Matthias Daniel Pejtersen

 

Jeg er en lille gut, som blev født 20/10-2010 kl. 22.25 på Fødegang 1, fødestue 211 på Skejby Sygehus. Ved fødslen vejede jeg 4020 gram og jeg var 53 cm lang. Indtil da boede jeg i min Mors mave. Min Far mærkede mig sparke første gang søndag aften d. 18. juli 2010. Min Mor har med sikkerhed mærket mig ca. 4 uger forinden. Jeg var især aktiv, når min Mor havde travlt og skulle nå bussen, og når hun vendte sig i sengen eller på sofaen. Her yndede jeg at hoppe på hendes blære, så hun hele tiden skulle tisse. Også når hun havde været oppe på toilet om natten, holdt jeg hende vågen og lod hende mærke, at jeg var der - hun skulle jo nødigt tro, det bare var en drøm!

Mine forældre - Far Bjarke og Mor Tina

 

Graviditeten - En slags dagbog fra graviditeten.

Fødslen - Mor Tinas personlige fødselsoplevelse.

 

Dagbog: HER er der billeder af knægten! Og en masse tekst.

Det er langt fra hver dag Mor har haft tid til at skrive og indsætte billeder. Derfor vil nogen dage være mere omfattende beskrevet end andre (eller nærmere - nogen dage vil være mindre omfattende beskrevet end andre). Det tager sin tid at gøre billeder og videoer klar til hjemmesiden, og især videoer vil nok blive sorteret kraftigt, da der ikke er ubegrænset plads på webhotellet. Billeder indsættes på ugesiderne efterhånden som de bliver klar til det, og videoer oploades "i klumper".

Siden er meget mangelfuld mht. billeder og videoer siden starten af juli!

Uge 1 (20/10-27/10), Uge 2 (28/10-3/11), Uge 3 (4/11-10/11), Uge 4 (11/11-17/11), Uge 5 (18/11-24/11), Uge 6 (25/11-1/12), Uge 7 (2/12-8/12), Uge 8 (9/12-15/12), Uge 9 (16/12-22/12), Uge 10 (23/12-29/12), Uge 11 (30/12-10-5/1-11), Uge 12 (6/1-12/1), Uge 13 (13/1-19/1), Uge 14 (20/1-26/1), Uge 15 (27/1-2/2), Uge 16 (3/2-9/2), Uge 17 (10/2-16/2), Uge 18 (17/2-23/2), Uge 19 (24/2-2/3), Uge 20 (3/3-9/3), Uge 21 (10-3-16/3), Uge 22 (17/3-23/3), Uge 23 (24/3-30/3), Uge 24 (31/3-6/4), Uge 25 (7/4-13/4), Uge 26 (14/4-20/4), Uge 27 (21/4-27/4), Uge 28 (28/4-4/5), Uge 29 (5/5-11/5), Uge 30 (12/5-18/5), Uge 31 (19/5-25/5), Uge 32 (26/5-1/6), Uge 33 (2/6-8/6), Uge 34 (9/6-15/6), Uge 35 (16/6-22/6), Uge 36 (23/6-29/6), Uge 37 (30/6-6/7), Uge 38 (7/7-13/7), Uge 39 (14/7-20/7), Uge 40 (21-7-27/7), Uge 41 (28/7-3/8), Uge 42-43 (4/8-17/8). Uge 44 (18-8-25/8), Uge 45 (25/8-31/8), Uge 46 (1-9-7/9), Uge 47 (8/9-14/9), Uge 48 (15/9-21/9), Uge 49 (22/9-28/9), Uge 50 (29/9-5/10), Uge 51 (6/10-12/10), Uge 52 (13/10-19/10)

Videoer! - Små videoklip af Matthias.

 

Ønskeliste - ting og sager vi mangler

 

Sjove oplevelser og højdepunkter med knægten:

Man hører i babyalarmen, at han brokker sig lidt (det i sig selv, er jo så ikke særligt sjovt). Så hører man tydeligt, at han slår en prut - og så de der grine-agtige hm hm hm hm, som om han rømmer sig. Nærmest som om han griner, af at have slået en prut - selvom den åbenbart var hård at komme af med.

Har lige lagt ham på puslebordet, så vi kan få en tør ble på. Han skal bøje sit højre ben, for at kunne få sparkedragten af. Han strækker benet, griner og laver grimasser.

Uge 5 - ligger i sækkestolen for første gang, mens Far og Mor vasker op. Vi tager også en tur med Oddergrisen.

1/12 - 6 uger gammel: Knægten griber ud efter ble-pakken og får fat i den overskydende plastic, fordi pakken er halv-tom. Han stråler nærmest og laver tydeligt tilfredse glade lyde. Han skal til at have tøj på igen og er ikke helt med på at give slip på ble-pakken igen, nu hvor han har fanget den!

4/12 - sovet hele natten i tremmesengen, for første gang. Uhh!

Uge 7 - mødtes med mødregruppen for første gang. Knægten er helt sikkert den største af dem alle, selvom han er den yngste dreng (pigerne er lidt yngre igen). Han kigger let interesseret og der bliver taget billeder af børnene, mens de ligger i sofaen. Det var hyggeligt.

Når knægten sover og pludselig rømmer sig - og smiler stort i søvne!

15/12 + 20/12 + 22/12 - til kiropraktor! Knægten har åbenbart nogle spændinger i nakken og midt på ryggen som giver uro og kolik-lignende smerter. Han er nok blevet klemt lidt under fødslen og ikke strakt ordentligt ud efterfølgende. Kombineret med mavekneb er det ikke sjovt at være forældre, når man nærmest ikke kan gøre noget for at trøste. Men kiropraktoren masserede hofter, nakke og ryg, og det hjalp heldigvis!

Knægten har sovet sammen med os pga. uro efter behandling hos kiropraktor. Da han vågner kigger han på mig og smiler. Så drejer han hovedet og kigger på Bjarke og smiler igen. Der er store smil, grin og pludren - ren råhygge!

17/12 - har undværet Mor for første gang, da Far og Farmor passede knægten, mens Mor var i biografen og se den 7. Harry Potter film.

Knægten forsøger ihærdigt at få ting i munden, men har endnu ikke rigtig "opdaget" sine hænder.

Uge 12 - det er alle tiders at gnufle på Fars eller Mors fingre! Når man ikke får lov at gnufle sine egne. Det er tænderne, der er på vej!

Uge 14 - knægten er begyndt at smile og pludre, når han ligger og putter. Både i sengen, men også når han har spist lidt, eller ligger hos Bjarke i stuen. Det er SÅ kært!

Uge 16 - løfter selv hovedet, når man fx skal have blusen over hovedet. Har i nogen tid ihærdigt forsøgt at sætte sig op, mens han sidder hos Bjarke. Holder hovedet oppe meget længe og kæmper virkelig for at få resten af kroppen med fremad! Har efterhånden fået øje for sine hænder - eller i hvert fald højre hånd. Det lykkes at få fat i ting, som man så kan ligge og studere og evt. proppe i munden. Spændende! Således er han faktisk ret god til selv at tørre sig om munden, hvis han har gylpet. Kan også stort set sidde selv på gulvet - med støtte i ryggen, hvor Mor sidder på knæ og Matthias sidder mellem hendes knæ.

Uge 17 - efter at have prøvet hoppegyngen, har Matthias fået mere bevidsthed om sine ben. I hvert fald laver han "hoppebevægelser", hver gang han får lov at stå lidt op. Det må helt klart have været sjovt, at sidde i hoppegyngen!

Vipper med øjenbrynene - både når han spiser, og når han leger på tæppet.

Uge 18 - synes det er rigtig skægt at blive hjulpet op fra gulvet, ved at man holder ham i hænderne og hjælper ham op i siddende stilling (hvilket han ikke skal have ret megen hjælp til!) og derfra op at stå. Her bliver han helt stiv og står på strakte ben i få sekunder, med armene strakt fremad. Og når man så er på vej op, kan man da lige "angribe" de hjælpende hænder og tygge lidt på dem!

Godt på vej mod sin første bule! Han sad op mellem mine fødder, mens jeg lige stod og svarede en SMS. "Hi hi," hørte jeg, kiggede ned - og der væltede knægten sig så ud til venstre, hvor han tog fra med hovedet! Om det var mødet med gulvet eller chokket, ved jeg ikke - men han var godt nok ked! Det var dog ikke svært at trøste ham - heldigvis. Stakkels lille dreng, som bare vil frem i verden.

Er begyndt at slå til det der sidder på bøjlerne på aktivitetstæppet og roder også mere rundt med spejlet.

Uge 19 - er en rigtig lille pilfinger! Når han ligger på puslebordet forsøger han at få fat i alt muligt - og så ligger han bare uroligt derinde!

Han bliver jo badet næsten hver dag nu - og når man sidder der, kan man faktisk få fat i sine tæer under vandet! Men det er godt, at Mor holder balancen, for han kan ikke sidde selv endnu - og da slet ikke i badekarret! Men uha, hvor er det spændende.

Er begyndt at række meget opad med armene. Han rækker ud med begge hænder og kan sagtens have en ting i hver hånd - fx krammeble og kramme T-shirt. Og så har han rakt ud efter sin Mors is!

Uge 22 - Mor forsøger at klippe negle, men det er nærmest umuligt, så urolig som Matthias ligger. Og når de så er klippet, så kort som det nu kan lade sig gøre, er det stadig muligt for knægten at kradse sig lidt. Hmmm. Men det er åbenbart sjovt at lige og kradse på puslepuden eller puslespilsgulvet, for det siger jo en lyd. Det kan man bruge meget tid på.

Uge 24 - på miniferie/forlænget weekend hos Mormor og Morfar fra onsdag aften til søndag eftermiddag.

Uge 26 - Matthias "snakker" mere og mere nuanceret. Det er både hyggeligt og dejligt at lytte til.

Uge 27 - "natbleen", hvis han vågner i løbet af natten, er ofte næsten tør. De første gange var jeg noget bekymret over det, men det er jo faktisk helt fint, for så kan vi måske undgå at han bliver medlem af "natpissernes klub", når han engang skal til at være ble-fri. Man har vel lov at håbe :-)

Uge 28 - Matthias bliver bedre og bedre til at rejse sig selv op fra puslebordet, når jeg tager ham i hænderne. Vi skal snart have hævet lampen derinde, for det er næsten ikke mere end lige, at han kan stå under den!

Uge 29 - Der er et "rystedyr" på bøjlerne til aktivitetstæppet og knægten har efterhånden helt styr på at gribe fat i den, hive ned, give slip og så hive fat igen forfra. Han hygger rigtig på gulvet!

"Snakker" mere og mere mens han får grød/mos/øllebrød. "Smager det godt Matthias?" hvortil han siger "Ahmmm!" Og så slår han i bordet!

Uge 32 - Når han strækker sig efter noget, trækker han modsatte ben op, så det kommer nærmere og nærmere, at han lærer at kravle!

Uge 34 - kommer helt op at stå på alle 4, hænder og knæ, og får sig så skubbet bagud. Således kan han komme rundt om hjørnet på sofabordet, eller sågar den lille sofa. I tremmesengen får han slået panden mod tremmerne - og bliver sur. Han kan rynke brynene og se sur ud. Siger meget "Mam, am, mam, am".

Uge 35 - Vi ammer faktisk ikke mere i dagtimerne, og sidst på ugen er det som om, han selv er ved at stoppe amningen også. I hvert fald drikker han ikke meget til aften - og om morgenen er det kun fordi, han er meget sulten.

Uge 36 - Om morgenen ligger Matthias på maven og sparker og smågriner - og kigger over til os gennem tremmerne, hen over sengeranden. Når vi så (endelig, synes han vel) kigger ned på ham, får vi bare de største smil og grin.

Matthias smånynner til godnatsangen. Jeg nynner først et vers, så synger jeg første vers af "Elefantens vuggevise" og nynner så et vers igen. Matthias siger "Mmmm, hmmm, hmmm", mens han sutter. Det er så kært.

Uge 38 - Matthias vågner af og til meget tidligt og kommer så over i dobbeltsengen, hvor han moser rundt et kvarter til en time, inden han putter sig på min arm og sover en times tid eller mere igen.

Matthias vil gerne have fat i bruseren, som ligger på gulvet i brusenichen, mens han sidder i badekarret - så han drejer sig rundt og hiver fat i kanten af badekarret og er nærmest ved at rejse sig! Godt jeg havde fat i ham, så han ikke stod på hovedet ned i fliserne!

Selvom han ikke er rigtig oppe på alle fire, kommer Matthias alligevel fremad, stille og roligt. Han møver og "larver" sig frem, for at nå de ting, der liiige er udenfor rækkevidde.

38 uger gammel bliver Matthias budt på sødmælk, inden vi går i soveværelset, hvor jeg nynner med ham i favnen, inden jeg putter ham og synger og nynner færdig. Han småpylrer lige lidt, men putter sig bare til at sove, da jeg forlader soveværelset. Han får heller ikke min T-shirt, som sikkert lugter af modermælk, så han ikke skal mindes om, at han ikke har fået bryst til aften. Jeg var meget overrasket, da han bare sov og vi ikke hørte det mindste til ham! Så mon det var Matthias eller mig, der skulle vænnes fra til sidst?!?!

Uge 39 - Matthias pylrer og brokker sig og jeg skælder lidt ud og siger højt "Såååå!" hvortil Matthias svarer "Åååååå!" Han manglede bare s'et, så havde han sagt det samme som mig. Bandit, at han svarede igen! Men også ret sjovt, at han ligesom forsøgte at sige det samme som mig.

9 måneder gammel (39 uger) bliver Matthias lagt på alle fire på tæppet i køkkenet, mens jeg skærer vandmelon i stykker. Han bakker lige lidt, og kommer så selv op at sidde. Sikke meget han kan!

Når han bliver holdt oprejst - hvilket han meget ofte gerne vil - begynder han så småt at forsøge på selv at gå. Ofte går det dog over i hop, men han smiler og griner hver gang.

Når Matthias ser barnevognen komme ind i stuen, ved han godt, vi skal udenfor - og han rokker helt vildt, og vil bare op i barnevognen. Han glæder sig til at komme med ud at gå!

Uge 40 - Matthias bliver mere og mere mobil og kryber nu rundt i hele lejligheden. Af og til rejser han sig lige kort på alle fire, for derefter at lægge sig ned på maven igen og nærmest hive sig fremad med hænderne samlet foran sig. Han er en stærk lille gut! Og han er snu, for han har en rasledåse (har tidligere indeholdt bagepulver, men indeholder nu lidt ris), som "tilfældigvis" kan trille hen, hvor han godt ved, han ikke skal være. For eksempel hen til kassen med kartofler!

Uge 41 - Sætter sig selv op. Selvfølgelig altid, når kameraet er udenfor rækkevidde! Han ligger i frøstilling, med knæene ud til siden og skubber sig så bagud og op i siddende stilling. Få dage senere sætter han sig op sidelæns i stedet. Der går ikke mange dage, før han har helt styr på det med at komme op at sidde!

Matthias ved godt, hvor han ikke må være, men det er bare alle tiders at "blive opdaget" for så at "blive jagtet" og fanget. Man ser tydeligt det forventningsfulde smil i hans øjne, når han ved han er blevet opdaget, og hvordan han så lige kryber en smule frem, inden han ser sig tilbage, for at sikre, at man stadig holder øje med ham og er på vej efter ham, inden han fortsætter sin færd. Han er en værre lille en, er han! Men han er dejlig :-)

Uge 42 - Tog et styrt ud på badeværelsesgulvet og slog en tand --> Første besøg hos tandlægen!

Rejste sig selv op ved sofabordet!

"Forhindringsløb" er alle tiders. I stedet for at krybe den lige vej, gælder det om at komme over fx tværstangen på højstolen eller køkkenstolene. Mennesker (oftest Far og Mor) eller legetøj kan også sagtens bruges.

Det er bare skægt at "finde" folk eller selv "blive fundet". Hvis Far eller Mor går ind i et andet rum, bliver de ofte forfulgt, og Matthias smiler og griner, når han så har "fundet" os.

Uge 42-43 - På ferie hos Farmor. Sætter sig selv op i barnevognen!

Uge 43-44 - Har noget svært ved at forstå, at man absolut ikke skal sidde op på puslebordet! Det samme gør sig gældende for barnevognen, hvor man skal ligge ned, mens man får selen på, for at sikre, at selen kommer til at sidde ordentligt!

Uge 44 - Efter nogle dage i vuggestuen går det meget bedre med at ligge ned på puslebordet, uden brug af sut. Han sparker heller ikke så meget som han plejer derinde - og det er bare dejligt. Dertil er der heller ikke de store problemer med at ligge ned og få selen på i barnevognen. Han vil dog gerne op at sidde, men det er en uvane i barnevognen.

Vi har lagt mærke til, at han ikke gylper så meget, som han "plejer" - og det er jo bare dejligt, hvis det endelig holder op. Det koster jo en del ekstra tøjvask, og så er det nok også med til at holde eksemen ved lige, så vi håber, at gylperiet er på retur!

Efter at have fået et tip i vuggestuen, om at lægge dækkenet på barnevognen, for at forhindre ham i at sætte sig op, kan vi nu også få ham til at sove i barnevognen igen om eftermiddagen. Det har ellers (også) været noget af et problem på det sidste.

Allerede anden dag i vuggestuen tog han en hel (deltids) dag derovre - så vores store dreng brugte kun en enkelt dag på indkøring (2, hvis man medregner vores besøg derovre ca. 8 dage før han skulle starte). Hold da op! Og på andendagen var han også i sit første slagsmål - med en pige! Tsk tsk, hvad skal det dog ikke ende med.

Rejser sig op oftere og oftere - og piller selvfølgelig i alting.

Han har en grim vane med at kaste hovedet bagover når han bliver gal og man har ham oppe - især, hvis han har ryggen mod en, så han er lige ved at slå en omkuld, ved at hamre baghovedet ind i ens hage eller næse. Jeg frygter, det vil gå galt en dag!

I badekarret leger vi af og til med badeanden. Mor "rapper" og styrer anden og så stikker Matthias tæerne op af vandet (en fod ad gangen), som anden så "angriber". Det er bare skægt.

Uge 45 - Tager nogle få skridt langs kanten af sofabordet. Hvis man flytter noget, han ikke må få fat i, flytter han sig efter det - eller noget andet han kan nå. Han er en bandit!

Matthias er ret god til at kravle ind på hylden under sofabordet, og for at undgå ulykker, er babysækkestolen lagt for enden af sofabordet, så han kan bruge den til at komme sikkert ned på gulvet igen. Han hygger sig rigtig meget, med at kravle ind på hylden og ned igen - igen og igen!

En morgen, hvor vi er ved at gøre klar til at gå i vuggestuen, spiller radioen i køkkenet: "All we hear is, radio ga-ga, radio gu-gu..." hvortil Matthias højt siger: "Gu, gu!"

Vinker/"griber" meget med hænderne. Det virker lidt som om, at enten har han lige fundet ud af, at han kan - eller også er det først nu han "opdager" sine fingre. Men han har jo ligesom brugt pincet-grebet længe, så det er nok mere fordi, han lige er blevet opmærksom på, at han kan.

Uge 46 - Rejser sig op så snart han har muligheden. Han er også ret modig og slipper helt - hvilket oftest resulterer i styrt, fordi han ikke kan holde balancen helt endnu, og det er ikke altid Far eller Mor er lige ved siden af, til at gribe ham!

Der er ingen tvivl om, at knægten har sin egen vilje, sin egen mening - og at han er stædig! Han brokker sig og bliver vild, hvis ikke han får lov til det han vil og bliver gal, hvis der er noget han ikke kan.

Giver ofte "prutter" på kinder, arme, ben - eller mave! Enten i sengen, på stuegulvet, eller når vi henter ham.

Uge 47 - Matthias kravler "rigtigt" (dog foreløbig med knæene let slæbende efter sig, i stedet for at løfte dem) nogle få "kravl", inden han kaster sig ned på maven og fortsætter i "kommandokravl". Og det er selvfølgelig altid når Mor har fundet kameraet og er klar, at knægten ikke gider kravle mere!

Ved morgenmaden bliver man kun madet 5-10 skefulde - så fører man selv skeen for resten. Enten tager/får man skeen af Mor, eller også lægger Mor skeen på bordet. Nogen gange lægger/kaster man også selv skeen på bordet, så Mor nemt kan nå den, men ellers må skeen ofte samles op fra gulvet.

Uge 48 - Tand nr. 7 er blevet opdaget! Det er uvist, om den brød frem natten til 14/9, hvor Matthias var meget urolig, eller om den er kommet indenfor de seneste dage.

Uge 49 - Så kravler man på alle fire! Kun hvis knægten bliver ivrig, eller skal "snige", foregår det på "kommandokravl"!

Tredagesfeber! Fra torsdag til lørdag.

Begynder efterhånden at "slippe" når fx han står ved sofabordet - hvilket oftest medfører styrt, med dertil hørende skrammer.

Uge 50 - "Peger fingre" af Mor, ved at sætte pegefingeren på spidsen af min pegefinger, når jeg rækker den frem mod ham.

 

Uge 51 - På besøg i Legelandet, sammen med Fars arbejde. Det var sjovt, spændende. hyggeligt - og udmattende.

Så er tand nr. 8 dukket frem!

 

Uge 52 - Fik taget et ordentligt styrt, hvor han faldt bagover og slog hovedet. Puha, det var ikke rart at overvære!