Attende uge

Torsdag d. 17/2 - uge 17 + 1

Matthias sover rigtig godt for tiden! Om det er medicinen der gør det, eller om han også er ved at være klar til at sove rigtig igennem, ved jeg ikke. Men hvis han fortsætter med at sove til kl. 7, et stykke tid efter, han er færdig med medicinen, så er han vist ved at være klar til at komme ind på sit eget værelse :-) Meeen - nu får vi lige se, hvordan det går!

Matthias blev skiftet og fik medicin og mad omkring kl. 7. Han havde lagt vågen i sengen og snakket en halv times tid forinden. Som sædvanlig blev han lige "parkeret" i tremmesengen, mens jeg fik morgenmad. Det kunne jo være, han liiige kunne sove lidt mere. Men nej - han havde gang i Cirkeline i stedet! Så kom han ind på tæppet og et kvarters tid efter 9 begyndte han at blive pylret. Så fik han noget at spise igen og jeg tænkte, vi ligeså godt kunne gøre klar til at tage ind til hudlægen. Hvis vi kom afsted lidt før, kunne vi jo bare trisse lidt rundt i byen. Han vågnede op, da han var færdig med at spise og kom ind at ligge på dobbeltsengen, mens jeg gjorde barnevognen klar. Han havde gylpet - i min seng! Han skulle i forvejen have skiftet tøj, inden vi skulle nogen steder, så vi gik til puslebordet, hvor han lige nåede at fylde bleen, inden vi nåede dertil. Så lagde jeg ham i drømmeposen, mens jeg selv tog overtøj på og satte barnevognen ned. Jeg sagde til Matthias, at vi skulle ind og finde Far, og han var ikke så hys igen. Først da vi kom ned til barnevognen blev han sur - og det var han så lige til vi nåede bussen. Der fik han sutten, som han selv holdt ved, og faldt i søvn.

- Holder selv sutten på plads!

Da vi kom op til hudlægen sov Matthias stadig. Men han vågnede, da jeg lagde ham på gulvet. Han blev ikke sur deroppe, som han ofte gør, når han vågner op i drømmeposen og ikke kan bevæge sig frit. Lægen var glad for at se den store forandring der var sket - der er jo nærmest ikke mere at se på drengen! Han skal fortsætte behandlingen med medicin og cremer til og med søndag og derefter skal han smøres tirsdag og fredag, inden vi skal derop igen fredag d. 4. marts. Jeg sagde, at jeg ikke har smurt hans hænder med cortison-cremen, men udelukkende decubal. Det kunne lægen ikke forstå, for det var altså ikke mere farligt for ham at tygge på hænderne, end hvis det "bare" var decubalen. Det kan jo være han gnufler, fordi det klør på hænderne?! Den tanke har jeg selv tænkt. Enten klør hænderne eller gummerne - eller også er han sulten. Men det er nok mest sandsynligt, at det er hænderne der klør, så jeg vil give dem fuld behandling fremover - også. Vi fik lov at skifte Matthias' ble, inden vi gik igen, for den nåede han jo lige at fylde, mens vi sad i venteværelset.

Vi gik lidt rundt i byen sammen med Bjarke, fordi Matthias var hys over at blive pakket ned igen. Vi lod Bjarke tage tilbage til hans arbejde, inden vi nåede TDC-butikken, selvom Matthias stadig var lidt ked. Han kæmpede bravt for at holde sig vågen, men faldt heldigvis i søvn, inden vi nåede bussen. Vi tog en tur ind i Kvickly på vej hjem, hvor han lige vågnede op og græd lidt, mens jeg pakkede vores varer i poser, men han faldt i søvn igen og sov da også en lille time på altanen, da vi kom hjem, så jeg kunne få luftet ud. Skønt!

Vågnede kl. ca. 14.30, blev skiftet og kom ind at ligge på tæppet, mens jeg gjorde medicinen klar. Matthias legede vældigt på tæppet, og havde da vist egentlig slet ikke tid til at skulle have noget at spise - selvom det efterhånden var over 5 timer siden, han havde fået mad sidst! Men da jeg tog ham op, var det jo egentlig helt fint alligevel - selvom han ikke var meget for at åbne munden for medicinsprøjten. Noget af medicinen røg ud igen, men han fik da en god del af det. Så spiste han og så næsten ud som om, han var ved at falde i søvn. Da han havde været oppe på skulderen lidt, kom han ned på tæppet igen, hvor han legede videre. Det er rigtig sjovt at ligge under aktivitetscenteret og kigge i spejlet! Han kigger, smiler, griner, spjætter og snakker rigtig meget :-) Det er bare SÅ dejligt! Skønt, at han kan underholde sig selv - og super dejligt at høre, at han bare hygger sig! :-D

- Hygger på tæppet.

- Røver!

Matthias hygger virkelig på tæppet! Det kan både ses og høres! Jeg forsøger at optage en video med det, men hver gang jeg nærmer mig med mobilen, stopper han op og kigger på mobiltelefonen! Øv, øv, øv. Når jeg så fjerner telefonen, hygger han bare videre. Og dét er jo skønt! Han har en stofble liggende hen over munden, så han rigtig ligner en bandit - og han hygger sig!

Vi brugte meget tid på tæppet, men fik også brugt en del tid på tøj- og bleskift. Bjarke var forsinket fra arbejde, fordi der var problemer derinde, så vi måtte klare os selv. Det kan vi heldigvis også godt, hvis det skal være - og det skulle det jo så i dag. Matthias blev pjevset omkring kl. 18.45, så der tog jeg ham med ind på værelset, hvor han fik lov at ligge på et tæppe på gulvet, mens jeg gjorde badekarret og puslebordet klar. Så fik han dagens bad - og det gik rigtig godt. Han slap faktisk helt kanten i dag og er måske ved at finde ud af, at det måske ikke er så farligt endda, at være i bad. Skønt! Det bliver endnu bedre, når han kan sidde selv, så jeg rigtig kan få ham vasket. Der er altså visse udfordringer, når han er så afhængig og sammenkrøben. Så blev han tørret og fik kroppen smurt ind i creme, samt ble og nattøj på. Så manglede kun hovedet at blive smurt ind - men hold da op, hvor blev han arrig! Nu havde han jo fået nattøj på, så kunne jeg altså bare godt se at blive færdig, så vi kunne komme ind og få noget at spise og så i seng - altså!

Jeg lagde ham lige kort på tæppet i stuen, hvor han slog lidt til aktivitetscenteret, så der kom musik, mens jeg gjorde dagens sidste dosis medicin klar. Matthias var både træt og sulten og ikke synderligt interesseret i at få hans medicin. Men når han græder, åbner han jo munden - og så er det jo "let" nok at få medicinen i ham. Altså - lige til han får det ansigtsudtryk der siger, at jeg kvæler ham og der løber noget ud af munden på ham! Puha, hvor jeg glæder mig, til det er overstået! Ellers tog han det pænt og tog godt fra, da han blev lagt til. Han var så træt, at han faktisk sov efter små 10 minutter! Han lå dog næsten en halv time, inden han slap. Da var Bjarke kommet hjem, så han nåede da lige at se sin søn, inden knægten blev puttet. Han vågnede lige kort, da jeg bar ham ind, men vi hørte ikke en lyd, så han har været træt nok til at falde hurtigt i søvn. Vi ser, hvor længe han sover i nat. Forældrene vil forsøge at komme bare lidt tidligt i seng, for vi er godt nok også trætte!

Fredag d. 18/2 - uge 17 + 2

Jeg vågnede omkring kl. 6.30 og syntes jeg hørte Matthias rumstere i sengen. Jo jo - han lå vågen, den lille fyr! Han fik en ren ble på, hvorefter det var tid til medicin og mad. Det gik ikke helt godt med medicinen, men han fik da det meste. Føj, hvor jeg hader at give ham den! Da han havde spist, kom han ind i tremmesengen igen, så jeg kunne få mig noget at spise. Han var ikke helt tilfreds med at ligge der, så Bjarke vågnede og gav sig til at snakke med ham. Bjarke var ikke helt vågen, så han turde ikke tage Matthias op - hvilket så også var helt i orden.

- Hygger på maven.

- Hej!

Matthias blev pylret allerede ved 9-tiden, men vågnede godt op, da han fik lidt at spise. Det lykkedes dog at putte ham i barnevognen ca. 10.30, hvor han sov en halv times tid. Han var en del pylret i løbet af dagen. Kl. 15 besluttede jeg, at nu var det nok, med et pylreri - nu blev han altså puttet! Så jeg lagde ham i barnevognen, under megen gråd. Efter et stykke tid og en del kamp med sutten, faldt han endelig i søvn. Kort efter brød han ud i gråd igen, så jeg gik ud og tog drømmeposen op og vuggede ham lidt i min favn. Det var en hård kamp - men jeg vandt, og han faldt i søvn igen.

Han sov længe ude i barnevognen, hvilket var rigtig godt - hvis bare ikke, det havde været så sent. Kl. 18 valgte vi at tage ham op, for at han kunne være vågen et stykke tid, inden han skulle i seng, og ikke bare nærmest direkte i seng. Bjarke gik derud og Matthias var alligevel ved at vågne. Så var der "Far-Søn"-tid! Vi valgte at strække sengetiden lidt - igen for, at han skulle have lidt vågen-tid inden han skulle i seng til natten. Omkring kl. 20 blev vi enige om, at hu var det nok hans indre ur, det sagde, at det var ved at være sengetid. Han fik et bad, hans medicin og mad. Så gik han omkuld.

Lørdag d. 19/2 - uge 17 + 3

Vi var spændte på, hvornår Matthias ville vågne i dag. Omkring kl. 7 var han urolig, og det viste sig, han havde sparket dynen af fødderne. Jeg gav ham dynen på igen og så sov han videre. Halvanden times tid senere begyndte han at pludre og kl. 9 stod vi op. Da vi havde sovet længe Bjarke også var hjemme, fik vi både tøj på og medicin. Vi havde allerede snakket om, at vi skulle ind til byen i dag og se på en skjorte og jakke til Bjarke, til hans fodboldtur på tirsdag. Arrangementet omfatter en 3-retters gourmetmiddag på Hotel D'Angleterre, og der skal man være iført jakke, skjorte og slips, for at komme ind. Så da Matthias blev pylret og fik mad kl. ca. 11 puttede vi ham i barnevognen. Han fik hans nye jakke på, og det lod til at behage den lille fyr. Han blev i hvert fald ikke sur, som han ellers er bleven, når han har fået den grønne plysjakke på - så måske er den bare blevet alt for lille til ham.

- Troede Matthias' mave rumlede, men det var bare katten, der stod og spandt under hans tremmeseng!

Vi gik op mod bussen, men Matthias faldt ikke i søvn. Han lå bare og stirrede op i kalechen. Vi må have sat noget op han kan kikke på! Vi nåede næsten helt ind til byen, inden han overgav sig og lukkede øjnene helt og faldt i søvn. Vi fandt et godt tilbud hos Wagner, hvor vi fik en rigtig god behandling! Jakke, 2 skjorter, 2 par bukser - og et slips, til 2.300 kr. Normalprisen var ca. 3.300. Vi mødte også Farmor inde i byen og vi spiste frokost sammen i Salling, inden vi tog hjem igen. Matthias sov bare!

- Se lige min fine nye jakke!

Vi tog lige en tur i kvickly på vejen hjem. Matthias vågnede, på vej ud af kvickly. Han lå og åbnede og lukkede hænderne, som om han følte på sin nye jakke. Det har sikkert været skønt at kunne bevæge fingrene frit! Så lå han ellers bare og skiftevis kiggede lidt og lukkede øjnene lidt. Sutten havde han fået allerede på vejen op til bussen, da vi gik hjemmefra, og han havde den i munden endnu. Da vi kom hjem fik han en tør ble og så var der mad. Han havde meget travlt med at spise, så han gylpede en hel masse op igen. Øv. Bjarke skulle ind på arbejde og lave noget, så Matthias og jeg blev hjemme og hyggede. Vi så Aristocats og hyggede på tæppet. Matthias blev godt nok lidt pylret omkring kl. 18 og var godt på vej igen, da klokken nærmede sig 19. Bjarke nåede lige at komme hjem, inden Matthias skulle i bad. Han holdt slet ikke fast i kanten denne gang. Til gengæld gylpede han lidt - men da var vi stort set færdige. Han er blevet rigtig dygtig til det med badet!

- Orv! Hvem er den flotte fyr derinde?!

- Arbejder for at komme fremad!

Matthias fik mad kl. 19.45 og blev puttet. Han var ikke helt tilfreds, så Bjarke forsøgte at give ham sutten. Den gik ikke, så jeg gav ham lidt mere at spise. Det var vist ikke lige det der manglede, for han slap rimelig hurtigt, grinte ad loftslampen - og gylpede en hel del. Så puttede jeg ham igen - og efter et stykke tid faldt han i søvn. Men han lå da et kvarters tid og pludrede derinde.

Søndag d. 20/2 - uge 17 + 4 - 4 måneder gammel

Matthias var kun urolig et par gange i løbet af natten. Kl. ca. 7.30 vågnede han, og da havde han fyldt bleen så hårdt, at der skulle tøjskift til. Så kunne han jo ligeså godt få almindeligt tøj på, når nu klokken var så mange. Da han havde fået medicin og mad, lagde jeg ham ind i dobbeltsengen, hvor Bjarke så småt var ved at vågne også. Så kunne de hygge lidt sammen, mens jeg fik morgenmad.

Formiddagen blev brugt på tæppet og sammen med Far, mens Mor vaskede tøj - og fik vasket gulvet i stuen og soveværelset, for det trængte virkelig meget! Der skal også vaskes gulv i køkkenet og på værelset, men det nåede vi ikke lige i denne omgang. Da Matthias blev træt og klar til at sove omkring middag, tog vi på Trøjborg, hvor vi skulle besøge kirkegården. Det er årsdagen for Bjarkes mormors død, og det er en stor sørgedag for Bjarke. Vi besøgte også Farmor, hvor der blev hygget godt på gulvet, mens de voksne fik kage og siden aftensmad.

Vi tog bussen hjem kl. 19. Og så sprang vi badet over, fordi det var blevet så sent. Matthias vågnede meget op, da han blev smurt ind i cremer og fik nattøj på - og den sidste dosis medicin, efterfulgt af mad. Han var ikke helt villig til at falde i søvn! Han blev lagt ind ca. 20.20 og kort efter gav Bjarke ham sutten, som han tog godvilligt. Han lå og snakkede en del, men lod sig langt om længe overgive.

Vi har flere gange snakket om, at det er nogle sjove lyde, han laver. Til aften lagde vi mærke til, at det minder meget om den lyd, elefanten og bien laver ved puslebordet, når de er blevet trukket ned. Det er faktisk lidt sjovt.

Mandag d. 21/2 - uge 17 + 5 - Fars fødselsdag

Knægten pylrede omkring kl. 6.30 og vi stod op kl. 7. Han pylrede lidt igen kl. 8.30, men vågnede op, da han fik mad. Kl. 11 puttede jeg ham i drømmeposen og vi tog en tur i Føtex. Jeg var ikke sikker på, om han ville sove, hvis jeg bare lagde ham ud i barnevognen, og jeg skulle alligevel på indkøb. Han sov et par timer, men vågnede hurtigt da vi kom hjem. Da var det også 4 timer siden, han sidst havde fået mad. Han krævede da også mad igen en time senere. Da han havde fået mad lige efter turen i barnevognen, fik jeg rørt en dej sammen til fastelavnsboller og en creme til fyld, mens Matthias legede på tæppet ude i køkkenet. Jeg håbede så, han ville ligge der igen, når dejen havde hævet og skulle rulles ud og fyldes til fastelavnsboller - men nej. Knægten var sulten, så dejen måtte hæve en halv time længere og blive noget større end det egentlig var meningen. Så lod han sig ligge på tæppet i køkkenet igen og jeg fik gjort fastelavnsbollerne klar til at hæve, inden de skulle bages.

- Multitasker! Spejl, musik og ko-bidedyr - og fjernsynet!

- Angriber koen!

Bjarke kom lidt sent hjem i dag, men der var hygge, for det var jo hans fødselsdag! Vi nåede lige nøjagtig at få de sidste fastelavnsboller ud, inden vi gik en tur på puslebordet og Bjarke kom ind af døren. Der var mere creme udenfor end indeni bollerne, så det er sidste gang vi bruger kagecreme fra Dr. Oetker - selvom der stod på pakken, at den var bagefast! Men Bjarke kunne da heldigvis lide dem alligevel.

Matthias fik mad, mens Bjarke åbnede hans gaver. Han fik nogle grill-kogebøger, som vi glæder os til, han skal prøve til sommer :-) Og så fik han også et par film, han selv har snakket om for nylig. Derefter gik vi op til Pia, for at spise aftensmad - og vi tog selv is med. Matthias var lidt træt og ville ikke rigtig hverken det ene eller det andet. Pia sad lidt med ham, mens de sidste karbonader blev færdige og jeg fik lidt at spise. Så kom han over til mig at sidde, mens jeg spiste færdig. Han blev lidt umedgørlig, så jeg forsøgte at give ham noget at spise. Det syntes ikke rigtig at hjælpe på hans humør, så vi gik hjem for at putte ham i seng. Han faldt nærmest i søvn på vej ud af Pias lejlighed! Det var næsten synd at vække ham, da vi kom hjem, hvis ikke det var fordi han havde gylpet så meget, at han skulle have tørt tøj på. Badet sprang vi over - igen.

- Hygger på gulvet oppe hos Pia.

- Kan da godt selv holde ved muh-koen!

Matthias fik mad i soveværelset og da jeg tog ham op på skulderen, for at han skulle bøvse, blev han bare sur og ville ned at ligge igen. Han spiste en smule mere og blev igen sur, da jeg tog ham op på skulderen. I stedet for at lægge ham til endnu en gang, lagde jeg ham ned i tremmesengen. Han faldt nærmest i søvn, inden han ramte "hovedpuden" - så han har vel nærmest "lavet en Bjarke".

Tirsdag d. 22/2 - uge 17 + 6

Vi stod op kl. 6.30. Det syntes jeg godt nok var tidligt! Men jeg har jo så heller ikke sovet siden kl. ca. 20 i aftes. Bjarke fik lov at sove videre, for han havde en lang dag foran sig, og har samtidig klaget lidt over begyndende sygdom de seneste dage. Da Matthias fik mad, så han ud som om han "var på trykkeriet" og det lugtede måske også lidt - men der var intet hverken at høre eller mærke, så jeg tænkte, at det da nok bare var mig. Da han havde leget lidt på tæppet og skulle have tørt tøj på, fandt jeg så ud af, at det bestemt ikke bare var noget jeg troede! Han havde, ganske lydløst, fyldt bleen!

Bjarke skulle med en bus 9.24, eller senest 9.39. Jeg tænkte, at jeg hellere måtte være klar til at hjælpe ham i tøjet - især slipset. Sælgeren havde godt nok bundet det, men med den længde det skulle have, var der jo ikke megen løkke til Bjarkes store hoved. Jeg gik rundt med Matthias på armen, for at holde ham lidt hen, mens jeg pakkede en pose med sodavand, fastelavnsboller og hovedpinepiller til Bjarke. Matthias mente så ikke, han skulle vente - for lidt før kl. 9 ville han bare have mad! Han var virkelig hys! Bjarke tog sig god tid og valgte bussen kl. 9.39. Han forsøgte at få slipset på - men fik det i stedet bundet op. Så forsøgte jeg at guide ham igennem slipseknuden, men det gik ikke ligefrem godt. Så slap Matthias endelig og blev "parkeret" i fodenden af Bjarkes seng. Det havde knægten det heldigvis helt fint med. Så fik jeg bundet en slipseknude på Bjarke og rettet skjorten i halsen. Han blev da bare så flot! Desværre var der ikke tid til at få et billede af ham iført jakken også, så det må vi have til gode.

- Det er så hyggeligt og spændende, at ligge på maven!

- Mor holder øje med mig!

- Lige vågnet!

Matthias blev pylret omkring 10.30, så da han havde fået tørt tøj (og ble) på, puttede jeg ham i barnevognen. Det tog lige nogle minutter og lidt rokken med barnevognen, før han faldt i søvn, men han sov da lige omkring 2 timer (inkl. den halve times tid, han sov mens han spiste). Da han vågnede igen, sad han ligeså stille hos mig og jeg forsøgte at læse højt for ham. Vi nåede ca. 2/3 af "De 3 små grise", inden han blev urolig og ville have mad. Da havde jeg både hørt og følt en prut, så jeg var næsten sikker på, han havde fyldt bleen - og så skulle han altså skiftes, inden han skulle ammes, for ellers er der garanti for gylp på puslebordet! Men det viste sig, at det faktisk bare var luft, og Matthias var helt hysterisk! Han skreg, hvinede og vred sig, og holdt faktisk først op, da han fik mad. Så var der dømt hygge på tæppet, i flere omgange, kun afbrudt af tøjskift. Han ville gerne ligge på maven og det var bare SÅ skønt! Ja, bortset fra, at det altså fremkalder gylp - men han nød virkelig at ligge der! Omkring kl. 15 blev han pylret igen og faldt, igen, i søvn i min favn. Så lagde jeg ham ind i seng (syntes ikke jeg magtede at kæmpe med ham i barnevognen), men han vågnede og lå så og snakkede lidt derinde, inden han blev ked og ville med ind i stuen igen.

- Hygger med aktivitetscenteret og får det til at spille musik!

Når han ligger på maven, kommer han ofte op at sidde, "for at holde pause," når han bliver for sur, inden han kommer ned at ligge igen. I eftermiddags sad han op mellem mine fødder, mens jeg lige stod og svarede en SMS. "Hi hi," hørte jeg, kiggede ned - og der væltede knægten sig så ud til venstre, hvor han tog fra med hovedet! Om det var mødet med gulvet eller chokket, ved jeg ikke - men han var godt nok ked! Det var dog ikke svært at trøste ham - heldigvis. Stakkels lille dreng, som bare vil frem i verden. Der var ikke noget at se på ham, men han var da godt på vej mod sin første bule!

Han fik mad igen kl. 16.50, hvorefter vi gik op til Pia for at få aftensmad. Matthias var ved at være træt, fordi han ikke rigtig havde sovet i eftermiddag, så han fik mad lige inden aftensmaden var færdig. Så var han til gengæld glad og tilfreds og lå og hyggede og snakkede på vores medbragte tæppe, mens vi spiste. Derefter gik vi hjem igen, for Matthias skulle smøres ind i diverse cremer i dag - og inden da, i bad! Han var da lidt utilfreds, da vi kom hjem og jeg lod ham ligge lidt på tæppet, mens jeg gjorde badekarret klar, men det gik fint med at få ham badet, smurt ind og gjort klar til putning. Han nåede lige nøjagtig at fylde bleen inden badet - netop som jeg lukkede bleen op. Vi gik i soveværelset og ammede og da han langt om længe slap og blev lagt i seng, sov han bare. Det er hårdt at være lille - men skønt, når han bare sover.

Onsdag d. 23/2 - 18 uger gammel

Matthias blev lidt urolig ved 3-tiden. Måske han kunne mærke, at Bjarke var på vej hjem? Jeg vågnede i hvert fald også og en lille halv time senere kom Bjarke så hjem fra hans tur til København. Vi lå og snakkede lidt, inden vi lagde os til at sove. Kort efter kunne jeg høre, at Matthias var vågen, fordi hans vejrtrækning ændrede sig, ligesom hans bevægelser - og så var der småpludren ind imellem. Men han faldt dog i søvn igen. Pyh! Jeg havde lige frygtet, at han skulle vågne og bare ikke ville sove længere!

Matthias og jeg stod op kl. 6.30. Jeg håbede på, han kunne puttes igen, så jeg nøjedes med at skifte ham, inden han fik mad. Men nej, den gik ikke! Han skulle i hvert fald ikke i seng igen, så jeg måtte pænt stå op og give ham tøj på. Så gik vi ind og hyggede på tæppet, mens Bjarke fik lov at sove lidt længere. Matthias blev pylret omkring kl. 8.30 og ville have mad. Her sov han så knap en time i min favn og vågnede op igen, da Bjarke stod op. Så var der mere hygge på tæppet.

- Er lidt vild - så spejlet er væltet ned i hovedet på mig...

Sundhedsplejersken kom lidt efter kl. 10. Hun startede næsten med at snakke om, at drenge jo oftest er lidt langsommere til at komme i gang, sammenlignet med piger, og at Matthias jo nok også vil være bagud, fordi han har lidt ekstra kilo at skulle håndtere. Så begyndte hun at modsige sig selv, og roste hans bevægelser på tæppet - han er jo rigtig dygtig til at løfte hovedet og meget nysgerrig og glad for at ligge på maven. Kan hun mon bestemme sig?! Så gik vi til puslebordet og fik knægten målt og vejet. Han måler nu, helt officielt, 68,5 cm og vejer 9,7 kg. Han var begyndt at blive utilfreds, så det var først, da jeg havde givet ham ble og bodystocking på igen, at jeg kom i tanke om, at jeg egentlig ville have vejet ham med vores egen vægt også, for at kunne sammenligne, om vores vægt ville give samme resultat. Men det må blive en anden gang! Men det lader altså til, at længden er gået lidt i stå, og så har han jo også tabt sig. Det er jo nok, fordi han bevæger sig en del mere.

Jeg havde jo set frem til, at vi skulle i gang med at give drengen fast føde, i en eller anden form. Det har sundhedsplejersken jo slået hårdt ned på, fordi han er så stor, som han nu er. Men det var så også ændret! Jeg kom jo til at fortælle, at Matthias faktisk sover rigtig godt om natten for tiden, men netop derfor, skal vi vente med at give ham fast føde. Så længe han kan klare natten på modermælk, er der ingen grund til at gå over til andet. Jamen, altså - det er jo ikke til at finde ud af, når hun hele tiden modsiger sig selv! Vi snakkede også om, at det ikke er altid han kommer ud at sove i barnevognen, fordi han bliver så hys, når han bliver pakket i drømmeposen. Han bryder sig ikke om at få hue og jakke på, og miste bevægelsesfriheden i drømmeposen. Vi har snakket om bare at lægge ham ud med dynen, men han vil jo helst have armene fri, og så skal han altså have jakke på - hvilket han heller ikke rigtig vil. Det er godt nok ikke nemt! Jeg er ikke sikker på, sundhedsplejersken helt hørte efter, hvad jeg sagde, for hun lød meget kritiserende, som om jeg ikke forsøgte nok, mht. at få Matthias til at sove i barnevognen. "Det skal han jo bare, når han kommer i institution". Jeg sagde så, at jeg regnede med, at vi skulle besøge Egtmontgården, hvor vi har skrevet ham op, og snakke lidt med dem om, hvad de gør hvornår, så vi kan vænne ham til det inden. "Nej, det er der ingen grund til - det er også alt for tidligt at vænne ham til det mønster". Jamen altså! Det er jo nærmest umuligt at gøre noget rigtigt!

Vi nævnte, at han har været i hoppegyngen. "Det skader altså hans hofter - og gå-stol er også forbudt!" Nå! Jeg kender ikke nogen, der har taget skade af hverken hoppegynge eller gå-stol - hvilket både jeg selv og mine søskende har været. Og det er jo heller ikke sådan, at han skal sidde i hoppegyngen længere end 5-10 minutter ad gangen. Men vi tager da heldigvis selv stilling til, hvad vi vil udsætte vores barn for!

Matthias blev ammet, kort efter vi kom tilbage til stuen. Han var sulten igen og ved at være træt. Der var lagt op til, at det ikke skulle tage ret lang tid at snakke om mad osv. så jeg tænkte, jeg ville vente med at putte ham, til sundhedsplejersken var gået. Men så skulle vi da også lige snakke mulig fødselsdepression og jeg ved ikke hvad - så Matthias sov faktisk en god time i min favn, inden sundhedsplejersken gik. Havde jeg vidst det, ville jeg da have puttet ham med det samme, så han kunne få sovet - for han var træt! Jeg forsøgte at putte ham alligevel, men som frygtet gik det ikke godt. Han var træt, kunne man se på øjnene, men han kunne åbenbart ikke finde hvile derude, for han blev ved med at pylre. Jeg stod længe og rokkede med barnevognen og havde endda drømmeposen oppe i favnen et par gange, i forsøg på at lulle ham i søvn. Men få sekunder efter jeg slap, var der gråd, så det endte med, at jeg tog ham med ind igen. Jeg var lidt overrasket over, at han gylpede, da jeg tog ham op, for han havde da hængt lidt på min skulder, inden jeg pakkede ham i drømmeposen. Men hvis der var en bøvs der klemte, var det jo ikke så sært, at han var ked af det. Men den gik jo nok ikke, at pakke ham sammen igen lige med det samme, så vi gik ind på tæppet lidt.

Kl. 14 var han pylret igen og endnu engang forsøgte jeg at putte ham i barnevognen. Denne gang havde han bøvset, men han var meget vågen og så slet ikke træt ud, da han lå derude i barnevognen, mens jeg rokkede og trillede så godt jeg kunne. Han havde trods alt set træt ud, da vi havde prøvet tidligere. Så han kom med ind endnu en gang. Kort efter var han igen pylret - og så lagde jeg ham i seng! Da kom Bjarke hjem. Matthias ville selvfølgelig stadig ikke sove og var bare ked af det. Så der var mere tæppeleg. Godt han er så glad for at ligge på tæppet, den lille fyr! Når han bliver pylret og vil op, er det bare SÅ sjovt, hvis man tager ham i hænderne og rejser ham op. Han skal næsten ikke have hjælp, til at komme op at sidde, og når han så bliver hjulpet videre op at stå, bliver han helt stiv og kan faktisk stå oprejst i flere sekunder - med armene strakt fremad, ud fra kroppen. SÅ dygtig han er!

- Far stak hovedet ned til mig - og nu holder jeg bare fast!

- Han skal lige undersøges lidt mere, ham Far!

Bjarke ville gerne sove en times tid, så han syntes, vi skulle forsøge at tage Matthias med i seng, da han fik mad kort før kl. 17. Den var knægten ikke med på, men han lå da pænt og hyggede lidt - og gumlede i sutten, som fik en del luftture, når den blev spyttet ud. Vi stod op igen, og så var der Far-Søn tid. Kl. 18.15 begyndte Matthias at blive pylret og kl. 18.30 gjorde vi klar til dagens bad. Han bliver mere og mere modig og ville gerne have haft fat i termometer-fisken, men det kneb med at nå. Han falder meget sammen, når han sidder i badekarret, men han kan jo heller ikke sidde selv endnu. Det skal nu nok komme! Han gør de ting, han nu skal, når han er klar til det!

Jeg tog Matthias med i soveværelset og muligvis var 19-nyhederne lige startet - det er jeg lidt i tvivl om. Jeg sang for ham og så sad jeg og dagdrømte lidt (hvis man da kan det om aftenen :-) ). Jeg tog ham fra, da jeg syntes, han havde spist længe nok - men da var han slet ikke færdig, så han blev lagt til ved den anden side også. Da jeg fik ham puttet var klokken ca. 19.30, hvor jeg egentlig havde troet, at det var noget senere. Det er lidt et problem, når jeg ikke ved, hvad klokken er mens jeg ammer - for han skal jo have, det han skal have at spise, og ikke bare tages fra, fordi jeg tror der er gået de 20 minutter sundhedsplejersken havde snakket om. Godt knægten selv kan give udtryk for, om han er mæt eller ej!

Næste uge