi skulle døbes som nummer to, så vi kunne lige nå at se, hvordan det foregik, inden det blev vores tur. Mor har ikke været til barnedåb siden Moster Susanne blev døbt for snart 17 år siden. Knægten så glad og nærmest helt forventningsfuld ud, da han blev lagt på ned og jeg fandt kjolen frem.. Han blev SÅ fin! Tina fra Viborg tog en masse billeder, som vi glæder os til at se.

- Så er vi klar! Hænger lige på Mors skulder, med en "sikkerhedsble", inden vi går ind til gudstjenesten.

Jeg bar knægten ind i kirken, hvor jeg sad med ham til han skulle døbes. Han ville ikke ligge ned, så han kom op på skulderen, hvor han kunne følge med og studere sine gæster. Der gik dog ikke længe, før han blev sur og begyndte at græde. Heldigvis havde Bjarke taget sutten med i lommen, så den fik han - og han tog den! Der blev sunget salmer og præsten talte, inden det blev tid til dåben. Da det blev vores tur overtog Faster Charlotte knægten. Jeg nåede lige at få kysen taget af ham, inden dåben rigtig gik i gang. Han tog det SÅ flot og græd slet ikke. Nu er knægten så endelig blevet døbt. Matthias Daniel Pejtersen er navnet. Vi satte os ned igen og Matthias blev hos Faster Charlotte. Mens gudstjenesten fortsatte med næste salme, kom præsten ned med dåbsattesten, en børnebibel og et lys. Gad vide, hvad det var for et lys, tænkte vi! Bjarke vidste ikke noget og Charlotte havde heller ikke hørt om det. Det måtte vi forsøge at spørge til, inden vi forlod kirken!

Jeg tænkte Matthias måske var ved at være sulten, men så længe han var i godt humør, var der ingen grund til hastværk. Han forsøgte at få Charlottes finger ind i sin mund og havde også suttet lidt på hendes skulder, inden han kom ned at sidde på hendes ben. Vi havde snakket om de få traditioner vi har kunnet finde i forbindelse med dåben. Han skal tisse i dåbskjolen (her går jeg ud fra, det er fint nok at have ble på samtidig!), han skal have en mønt på sig, og så skal han have en lur i dåbskjolen, inden han får den af igen. Der var sat mønter i dåbskjolen og vi håbede på, ham måske lige ville falde i søvn i kirken, eller også på vej hjem i bilen. Det med at tisse i dåbskjolen havde Matthias muligvis misforstået. I hvert fald, midt under en salme, var det meget tydeligt, at han fyldte bleen! Og han gjorde det grundigt, for der blev trykket igennem af flere omgange. Bjarke hviskede til Charlotte, at det var fordi Matthias kunne lide hende! Det har Bjarke og jeg nemlig fået at vide, når hendes børn har lavet samme nummer, mens de har siddet hos os.

Kort efter blev knægten lidt pylret, så vi tog ham med ind i dåbsværelset, for at få ham skiftet og ammet. Der var fyldt med børn og noget larmende. Heldigvis var der et puslebord på toilettet ved siden af, hvor Bjarke hjalp med at holde kjolen på afstand af bleen, mens jeg ordnede paragrafferne. Matthias kan godt finde på at fylde bleen så hårdt, at det ryger udenfor - særligt når han sidder op. Jeg frygtede lidt, at alt skulle skiftes og at kjolen ville være ødelagt - men der var ingen lækager bagpå. Til gengæld var der lidt foran - men det var så lidt, at jeg ikke ville skifte hans bodystocking. Heller ikke selvom det var gået igennem til strømpebukserne. Så skulle han jo ud af kjolen! Bjarke mente også, at det skulle såmænd nok gå med den smule. Så fik vi pakket Matthias sammen igen og så ind i det larmende dåbsværelse og få ham ammet lidt. Helst ikke for meget - kjolen skulle jo helst holdes fri for gylp. Han holdt heldigvis selv lidt igen. Han gylpede - men holdt sig indenfor stofbleen. Det andet dåbsbarn fik også mad.

Vi gik tilbage til de andre og deltog i resten af gudstjenesten. Da gudstjenesten var forbi, blev forældrene bedt om at gå forrest ud sammen med præsten. Undervejs spurgte Bjarke, hvad meningen var med lyset. Det er et dåbslys. Det har været tændt på dåbsdagen og er det første lys, som har været tændt for barnet. Vi kan tænde det, når vi kommer hjem, eller hvert år på hans dåbsdag. Vi stoppede i våbenhuset, for det var altså ikke ligefrem varmt udenfor! Her blev vi hilst på af vores gæster og et par venner var kommet forbi, for at ønske tillykke - og få et par billeder. Vi gik lige kortvarigt udenfor, for at få et par billeder foran kirken. Så skyndte vi os ind igen og fik taget billeder ved døbefonten, alene, og sammen med fadderne. Da var det andet dåbspar lige blevet færdige - og de havde skiftet dåbskjolen ud. Det gjorde vi ikke, for han havde jo ikke sovet endnu. Men han var træt og det var svært at holde ham ved døbefonten. Jeg tror ikke han så glad ud på nogen af billederne, for han græd og vred sig meget. Da vi så var færdige kom Matthias i autostolen som han var. Der var ikke mulighed for at få jakke eller flyverdragt på, når han havde dåbskjolen på. Det var lidt af en udfordring af få selen på ham med al den kjole! Men det lykkedes og så fik han dynen pakket godt om sig, inden vi gik ud i bilen igen.

Vi havde Charlotte med til Stavtrup, mens hendes far kørte med Helbo og ungerne. Matthias var ked af det, fordi han var så træt, så træt. Vi havde følge af bilen fra Viborg samt mine forældre og Bjarke var vist ikke helt opmærksom på, hvor han kørte hen - for lige pludselig, var vi på vej mod Viborg! Nå, men alle veje fører til Stavtrup, så vi kørte da bare ud forbi Bilka og tog motorvejen. "Så siger vi bare, at det var for at knægten skulle få lidt søvn, eller at der var trafikuheld på Silkeborgvej!" sagde Bjarke. De fleste gæster var ankommet, da vi nåede festlokalet. Matthias sad lidt på et bord i autostolen. Han syntes at nyde opmærksomheden og sendte søde smil til gæsterne. Men så skulle han flyttes, for bordet han stod på, var altså til buffeten - og han skulle jo nødig spises! Flere sagde, de gerne ville have ham med hjem, så vi måtte hellere holde godt øje med gæsterne, at ingen stjal ham fra os! :-)

Jeg satte autostolen på gulvet og ville pakke lidt gaver op, mens Bjarke skar kødet ud til middagen. Matthias var dog ikke tilfreds med at sidde på gulvet - der var for langt op til gæsterne, så jeg tog ham op. Og så var han sulten, så vi gik lidt væk fra alle folk og satte os. Han fik mad - og fyldte bleen. Hmm - så var det vist tid at komme af med kjolen! Vi lånte et rullebord, hvilket var perfekt som puslebord. Han nåede lige at gylpe en smule på både kyse og kjole, men forhåbentlig tager ingen af delene skade af det. Og ellers er det bare synd! Så overtog Bjarke, for han syntes, jeg skulle have noget at spise. Matthias var træt, så vi pakkede ham i barnevognen og Bjarke gik afsted med ham. De nåede ikke ret langt, inden Morfar kom springende og overtog barnevognen! Vi måtte hellere få noget at spise begge to - så skulle han nok tage sig af barnebarnet! Kort efter kom han stolt tilbage og sagde, at knægten sov, fordi han havde trillet så stille med ham. Det ville man måske ikke have troet, hvis man har kørt bil med ham :-) Jeg skyndte mig at spise, for jeg regnede ikke med, at knægten ville sove mere end en times tid eller to. Der var jo mange mennesker at møde og spændende ting at følge med i! Der var helt sikkert også mange, der gerne ville holde ham.

Knægten sov som en sten, så Bjarke og jeg pakkede gaver op. Morfar var ellers ude og kigge ned i barnevognen flere gange, men Matthias var ligeglad - han sov! Og det gjorde han så til klokken 17, hvor folk var godt på vej hjem! Der var jo håndboldfinale i dag. Matthias fik lidt at spise, fyldte bleen samtidig - og gylpede. Jeg skiftede ham, mens de resterende gæster hjalp Bjarke med at pakke sammen og gøre rent. Så fik knægten lidt mere at spise - og gentog processen! Man må sige, han får noget ud af livet i dag! Vi blev kørt hjem af Arne, Kenneth og Marion, som har ydet en fabelagtig og helt uundværlig hjælp! Den slags venner er bare fantastiske!

Da vi kom hjem, gik Matthias og jeg til puslebordet. Så gik vi ikke i vejen for nogen. Det gik stærkt med at få tingene ind fra bilerne og kl. 19.30 fik Matthias mad - og gik ud som et lys (næsten). Bjarke og jeg sad lige lidt og slappede af, inden vi fulgte efter. Det havde været en lang og begivenhedsrig dag i godt selskab, så vi var godt trætte. Bjarke var meget glad for, at han har taget fri i morgen! Matthias vågnede lige kl. 23 for at få mad - så gik vi i seng igen.

Mandag d. 31/1 - uge 14 + 5

Vi var oppe kl. 4 og kl. 7.30. Matthias var noget urolig fra kl. 5.30 og frem. Da han fik mad viste det sig, at det var fordi hans mave arbejdede. Han trykkede - hårdt og længe, og af flere omgange. Da han så ud til at være færdig, gik vi ind og fik skiftet bleen. Knægten var vågen, så jeg tog ham med i seng. Det kunne vist ikke svare sig at lægge ham i tremmesengen! Så vågnede Bjarke og vi lå og hyggede lidt, inden Matthias og jeg stod op - fordi Matthias ikke ville sove længere. Han er hård ved sine forældre - men han havde jo så også sovet en del mere end os. Efter at have leget lidt på tæppet, fik han lidt mere at spise - og fyldte bleen igen. Så var dilemmaet der. Han var nemlig faldet i søvn - så skulle jeg skifte ham, og risikere at han vågnede, eller bare lægge ham i seng og sove? Bjarke syntes jeg skulle få noget søvn, men han vågnede på vej ind i soveværelset. Jeg lagde ham i seng, for jeg skulle lige gøre klar på puslebordet. Da jeg kom tilbage, lå han og krammede dynen! Så blev han skiftet endnu en gang - og så lagde jeg os i seng under min dyne! Her lå vi ca. 20 minutter, så gad Matthias ikke det længere! I stedet ville han gerne ligge på maven inde på tæppet, så det fik han da lov til. Det er dejligt, at han gider ligge på tæppet - og især, at han gider ligge på maven. Jo mere han øver sig, jo før kommer han vel til at kravle?! Det er sjovt at ligge på maven på tæppet - men det er SÅ irriterende, når man ikke kommer nogen vegne! Af og til vil man gerne op, men nogen gange bliver man endnu mere sur, hvis man bliver løftet. Han har mange udbrud og skrig, når han kæmper med at komme fremad på tæppet, men de kan godt være lidt svære at tolke.

- Titte-bøh! Jeg er vågen :-)

Klokken 11 fik han mad igen og så sad han lidt hos Bjarke, som syntes, at nu måtte han hellere komme i barnevognen. Han havde taget sutten helt frivilligt og så lidt klatøjet ud. Bjarke pakkede ham i drømmeposen, mens jeg tjekkede barnevognen. Så trillede jeg lidt med den på altanen, for han ville ikke helt overgive sig. Det gik ikke så godt, så Bjarke kom ud og overtog. Den magiske hånd fik knægten lullet i søvn!

Knægten sov 3 timer på altanen! Så fik han en tør ble og noget at spise, hvorefter vi legede lidt på tæppet. Han ville rigtig gerne ned og ligge på maven - så det fik han selvfølgelig lov til. Kl. 17 var han ved at være træt, og sulten, igen, så han fik noget at spise og så gik vi op til Pia og Henrik og spiste resten af maden fra festen. Jeg tænkte, at Matthias måske faldt i søvn på vejen, så han kunne sove lidt - men nej, det var da alt for spændende at komme udenfor. Han var lidt ked deroppe, fordi han var så træt, så vi snakkede om, om det mon var en dårlig ide, at vi var gået derop. Han fik lidt at spise, hvorefter Bjarke havde Matthias med ind at ligge på Anders' seng, i håb om, at knægten ville falde i søvn. Vi snakkede lidt sammen imens, men da Bjarke pludselig grinte, blev Matthias bange og meget ked af det. Han blev først glad igen, da han kom over til mig. Så satte vi ham i skråstolen, som vi havde taget med, mens vi spiste. Det lod til at behage ham, at sidde der. Han smilte i hvert fald og sagde grine- og hyggelyde. Han fik vist øje på Pias småkagedåse - og alt med farver er jo skønt at kigge på. Den var åbenbart ligeså god at grine af, som lampen i vores soveværelse!

Han gylpede en del, den stakkels dreng. Vi var lige netop blevet færdige med at spise, da han ikke gad sidde mere i skråstolen. Så kom han lidt over til Bjarke, hvor han gylpede endnu mere og så tog Pia ham lidt. Jeg gjorde klar til at skifte tøj på ham, men vi besluttede i stedet, at gå hjem og putte ham i seng. Vi havde sagt på forhånd, at vi nok ville gå tidligt hjem, pga. Matthias' sengetid. Han faldt i søvn på vejen, og det var næsten synd for ham, at han skulle skiftes. Men hans tøj var helt gennemblødt, så hvis ikke vi havde skiftet det, ville han sikkert blive syg! Flere gange mens jeg puslede ham, stivnede han ligesom og fik et sært udtryk i ansigtet - og han gylpede en del. Jeg tog ham op på skulderen og jeg brød mig ikke rigtig om, at han var sådan. Det føltes som om, der var noget galt! Men det var sikkert bare fordi han gylpede så meget, sammen med kombinationen af træthed og lettere rystetur på vejen hjem. Det ser noget vildt (og farligt!) ud, når han lige gisper og så griner med åben mund, så man kan se, at munden er næsten fuld af gylp! Så synker han et par gange, og så er der ikke mere. Skræmmende! Han vågnede en del op da jeg skiftede ham, så han fik mad, igen, inden jeg puttede ham i seng - men vi gik direkte fra puslebordet til soveværelset. Dén var han vist helt med på, for han sagde ikke en lyd, da jeg puttede ham og gik!

Så gennemgik Bjarke og jeg hans gaver. Og sikke mange, han har fået! I alt har han fået 1.200 kr. Ikke dårligt, når man kun er godt 3 måneder! Og bøger har han fået i massevis, så Mor rigtig kan komme til at læse historier, når Matthias bliver gammel nok til det! De Små Synger har han fået 2 gange som bog - og hele 3 gange som CD! Leander højstolen med den limegrønne pude har han fået. 3 fine sæt tøj, som passer i størrelsen lige nu - og måske ikke så langt frem. En rigtig fin sparebøsse, formet som en krone, til den lille prins. Og så har han fået sin helt egen lille flagstang med indgraveret navn. En af de rigtig flotte gaver, var en bObles hval og en hoppegynge! Dem er Mor og Far rigtig glade for og håber, at Matthias også bliver glad og får mange gode stunder sammen med hvalen Vera (som den hedder på bObles.dk) og i hoppegyngen, når den bliver sat op! En blå hoptimist-fugl er det også blevet til og så selvfølgelig navnepladen til barnevognen, som dog ikke er blevet monteret endnu - og et par blomster til Mor.

- Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg

- Bamses allergo'este bog og Vinden i piletræerne

- 9 små bøger om dyr

- Babymassage og CD med De små synger

- Bog: Sjælefuglen, samt flagstand

- Der er indgraveret navn i flagstangen!

- Kurv med legetøj, bamser, savlesmække og stofbleer med navn.

- Den store bamse er noget HELT særligt!

- Gavekort til H&M

- Hoptimist

- bObles hvalen Vera og en hoppegynge

- Børnebibel fra kirken - Sigurd fortæller bibelhistorier

- En flot krone i sølv! Det er en sparebøsse og den har sin egen pude at stå på.

- Masser af De små synger!

- Grønne fløjlsbukser og flannelskjorte

- Brune joggingbukser samt skjorte og brun strikvest

- Blå fløjlsbukser og bluse

- Højstolen var også en gave

Vi gik i seng kl. ca. 22 og da var knægten ved at være klar til at få mad igen. I hvert fald blev han hurtigt urolig, da der blev rumsteret i soveværelset. Jeg skulle lige have børstet tænder og sådan, inden jeg gik i seng og jeg nåede da lige, at få puttet mig under dynen, før han ville op og have mad. Heldigvis faldt han jo hurtigt i søvn igen.

Tirsdag d. 1/2 - uge 14 + 6

Knægten vågnede igen kl. 3 - og kl. 7.30. Dejligt! Så var der hygge på tæppet og kl. 11 var Matthias klar til at sove igen. Jeg var meget træt og valgte den sikre løsning med at putte knægten i tremmesengen i soveværelset, frem for at risikere at vække ham, mens jeg puttede ham i drømmeposen og ud i barnevognen. Jeg ville nemlig også have en lur! Jeg tog mig lige lidt at spise, inden jeg også gik i seng, og nåede lige at lægge mig under dynen, da telefonen ringede. Det var Oldemor, som lige ville sige tak for sidst og høre, om vi var kommet godt over barnedåben. Derefter fik jeg lov at ligge og hvile i sengen en lille time, inden Matthias vågnede igen. Jeg var alt for vågen, og det var også alt for lyst, til at kunne sove. Og så kunne jeg bestemt mærke, at vi trængte til at få luftet ud! Da Matthias vågnede, puttede jeg ham ovre i dobbeltsengen og lukkede døre og vinduer op (efter at have lukket katten inde på kontoret), så vi kunne få luftet ud. Så gik jeg også selv under dynen og så lå vi og puttede (og Matthias pruttede) mens luften blev skiftet i hele lejligheden. Skønt! Men det var godt, det ikke skulle tage mere end 10 minutter, for selvom det er hyggeligt, kan det hurtigt blive kedeligt, for sådan en lille purk. Men det var SÅ dejligt, at der var frisk luft igen! Så meget trængte vi til at få luftet ud!

- P(r)utter under Mors dyne, mens der luftes ud!

Resten af dagen gik med hygge, tøjskift og tæppeleg. Matthias blev puttet i seng kl. 21, hvor han langt om længe lod sig overmande af træthed!

Onsdag d. 2/2 - 15 uger gammel

Knægten fik mad kl. 2 og kl. 6. Kl. 6 var vi oppe en times tid, fordi han da lige skulle fylde bleen, midt under amningen. Han var vågnet med mavekneb og vi havde taget os god tid til at skifte den ble, han havde haft på i ca. 10 timer. Men da kom der altså kun luft ud. Han var noget urolig, mens han spiste, og det viste sig så at være fordi, der altså var noget, der ville ud alligevel. Så fik han en ren ble og lidt mere at spise, inden jeg lagde ham i seng igen kl. ca. 6.45. Jeg skulle nemlig til lægen og have glukosebelastning, for at teste, om jeg har sukkersyge, så jeg skulle meget snart op - men jeg kunne sagtens bruge, at slappe af bare 15-20 minutter mere under dynen! Matthias lå og pludrede lidt, men faldt så i søvn igen. Bjarke var kommet ind i stuen, mens vi sad og ammede og kom først tilbage til soveværelset, da Matthias var faldet i søvn igen. Han var bekymret for, om jeg skulle slæbe influenza med hjem fra lægen, så han ville egentlig gerne have mig til at melde afbud. Men nu havde jeg altså fastet siden kl. 22 - og jeg var både meget træt og virkelig sulten, så det skulle altså bare overstås, med det lægebesøg! Så jeg sagde farvel til Bjarke og tog til lægen.

Hos lægen gik det som det plejer. Få målt blodsukker, drik noget ækelt sukkervand, sid stille og hold dig vågen i to timer, få taget blodprøve - og smut så hjem igen. Bussen var lige kørt, så jeg kiggede lige i rest-bunken hos stofbutikken, hvor jeg fandt noget lækkert isoli, som kan blive til joggingbukser til Matthias og så et stykke super lækkert og dejligt blødt stof, som enten bliver bukser eller jakke til ham. Og så op til bageren efter Rebildboller og en sandwich. Sandwichen spiste jeg, da jeg stod af bussen i Rosenhøj og Rebildbollerne delte jeg med Bjarke, som sad med knægten i skødet. De havde vist hygget, mens de var alene hjemme! Knægten havde sovet til kl. 8, hvorefter han var kommet over i dobbeltsengen og morgenhygge med Bjarke og så havde de forsøgt at lege lidt på tæppet også. Men han havde ikke fået noget at spise, for han havde først vist tegn på sult en halv times tid inden jeg kom hjem, hvor Bjarke godt vidste, at jeg snart måtte komme, så han havde holdt ham hen.

Mor måtte føle sig lidt overset, da hun kom hjem og fik Matthias over til sig. Han ville ikke kigge på hende. Hun skulle sikkert straffes, for at have efterladt ham alene med Far - uden at sige farvel. Men det varede heldigvis ikke mange minutter, for knægten var jo sulten. Mens han spiste fyldte han da også lige bleen. "Velkommen hjem, Mor!" Og så var der ellers smil og hyggepludren. Bjarke tog afsted for at køre AGF-drengene og aflevere servicet fra barnedåben.

Matthias blev puttet i seng kl. 13, men har vist stadig været sulten, for han vågnede allerede efter en halv time og ville have mad. Han faldt i søvn på ammepuden og det lod til, at der var noget, der generede ham. Måske de der tænder er på vej? I hvert fald nænnede jeg ikke at flytte på ham, når han nu sov så trygt og godt hos mig. Han fik lov at sove 3 timer. Så var jeg altså nødt til at skulle på toilet! Jeg forsøgte at lægge ham ind i seng, men han vågnede, da vi var halvvejs gennem stuen. Så var han vågen 3 timer, inden det lykkedes at få ham til at sove kl. ca. 20 og Bjarke og jeg fik lidt "voksentid", hvor vi så en film. Matthias fik mad igen kl. 22, hvorefter vi også gik i seng.

Næste uge